|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Danske fiskerihavne -Europas port til det europæiske marked for fisk og fiskeprodukter
|
Ny viden om danske fiskerihavnes internationale konkurrenter er nu for første gang tilgængelig i Danmark. Næste skridt er, at de danske fiskerihavne omsætter den viden i strategiske investeringer, som placerer dem som Europas port til det europæiske marked for fisk og fiskeprodukter.
Danske Havne har fået gennemført en analyse af konkurrencesituationen for danske fiskerihavne. Den viden, som vi sidder med nu, er der ikke mange andre brancher, der kan bryste sig med. Danske fiskerihavne har nu noget konkret at gå efter i forhold til deres fremtidige investeringer og strategiplaner. Resultatet vil vi uden tvivl kunne se i de kommende år i fiskerihavnene, udtaler Danske Havnes formand, Uffe Steiner Jensen. |
|
|
Der skal ske en mere målrette indsats, hvis danske fiskerihavne skal stå konkurrencen med udlandet, understreger Uffe Steiner Jensen. Den skinbarlige sandhed for dansk fiskeri og danske fiskerihavne er jo, at danskerne spiser for lidt fisk, fiskebestanden stagnerer og antallet af fiskekuttere falder. Det har stor betydning for vores fiskerihavne og fiskeriafhængige områder i Danmark.
Skal vi bevare konkurrencekraften i forhold til og fra udlandet og få flere fisk over dansk kaj, så skal der investeres benhårdt og satses strategisk på at blive en fiskerihavn, der kan servicere fiskerne endnu bedre end i England, Holland og Norge. Det gælder både med hensyn til losningstid og prisniveau, som er nogle af de vigtigste konkurrencedrivere, men i endnu højere grad kravene til kvalitet og kontrol og en effektiv håndtering af fiskeimporten. Når vi i modsætning til landbruget skal importere mere end 60% af vores råvaregrundlag, så er det klart, at effektivitet er afgørende ikke kun for fiskeindustrien, men også for havnene og dermed den lokale infrastruktur, der er så afgørende for, at Danmark fortsat er et land i regional balance.
|
| |
Forbrugerne forlanger friske fisk. Danske fiskerihavne er vigtige medspillere i den ubrudte kølekæde. Med denne rapport i hånden er jeg overbevist om, at danske fiskerihavne fremover har et solidt grundlag for deres udvikling. fastslår Danske Havnes formand Uffe Steiner Jensen.
Havne, herunder fiskerihavne, har en helt central rolle som uafhængige aktører i fiskens værdikæde fra hav til bord. En rolle, som havnene sammen med de andre aktører i fiskerisektoren kan udnytte til at fastholde og udvikle Danmark, som Europas port til det europæiske marked for fisk og fiskeprodukter. Det er ikke så ringe endda, afslutter Danske Havnes formand.
|
| |
| |
| |
| |
| |
|
FiskerForum - |
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|