Danske åleforskere sætter verdensrekorder!

Her til morgen blev der sat verdensrekord. Det lykkedes danske åleforskere at holde liv i larver af den europæiske ål i 4,5 døgn. Forskerholdet er faktisk også de første der gentagne gange har opnået masseklækninger af larver af denne art i laboratoriet. Det er et gennembrud, fordi den europæiske ål er særdeles vanskelig at få til at yngle i fangenskab. Det er målet på sigt at gøre det muligt at levere åleyngel til både akvakultur og til at hjælpe den truede vilde ålebestand.

Et igangværende projekt under ledelse af forskere fra Danmarks Fiskeriundersøgelser har opnået vigtige resultater i arbejdet med at få den europæiske ål til at formere sig i fangenskab. I en forsøgshal på Lyksvad Ålefarm syd for Kolding er det lykkedes gentagne gange at klække ålelarver, og her til morgen satte larverne verdensrekord ved at overleve i 4,5 døgn.

I forsøgshallens kar går der flere højgravide hunål, som er ved at være klar til at gyde deres æg. Forskerne håber naturligvis at de befrugtede æg fra disse hunner vil resultere i flere hold larver der lever endnu længere. Hver ekstra dag og hver ekstra time bidrager med værdifuld viden om den europæiske ål, fordi dens tidligste livsstadier endnu ikke er fundet i naturen.

Udviklingen fra befrugtning af æg til klækning af larver tager kun 2 døgn i laboratoriet. De nyklækkede larver kan bevæge sig, men helt usædvanligt i forhold til fiskelarver generelt er det at deres hjerte først begynder at slå efter at de er klækket. Larverne har til at begynde med ingen mund, men lever af den næring de har med fra ægget i den såkaldte blommesæk. Vi ved nu at munden hos de godt 4 dage gamle larver er tæt på at være udviklet, og blommesækken er stort set brugt op. Den næste store udfordring vil derfor være at finde egnet føde til larverne og få dem til at spise.

Lige larver lever bedst

Larvernes form giver et godt fingerpeg om hvor godt de har det. Fejludvikling giver krumme larver som går til. Så når forskere skal vurdere om udviklingen forløber normalt, så bruger de ofte lige larver som et succes-kriterium. Årsagerne til den nuværende succes ligger bl.a. i en forbedring af den hormonbehandling moderfiskene får for at udvikle og gyde æg. Men moderfiskene får f.eks. også specialfoder for at være i den bedst mulige tilstand før den kunstige modningsproces starter og deres fødeindtagelse ophører. Det giver mulighed for æg og dermed også larver af en højere kvalitet. Da larver ikke selv spiser i begyndelsen, er mængden og kvaliteten af den føde, de har med fra ægget af stor betydning.

Længe undervejs

Den hidtidige rekord på 3,5 døgn blev opnået af russiske forskere i midten af firserne, da det lykkedes dem at klække en mængde larver fra en enkelt hun, en såkaldt masseklækning. Siden har flere forskergrupper i Europa kæmpet forgæves med at frembringe larver af den europæiske ål. Først i 2002-2003 lykkedes det igen i et forstudium, der ledte til det nuværende projekt, at klække nogle få larver.

Det igangværende projekt, som ledes af Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU), sker i et tæt samarbejde med det danske akvakulturerhverv og modtager økonomisk støtte fra Fødevareministeriet. Projektgruppen har ekspertiser inden for mange områder og omfatter forskere fra DFU, den Kongelige Veterinære Landbohøjskole, Billund Aquakulturservice, Dansk Åleproducent Forening samt Dana Feed.

Hjælp til akvakultur og til ål i naturen

De nye resultater giver fornyet håb om at man på sigt kan producere europæiske ål til såvel akvakulturerhvervet som til udsætninger der forhåbentligt kan medvirke til at øge den naturlige ålebestand.

Den europæiske ål er en særdeles truet fiskeart. Ålebestanden har gennem en lang årrække været kraftigt dalende, og Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, har for flere år siden erklæret ålen uden for sikre biologiske grænser. Lige nu arbejder EU-Kommissionen på en overordnet rammeplan for at få udviklet nationale handlingsplaner til begrænsning af fiskeriet på ål i alle stadier.

Jacob Bregnballe, formand for Dansk Akvakultur, udtaler: ”Det er meget spændende resultater de danske åleforskere frembringer i disse dage. Jeg er glad for at dette forskningsprojekt fortsat er i god gænge. Den dag rykker nærmere hvor vi selv kan opdrætte glasål til akvakultur og forhåbentlig også række en stor hjælpende hånd til bestanden af europæisk ål gennem udsætninger i naturen.”