|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Maritimt Vækstcenter
|
- viden til erhvervsfiskeriets processer skaber penge og vækst
|
|
|
|
Maritimt Vækstcenter arbejder for at udvikle fiskeri,
akvakultur, forskning og undervisning. De danske fiskeri- og opdrætssamfund
skal tjene flere penge og skabe vækst, og svaret er viden i alle
erhvervsfiskeriets processer.
Poul Pedersen fra Nordsøcentret fortæller:
”Maritimt Vækstcenter startede op i 2003. Formålet er at indsamle og
formidle viden inden for fiskeri, akvakultur og fiskeindustri. Vi har en
videndatabase om forskellige emner, som fiskere og industrifolk kan bruge.
Her kan de få fx få noget at vide om akvakultur og service,” fortæller Poul
Pedersen til FiskerForum. |
|
|
Maskinanlæg i fiskerierhvervet
|
|
Et projekt, centret har sat i gang, er opkvalificering af
den maritime servicesektor. Baseret på resultaterne oprettes et
landsdækkende netværk med sæde på Nordsøcentret. Her finder man MARTEC´s
maritime ekspertise og erfaring med fokus på økonomi-, energi-, miljø- og
kvalitetsoptimering af maskinanlæg i fiskerierhvervet. Netværket skal
formidle viden og forestå undervisning af medarbejdere, der har ansvar for
drift og vedligeholdelse af maskinanlæg over en bred front. Nordsøcentret
vil opstarte et web-baseret miljørådgiversystem, der bliver suppleret med
kurser og demonstrationsprojekter, som EUC Nord står for. |
|
|
Vejledning til fiskere
|
|
”Fiskere kan benytte vores modul om service og
energibesparelse,” siger Poul Pedersen til FiskerForum. ”Der er vejledning
omkring, hvordan man etablerer et fartøj, hvilke krav der er osv. Man kan
også læse om vores kvalitetsmodul, der indebærer behandling af fisk, hvad
fiskerne skal gøre m.m.”. |
|
|
Køling og frysning
|
|
På Maritimt Vækstcenters hjemmeside, www.fiskeviden.dk,
kan du bl.a. læse om, hvilke svar forskning i fiskeindustriens køling og
frysning har givet. Optimal køling og frysning er enorm vigtig for
optimering af kvalitet og værdi i alle led fra dæk til bord.
Fiskerierhvervet kan i flere sammenhæng opnå kvalitets- og miljømæssige samt
økonomiske fordele, hvis det foretager ændringer eller skifter til en ny
teknologi. |
|
|
Samarbejdspartnere
|
|
Samarbejdsparterne bag Maritimt Vækstcenter er
Nordsøcentret i Hirtshals, som Maritimt Vækstcenter er placeret i, Martec,
Aalborg Universitet, EUC Nord, Skagen Skipperskole, Danmarks
Fiskeriundersøgelser, Pelagisk Fiskeriforening og Teknologisk Institut.
Maritimt Vækstcenter er delvist finansieret af Videnskabs-ministeriet, FIUF
(Den Europæiske Unions Fiskerisektorprogram) via Direktoratet for
FødevareErhverv samt Spar Nord Fonden. |
|
|
|
Af Tina Rasmussen |
|
|
|
FiskerForum - 10. Juli 2006 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|