Danske Fiskeres Producent Organisation
xx
LAG Fyn
xx

Vi kan bevise, hvor fisken kommer fra!

Danske fiskere kan allerede i dag dokumentere, hvor, hvordan og hvornår deres fisk er fanget. Det fremgår af logbøger, som bliver registreret i Fiskeridirektoratet. Derfor kan forbrugerne i dag godt få at vide, hvor de danskfangede fisk kommer fra, forklarer formanden for Danmarks Fiskeriforening, Flemming Kristensen.

- Fisk er helt i toppen over de fødevarer, som ernæringseksperterne råder os til at spise. Og det er også sikkert at spise fisk, fordi det er en de fødevarer, der er meget grundig kontrol med – i hvert fald når det drejer sig om fisk, der er fanget af danske fiskere, siger Flemming Kristensen.

Han nævner, at mange danske fiskere allerede i dag søpakker deres fangst – det vil sige, at fisken bliver pakket i kasser med etiketter, der angiver, hvor den er fanget, og hvad kassen indeholder – og de oplysninger følger fisken hele vejen ind på auktionen.

- Samtidig er en række fiskeauktioner rundt om i Danmark i gang med et fælles projekt – Pack and Sea – hvor man har bestilt et nyt kassesystem med en elektronisk chip i, som kan bruges til øge sporbarheden af fisken. Du kan for eksempel lagre oplysninger om, hvor hver enkelt fisk kommer fra – på samme måde som slagterikæder gør det i dag, siger Flemming Kristensen.

Derfor mener Flemming Kristensen, at WWF Danmark skræmmer de danske forbrugere unødigt, når de opfordrer til, at de skal undlade at købe fisk i supermarkeder og hos fiskehandlere, fordi man efter WWF’s opfattelse ikke ved, hvor fisken kommer fra.

- Så længe det drejer sig om fisk, der er fanget og landet af danske fiskere, kan jeg garantere, at fisken både er sund at spise, og at den er fanget under forhold, der er fuldt kontrollerede af myndighederne. Det kan jeg sige, fordi dansk fiskeri er et af de mest gennemkontrollerede erhverv overhovedet – og det gælder både på nationalt og internationalt niveau, siger Flemming Kristensen.

 
 

FiskerForum - 27. September 2006

 
Skibselektro Thyborøn
xx
Hanstholm Fiskeriforening
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse