DNA-test kan vise, fra hvilket farvand en fisk stammer. DNA-test af torsk indgik som del af bevisførelsen i en nylig afsagt dom om ulovligt fiskeri.
Spørgsmålet om, hvor fra en fisk stammer, er ret vigtigt i fiskerikontrol.
Der er ofte forskel på, hvor mange fisk, der må fanges i de forskellige farvandsområder. Hvis der fx er fiskestop i et område eller en fisker har brugt sin ration – så bliver nogle fristet til at skrive i logbogen, at fisken kommer fra et andet område, hvor den kunne have været fanget lovligt.
Nu er det jo ikke muligt at spørge fisken, hvor den kommer fra. Derimod er det muligt ved en DNA-test at fastslå, hvor fx en torsk kommer fra. Der er nemlig en synlig genetisk forskel på en torsk der kommer fra Østersøen, og en der kommer fra Nordsøen og Bælterne, selvom sikkerheden her er mindre. Og selvom fiskene bevæger sig rundt, er der alligevel grænser for, hvor langt de svømmer. Sagt mere teknisk findes der forskellige genetiske stammer i de forskellige farvandsområder.
Der er den 6.1. afsagt dom i en sag ved byretten i Thisted, hvor DNA-test af torsk indgik som bevis for, at den var fanget ulovligt. Fiskeren påstod, at torsken stammede fra Østersøen. Der var imidlertid andre forhold i sagen, som pegede på, at den var fanget i Nordsøen. Og det pågældende fartøj kunne ikke lovligt fiske den aktuelle mængde torsk i Nordsøen på dette tidspunkt. Derfor udtog fiskerikontrollørerne en prøve, som blev sendt til DNA-test hos Danmarks Fiskeriundersøgelser.
”Det er godt, at vi nu har en dom, der klart siger, at vi kan bruge DNA-test som en del af bevisførelsen i den her type af sager,” udtaler fiskerikontrollør Henrik F. Nielsen fra Fiskeriinspektorat Nord. ”Det betyder ikke, at vi skal til at bruge DNA-test i alle sager. Men i de tilfælde, hvor der er andre forhold, som peger på, at fisken reelt er fanget i et område, hvor det var ulovligt at fange den, kan DNA-testen være det endelige bevis for, at fiskeriet var ulovligt,” siger Henrik F. Nielsen. |
