|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Fusk og ingen fisk i Bagenkop
|
|
|
|
Et par dage sidst i juli og i starten af august gennemførte
Fiskeriinspektoratets kontrolpersonale en kontrolaktion i Bagenkop på
Langeland. Kontrollen bestod af diskret observation af aktiviteterne
kombineret med synlig
kontrol. Baggrunden var et ønske fra myndighedens side om at
krydschecke, om oplysninger fra fiskere og opkøbere svarede til
virkeligheden. |
|
|
|
|
Mandag den 31. juli modtog Fiskeridirektoratet en sms-tilmelding fra et
fartøj. Fartøjet ville senere samme dag ankomme til havn og losse 800 kg
torsk. Fartøjet var hele dagen blevet observeret liggende ved kaj i
havnen, og i timerne omkring det anmeldte lossetidspunkt skete der
heller intet – der blev ikke losset fisk, og fartøjet lå fortsat ved
kaj.
Dagen efter indberettede en opkøber til Fiskeridirektoratet, at der var
modtaget 800 kg torsk fra fartøjet, og fartøjsføreren sendte til
Fiskeriinspektoratet et udfyldt logbogsblad, hvoraf det fremgik, at
fartøjet angiveligt skulle have været på fiskeri i 7 timer, selvom det
var blevet observeret i havn. Fartøjet er udstyret med satellitsender,
som sender oplysninger til Fiskeridirektoratet hver time om position,
men senderen var tilsyneladende ude af funktion og virkede først igen,
da fartøjet dagen efter forlod havnen.
Såvel fisker som opkøber har i forening overtrådt en række fiskeriregler
og afgivet forkerte oplysninger til myndighederne.
Formålet med at afgive urigtige indberetninger som beskrevet kan være,
at skabe sig mulighed for, på et senere tidspunkt, at fiske og lande
flere fisk end ellers tilladt.
Fartøjsejeren har fået inddraget sin tilladelse til at fiske torsk i
Østersøen i en periode og kan se frem til en politianmeldelse med krav
om bøde. Opkøberen, som indberettede de ikke-eksisterende torsk, kan
ligeledes se frem til en straffesag.
|
|
|
|
FiskerForum - 11. august 2006 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|