Galathea-forskere får et nyt kik ind i mikrolivets verden

Via optisk udstyr fra Danmarks Fiskeriundersøgelser får forskerne på Galathea en enestående mulighed for at studere og forstå det plante- og dyreplanktonliv, som er afgørende for produktionen af fisk i havene

Lige så vigtig en kraftig kikkert er for astronomer, lige så afgørende er godt optisk udstyr for de forskere, som studerer de nederste led i havets fødekæde som vandlopper, dyreplanton og planteplankton.

Derfor ser plankton-forsker Hans Henrik Jakobsen, projektforsker ved Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU), frem til at borde Galathea i Cape Town søndag den 15. oktober med DFUs nye – og ret enestående – optiske plankton facilitet i kufferten.

Den optiske plankton facilitet består af en række avancerede instrumenter - kameraer, digitale måleinstrumenter og software - som tilsammen udgør en unik enhed. Den bruges normalt på DFUs eget havundersøgelseskib DANA, men skal i efteråret og i foråret i vandet i såvel Det Indiske Ocean mellem Afrika og Australien som i Sargassohavet (Atlanterhavet) som led i Galathea-ekspeditionen.

Instrumenterne, som er bevilliget af VELUX fonden, gør det bl.a. muligt at fotografere hver eneste lille planktonpartikel on location i de vandprøver, som man indsamler på Galatheas togt.


Små dinoflagellater: Denne gruppe af dinoflagellater lever af éncellede flagellater.

Vil løse ålens gåde

Et af instrumenterne i DFU’s plankton facilitet er et flowcytometer, som kan kobles sammen med at kamera. Flowcytometeret belyser de enkelte planktonalger med laserlys, som reflekteres tilbage af pigmenter i algerne (såkaldt flourescens). Instrumentet kombinerer flourescenssignalet med et digitalt billede og giver dermed forskerne et unikt ” fingeraftryk ” af de enkelte planktonalgers størrelse og facon, fysiologiske tilstand og slægtsmæssige tilhørsforhold.

På Galathea kan DFU´s optiske instrumenter måske være med til at give DFUs forskere svaret på, hvad ålelarverne lever af i det næringsfattige Sargassohav indtil de bliver så store, at havstrømmene fører dem til blandt andet Danmark. Trods mere end 100 års forskning er store dele af den europæiske åls livshistorie og gydebiologi fortsat et mysterium.

Ceratium tripos: Dinoflagellat dækket af cellulose-plader. Dominerer den centrale del af Nordsøen i sommermånederne, hvor næringssaltene er begrænset.