Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S
xx
Tor-Mo Trawl ApS
xx

Historisk indsats for dansk fiskeri og akvakultur

 
Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en politisk aftale om det største beløb nogensinde til udvikling af dansk fiskeri og akvakultur. I de kommende to år vil der være en halv milliard kroner til udviklingsarbejdet. Danmark giver den ene halvdel - EU den anden.
 

Fiskeri og akvakultur er bærende erhverv i Danmarks yderområder. Nu får sektoren en saltvandsindsprøjtning som opfølgning på sidste års aftale om Ny Regulering af fiskeriet. Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om ekstra midler på den kommende finanslov til fremme af udviklingen af fiskerisektoren i 2007 og 2008.     

”Vi har i disse år en enestående chance for at skabe vækst og udvikling inden for dansk fiskeri og akvakultur. Den Ny Regulering af fiskeriet har ført til en optimisme i fiskerierhvervet, som vi skal forstå at udnytte - til gavn for de fiskeriafhængige yderområder,” siger fødevareminister Hans Chr. Schmidt.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at bruge 260 millioner kroner om året i 2007 og 2008 til udvikling af dansk fiskeri og akvakultur. Den ene halvdel kommer fra staten, kommuner og fonde. Den anden halvdel fra Den Europæiske Fiskerifond. Samlet giver det en halv milliard kroner i årene 2007 og 2008 til fremme af investeringer i fiskeindustrien, fiskeri- og akvakulturerhvervet.

”Pengene skal udelukkende bruges til udvikling – og ikke afvikling. Det er slut med tidligere tiders omfattende støtte til ophugning af fiskerfartøjer, og det gør indsatsen for fiskerierhvervets fremtid historisk,” tilføjer Hans Chr. Schmidt.
 


Verdensmester i miljø og indtjening
Midlerne skal finansiere handlingsplanen ”En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur”, som regeringen og Dansk Folkeparti ligeledes har indgået politisk aftale om. Handlingsplanen er en opfølgning på sidste års aftale om Ny Regulering. Handlingsplanens mål er at gøre det danske fiskerierhverv til verdensmester i indtjening og miljø.

Målene er:

  • En værditilvækst der overstiger værditilvæksten i øvrige fødevareerhverv.
  • En placering i den internationale superliga med hensyn til mindst mulig miljø- og naturbelastning i forhold til produktionen.
  • Fiskerihavne og akvakultur som et aktiv for lokale erhverv og lokal bosætning. Udviklingen af havbaseret akvakultur skal gavne omsætningen i de små havne.
  • Det rekreative fiskeri skal styrkes, så det i endnu højere grad bidrager til naturgenopretning og tiltrækker turister til gavn for regional turistøkonomi.

”Jeg vil i begyndelsen af  2007 invitere alle de nye kommuner og regioner til en konference for at styrke samarbejdet mellem Fødevareministeriet og de lokale myndigheder og erhvervsinteresser. Jeg er overbevist om, at vi har en fælles interesse i at opnå en maksimal udnyttelse af ministeriets midler til gavn for erhvervsudviklingen,” siger Hans Chr. Schmidt.

Dansk Folkeparti fremhæver, at aftaleparterne nu har vist vejen med både Ny Regulering og en plan for erhvervsudviklingen fremover.

”Erhvervets tro på fremtiden giver mig tillid til, at de tilbud, som vi nu giver til udvikling og vækst, vil blive udnyttet af erhvervet på bedste vis. Men jeg vil naturligvis sikre mig, at både minister og erhverv hele tiden følger op på processen, så vi når de mål, vi sammen har sat os,” siger Christian H. Hansen, fødevareordfører for Dansk Folkeparti.

 
Se handlingsplanen her

Se pjecen "En ny fremtid for dansk fisker og akvakultur"

 

FiskerForum - 12. oktober 2006

 
Kirk Larsen
xx
Westdiesel
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse