|
Trods mere end 100 års forskning er store
dele af den europæiske åls livshistorie og gydebiologi fortsat et
mysterium. Den dag i dag har intet menneske set en gydende ål i naturen.
Når de gydemodne ål forlader de europæiske søer, vandløb og fjorde og
svømmer ud i havet, er det, som om de forsvinder sporløst, og ingen ved,
hvilken rute de tager de 6000 kilometer mod Sargassohavet for at gyde.
For at få løst det mysterium har
seniorforsker Kim Aarestrup fra Danmarks Fiskeriundersøgelser netop
været i Irland. Her har han sammen med lokale fiskere og kolleger fra
Irlands "Central Fisheries Board" mærket voksne ål med satellitmærker,
som registrerer lys, dybde og temperatur, så forskerne kan følge ålenes
rute mod Sargassohavet.
Verdens mindste satellit-sender
Det er første gang på verdensplan, at man
prøver at sætte de nyudviklede elektroniske mærker på europæisk ål. For
at kunne gøre det, har det været nødvendigt at få udviklet verdens
mindste pop-up satellit-sender, da mærket ikke må være større, end at
ålen kan svømme med det. Traditionelle
akustiske mærker duer ikke til at følge ålen, da rækkevidden af dem er
for kort - kun ca. en kilometer.
Flyder op til overfladen
De
elektroniske mærker er "tidsindstillet", så de bliver frigjort i
marts-april 2007. Da flyder mærkerne op til overfladen og sender data
for ålens færden i den forløbne periode til forskerne via en satellit.
På dette tidspunkt er ålene forhåbentlig i Sargassohavet, og det er
samtidig det tidspunkt man gætter på, at ålene gyder.
"Vi kan indsamle oplysninger om den
position, hvorfra mærkerne har sendt signalet, samt om den dybde og
temperatur ved hvilken ålene har svømmet. Det kan fortælle os meget nyt
om ålens vandring fra den europæiske kyst til Sargassohavet syd for
Bermuda," siger seniorforsker Kim Aarestrup, Danmarks
Fiskeriundersøgelser.
Forskerne har valgt at mærke ål i Irland,
fordi ålene her skal svømme kortere før de når dybt vand på vej mod
Sargasso end ål, som fx kommer fra Danmark skal. Forskerne vil gerne
undgå at ålene er for længe på lavt vand, hvor man risikerer, at de
søger mod bunden og måske sidder fast med udstyret, så det falder af.
Ålebestand i tilbagegang
Mærkningen er et led af projektet "Den
europæiske ål" på Galathea-ekspeditionen.Gåden om ålene har optaget
videnskabsmænd i årtier. Løsningen er nu mere påkrævet end nogensinde,
da bestanden af både europæiske og amerikanske ål er i katastrofal
tilbagegang. Vores mangel på viden om ålenes biologi gør det vanskeligt
at forstå årsagen.
Ifølge Det internationale Havforskningsråd
(ICES) er antallet af ål, som klarer at udvikle sig fra ålelarver til
glasål for at trække ind i de europæiske søer, åer og fjorde, faldet
drastisk de sidste 30 år. For hver 1.000 glasål, der kom ind for blot 30
år siden, kommer der i dag blot 10.
Kilde:
Danmarks Fiskeriundersøgelser
|
