WWF henvender sig til medlemmerne af Europaudvalget
I et brev til medlemmerne af Europaudvalget kritiserer WWF Ministerrådet
for ikke at leve op til ansvaret om at skabe et bæredygtigt fiskeri.
Hvert år giver ICES rådgivning til EU om hvor store fiskekvoter der bør
gives for det efterfølgende år. Hvert år fremstiller EU Kommissionen et
kompromis, som efterfølgende danner grundlag for beslutning i
Ministerrådet. Ministrene ignorerer konsekvent den rådgivning der gives,
skriver WWF i brevet.
WWF mener at det er en tragedie at de europæiske fiskebestande
fortsætter nedad og at Ministerrådet år efter år ikke formår at leve op
til ansvaret om at skabe et bæredygtigt fiskeri. Det er uholdbart at der
år efter år sås tvivl om relevansen af den biologiske rådgivning.
WWF opfordrer den danske Minister til at gå forrest i forsvaret af den
biologiske rådgivning og dermed også i kampen for at sikre kvoter for
2007 der er på bæredygtige
WWF opfordrer til at der etableres flerårige programmer der sikrer bedre
samarbejde mellem fiskere og forskere. Formålet er at give fiskerne
større ansvar for at viden om fiskebestande er korrekt. Disse programmer
bør bygges på referenceflåder, observatørordninger og nyeste teknologi.
Der skal vedtages en forvaltningsplan for fladfisk i Nordsøen. Det er
meget vigtigt at der vedtages en god plan for fiskeriet efter rødspætter
og tunger. Det nuværende har kæmpe problemer med udsmid af både torsk og
rødspætter.
WWF fraråder at der vedtages midlertidige løsninger for fladfisk i
Nordsøen. Der bør vedtages en forvaltningsplan der løser problemerne med
udsmid af rødspætter.
Fiskeri med elektricitet bør ikke tillades.
Reduktion af udsmid
De fleste af de torsk der fanges i Nordsøen er som bifangster i andre
fiskerier. Det er en stor trussel mod torskebestanden i Nordsøen.
WWF opfordrer den danske Minister til at reducere havdagene drastisk for
de fiskerier der har størst problemer med bifangst af torsk. Først og
fremmest fiskerier med små masker (mindre end 100 mm).
Incitamenterne til at benytte selektive redskaber skal forbedres. Selvom
der er frie havdage til fiskeri til selektivt hummertrawl, så bliver
redskabet ikke benyttet. Dette har været en mærkesag for den danske
minister, skriver WWF