Kommissionen har i dag vedtaget en meddelelse, hvori den skitserer,
hvilke principper den agter at følge, når den fastsætter de årlige
fiskerimuligheder for 2007. Som sædvanlig vil forslagene være baseret på den
seneste videnskabelige rådgivning, når den foreligger i oktober. Den
overordnede idé er at gøre alle fiskerier, som EU-fiskere deltager i,
bæredygtige i tråd med målene i den fælles fiskeripolitik. Derfor foreslås
der fælles principper alt efter bevarelsesbehovet for de berørte
fiskebestande, idet der tages passende hensyn til aktørernes og
fiskerisamfundenes legitime fiskeriinteresser. Det er planen at anvende en
gradvis, men vedholdende strategi, undtagen i de tilfælde, hvor der er et
presserende behov for mere radikale foranstaltninger. Meddelelsen i dag er
et led i Kommissionens bestræbelser for at forbedre samrådet om EU's
fiskeriforvaltning som allerede anført i en kommissionsmeddelelse af 24. maj
2006. Denne øvelse, som Kommissionen agter at gentage hvert forår, vil give
mere tid til samråd, inden Rådet i december træffer sin endelige beslutning
om fiskerimuligheder.
|
|
Da Joe Borg, kommissær for fiskeri og maritime anliggender, præsenterede
denne meddelelse, sagde han: "Med denne meddelelse skabes der et fælles
grundlag for sammen med aktørerne at drøfte, hvordan vi bedst sikrer
stabilitet i fiskeriet på lang sigt, samtidig med at man undgår skadelige
forstyrrelser på kort sigt. Jeg ser frem til en konstruktiv debat med
aktørerne om dette meget vigtige spørgsmål." Kommissionen foreslår, at der
træffes forvaltningsforanstaltninger, som altid er afpasset efter den
biologiske risiko. Med henblik herpå inddeles fiskebestande i kategorier alt
efter den biologiske risiko. Der vil blive foreslået nogenlunde ens
forvaltningsforanstaltninger for alle fiskebestande i hver af disse
kategorier. Derved sikres det, at fremgangsmåden bliver fair og ensartet.
Fiskebestandene inddeles i følgende 6 kategorier: 1) bestande, der for
øjeblikket befiskes efter principperne om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY),
2) bestande, der overfiskes i forhold til det maksimale bæredygtige udbytte,
men som ligger inden for sikre biologiske grænser, 3) bestande uden for
sikre biologiske grænser, 4) bestande omfattet af langsigtede planer, 5)
arter med kort livscyklus og 6) bestande, hvis nøjagtige tilstand er ukendt,
men for hvilke der ikke er nogen særlig stor biologisk risiko.
Det er de langsigtede fiskeriplaner, som EU begyndte at vedtage efter
reformen af den fælles fiskeripolitik i 2002, der er i centrum, når der
træffes beslutninger om fiskeriet. Når der foreslås årlige fiskerimuligheder
og havdage, bør det ske i tråd med de relevante langsigtede planer, så
bestandene kan genopbygges og fiskeriet forbedres. Dette er specielt vigtigt
for genopretningsplaner for bestande, der befinder sig på randen af
sammenbrud. Indtil nu har EU vedtaget genopretningsplaner for fire
torskebestande, nordlig og sydlig kulmule og jomfruhummer. Kommissionen har
også foreslået planer for torsk i Østersøen, tunge i den vestlige del af Den
Engelske Kanal og rødspætte og tunge i Nordsøen. Disse planer drøftes for
øjeblikket i Ministerrådet og Europa-Parlamentet.
For at skabe bedre fiskerier må fiskeritrykket lettes, men det bør ske
gradvis for at bevare beskæftigelsen. Kommissionen har derfor efter samråd
med fiskerierhvervet besluttet at udvide den bestemmelse, som gør det muligt
i visse tilfælde at begrænse TAC-ændringer til højst 15 % (op eller ned) fra
det ene år til det andet. Selv om det måske ikke vil være muligt at følge
denne regel, når der er behov for at træffe hasteforanstaltninger for at
undgå, at bestande bliver nedfisket, foreslår Kommissionen alligevel, at man
så vidt muligt følger denne retningslinje for alle relevante
EU-fiskebestande.
Ud over de seks kategorier af bestande, der er beskrevet ovenfor, ser
Kommissionen i sin meddelelse også på de torskebestande, som der er indført
en genopretningsplan for. I den forbindelse anfører Kommissionen, at de
nuværende foranstaltninger må skærpes, da der indtil nu ikke er konstateret
nogen væsentlig nedgang i fiskeridødeligheden. Kommissionen er derfor gået i
gang med at revidere disse foranstaltninger. Endvidere tales der i
meddelelsen om fiskerimuligheder og fiskeriindsats for så vidt angår
dybhavsarter, og Kommissionen fremsætter inden længe et forslag for disse
arter for 2007. Andre arter såsom jomfruhummer og blåhvilling behandles også
i meddelelsen, og det samme gælder blandede fiskerier (se vedlagte
MEMO/06/330).
Hvilke TAC'er og kvoter, der foreslås hvert år, afhænger også af EU's
internationale forpligtelser. Blandt sådanne forpligtelser kan nævnes
aftaler med Norge og andre lande i nærheden samt med andre kontraherende
parter i regionale fiskeriorganisationer.
Hidtil er den årlige procedure for fastsættelse af TAC'er og kvoter
formelt først blevet indledt, når Kommissionen fremlagde sit forslag sidst i
november. Som følge heraf var der kun begrænset tid til rådighed til
egentligt samråd med aktørerne om, hvordan beslutningerne blev truffet. Det
vil nu blive ændret. Som en yderligere forbedring tilstræber Kommissionen nu
også at fremlægge sine TAC-forslag tidligere på året end hidtil, så man
undgår at skulle løse en lang række vigtige spørgsmål i løbet af meget kort
tid umiddelbart før det årlige decemberrådsmøde om fiskeri. Kommissionen
vedtog allerede i sidste uge sit forslag om TAC'er for Østersøen for 2007,
og senere på måneden fremlægger den sit forslag om dybhavsarter.
Kommissionen har udarbejdet disse to forslag efter principperne skitseret i
meddelelsen offentliggjort i dag.
|
