|
Her følger en række af de vigtigste resultater fra årets kongres: Alle
målinger viser, at vandtemperaturen og saltholdigheden er stigende
overalt i ICES-området. Dette er bekræftet så langt nordpå som Barents
Havet
Nye fiskearter trænger sig på i de kolde have samtidig med, at gamle
arter svinder bort. Omkring Island er der fundet 22 nye varmtvandsarter
og over hele Nordøstatlanten er billedet det samme
Der hersker stadig stor usikkerhed omkring, hvordan økosystemerne vil
reagere på de stigende havtemperaturer. Siden 1990 er planktons cykler
omkring den Iberiske Halvø ændret radikalt, hvilket kan have stor
indflydelse på torskens udbredelse. Samme effekt på torsk kan tilførslen
af varmere vand ind i Barents Havet forårsage, da planktonproduktionen
her ligeledes ændres. Norske forskere har forudsagt, at torskebestanden
vil vokse fra 450 til 700 millioner mellem 2007 og 2008.
Et problem ved klimaændringerne er, at udviklingen ikke er lineær,
men derimod ændrer sig over perioder. F.eks. svinger økosystemet i
Østersøen mellem tre forskellige tilstande. Mere forskning i disse
tilstandsændringer i havområderne er påkrævet for at kunne sikre en
bæredygtig maritim planlægning.
Klimaændringer bevirker også, at fiskearter ændrer deres vandringer
og skifter ynglepladser. Ligeledes kan fiskeri medvirke til at speede
denne proces op. Derfor arbejder forskerne på at udvikle modeller, der
kan vise, hvordan fisk tilpasser deres livscyklus. Desuden kan man nu
følge fisk på deres vandringer og identificere udvekslinger imellem
bestande.
Biodiversiteten i Nordsøen og på den nordøstlige del af den
Atlantiske revle ændrer sig faktisk mere som følge af fiskeri end som
følge af klimaforandringer. Derfor kan fiskeriet give et ekstra skub til
ændringerne i fiskenes udvikling, idet fiskeri fører til hurtigere vækst
og accelereret udvikling mod mindre fiskestørrelser. Økogenetiske
modeller skal hjælpe med at klarlægge dette problem og forudsige
retning, hastighed og resultat af de evolutionære ændringer. Desuden
skal sårbare dybthavsarter kortlægges i højere grad end i dag for at
sikre disse mod for hård bundtrawl-fiskeri.
Nye videnskabelige metoder til at sikre mere pålidelige data omkring
de maritime økosystemers tilstand udvikles i disse år. Disse skal bl.a.
bruges til at forbedre forudsigelserne omkring yngel. En af metoderne er
at mærke fiskene og derefter følge dem elektronisk på deres vandringer.
Dette er bl.a. gjort med torsk, skrubbe og laks.
Der blev lagt op til mere fokus på ålen. I 90’erne begyndte bestanden
i Atlanten af falde drastisk og siden da har man arbejdet på at
udarbejde foranstaltninger og genopretningsprogrammer. |
