”Involvering af interessenter fra kyststrækningerne afgørende for sikring af bæredygtigt fiskeri”.
Det er meldingen fra EU’s fiskerikommissær Joe Borg forud for en kort rejse til Storbritannien, hvor han dels skal besøge forskellige fiskerierhverv og dels drøfte EU-kommissionens nye grønbog omhandlende en fælles fiskeripolitik. Han vil her pointere vigtigheden af at finde den rette balance mellem økonomisk vækst og beskyttelse af miljøet. Desuden vil Borg opfordre fiskerisektoren til at oprette flere rådgivende komiteer og inddrage det lokale fiskerierhverv – både fiskere og opdrættere – i planlægningsprocesserne. En større inddragelse af interessenterne vil desuden få fiskerne til i højere grad at stole på og indgå i samarbejde med videnskabsmændene. Samtidig vil han give den besked, at oprettelsen af et fælles EU-agentur til kontrol af fiskeriet, noget som fiskere har efterlyst i årevis, vil sikre mere ensartet og effektiv kontrol. Slutteligt skal Borg diskutere de økonomiske problemer for fiskeflåden, fremtiden for Den Europæiske Fiskerifond i perioden 2007-2013, samt måder, hvorpå man kan genoprette svækkede fiskebestande. |