Efter pres
fra Greenpeace og Verdensnaturfonden WWF boykotter engelske supermarkeder nu
torsk fanget i Nordsøen. Levende Hav mener, at det er mere relevant at
forbrugerne boykotter Greenpeace og WWF, for disse magtfulde organisationer
forholder sig ikke til virkelighederne i fiskeriet og i Nordsøen. Boykotten
kommer mindst fem år for sent til at få den ønskede effekt. I stedet rammer
den nu det bæredygtige fiskeri hårdest!
De engelske
forbrugere kræver at deres fisk kommer fra bæredygtige fiskerier. Det
forbrugerkrav forsøger engelske supermarkeder nu at tilfredsstille ved at
boykotte torsk fra Nordsøen. Det sker efter pres fra Greenpeace og WWF
Verdensnaturfonden. De har ført kampagner med det formål at få EU’s
fiskeripolitik til at acceptere nul-kvoter på torsk, fordi Nordsøens
torskebestand er overfisket.
Men WWF og
Greenpeace er i modstrid med virkelighedens verden. Og ligesom de
grønlandske fangere, der kom i klemme efter boykotten af sælskind, risikerer
de europæiske og norske kystfiskere nu at skulle betale den store pris for
denne boykot. For boykotten kan give kystfiskerne store problemer, da de er
afhængige af torsken fra Nordsøen, mens det ikke er deres skyld at
torskebestandene er overfiskede.
Boykotten af
Nordsø torsken følger efter introduktionen af en certificeret torsk fra
Barentshavet. MSC (”The Marine Stewardship Council”) som er et privat
miljøcertificeringsfirma oprettet af WWF og UNILEVER, har nu mærket torsk
fra Barentshavet som bæredygtige. Så forbrugerne kommer ikke til at savne
torsk og handlen kan fortsætte. MSC tjener gode penge og de store
organisationer får vind i sejlene, så det er en boykot uden omkostninger.
Alle burde vel være tilfredse.
Fakta er
imidlertid, at ingen kan eller burde være tilfreds for dette er aflad og
intet andet. Bestanden af torsk i Nordsøen får det ikke bedre, og det uanset
hvor meget forbrugerne boykotter den.
Boykotten tager
måske livet af kystfiskerne, men EU kan ikke nedsætte kvoterne på torsk. For
kvoterne er i dag alt for lave i forhold til de torsk der faktisk fanges.
Kvoterne er ca. 30.000 tons i Nordsøen, men der fanges ifølge ICES (de
biologer der rådgiver EU) mere end 70.000 tons/år. Størsteparten af de torsk
der fanges over kvoterne, smides døde tilbage i havet, resten omskrives til
andre arter eller omsættes sort.
Det eneste
direkte fiskeri efter torsk der er tilbage, er kystfiskeriet som bedrives i
de vintermåneder hvor torsken vandrer ind til kysten og derfor indenfor
kystfiskernes rækkevidde. Resten og det er langt den største part af
torskefangsten i Nordsøen, er bifangster, dvs. torsk der fanges i det
direkte fiskeri efter hummer, sej, kuller, rødspætter osv. Så hvis
organisationerne når deres mål, en 0 kvote på torsk, så forbydes fiskerne
ikke at fange, men at lande den torsk de fanger. Og heraf følger der ikke en
mere bæredygtig torskebestand, men kystfiskerne forsvinder.
Men også selv
om kvoterne ikke sættes ned, så rammer boykotten kystfiskerne. Og igen til
ingen anden nytte, end at de store miljøorganisationer og supermarkeder kan
få markedsført sig selv. For hvis boykot af torsk fra Nordsøen slår igennem
på de europæiske hjemmemarkeder, så vil de relativt gode priser på torsk
forsvinde, og det rammer kystfiskerne hårdt. De store trawlere kan fortsætte
uden de store problemer. For de lever ikke længere af torsken, men af alle
de andre arter de har måttet omstille sig til at fange, i takt med at de har
nedfisket torsken og derved hvert år fået lavere og lavere kvoter.
Så i forhold
til virkeligheden i fiskeriet og i fiskeriforvaltningen, er WWF og
Greenpeace helt ude af kurs med denne boykot. De kommer 5-10 år for sent.
Var de kommet på banen noget før kunne de have ramt de store trawlere på
pengepungen, og så var der i det mindste lidt fornuft i en sådan boykot. Men
det er der ikke længere.
Den dårlige
timing og ufornuften ses også tydeligt i, at organisationerne åbenbart
heller ikke er klar over, at der igen er rigtig mange flotte store torsk i
Nordsøen. For os der er i tæt kontakt med fiskeriet hver dag, er der ingen
tvivl om at torskebestanden i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er på vej
igen. Det er en meget positiv udvikling som der skal tages vare om. Dvs. der
skal ikke blot gives los på fiskeriet, men en forbruger boykot i denne
situation er simpelthen noget vrøvl.
