Brugere Online : 557

Thyborøn Trawldoor
xx
LAG Vest
xx

Fakta om de regionale rådgivende råd

De Regionale Rådgivende Råd (Regional Advisory Councils – RAC’s) blev sat i søen i forbindelse med revisionen af Den Fælles Fiskeripolitik i EU i 2002. Formålet var at drage interesseorganisationer tættere ind i udformningen af Den Fælles Fiskeripolitik.

Det blev besluttet, at der skulle oprettes i alt syv Regionale Rådgivende Råd:
• Østersøen
• Middelhavet
• Nordsøen
• Nordvestlige farvande
• Sydvestlige farvande
• Pelagisk fiskeri
• Oversøiske farvande

Østersøens rådgivende råd er den fjerde RAC, der er etableret.

De Regionale Rådgivende Råd skal forberede og komme med anbefalinger og forslag omkring initiativer i de berørte farvande til EU-Kommissionen eller til de relevante nationale myndigheder. Rådene kan enten reagere på forslag fra EU-Kommissionen og/eller nationale myndigheder eller af egen drift komme med anbefalinger og forslag til EU-Kommissionen og/eller nationale myndigheder.

De Regionale Rådgivende Råd skal bestå af organisationer, der har en fiskeripolitisk interesse i det pågældende råds farvand/farvande. Rådene består derfor typisk af fiskeriforeninger, producentorganisationer, forarbejdningssektoren, fagforeninger, sportsfiskerorganisationer, forbrugerorganisationer og grønne-/miljø-organisationer.

De Regionale Rådgivende Råd kan få økonomisk støtte til driften fra EU-Kommissionen i de første fem leveår.
Støtten kan maksimalt udgøre:
1. år: 200.000 Euro (eller 90 procent af driftsomkostningerne)
2. år: 165.000 Euro (eller 75 procent af driftsomkostningerne)
3. år: 132.000 Euro (eller 60 procent af driftsomkostningerne)
4. år: 121.000 Euro (eller 55 procent af driftsomkostningerne)
5. år: 110.000 Euro (eller 50 procent af driftsomkostningerne)

Derudover kan de Regionale Rådgivende Råd modtage en årlig støtte på maksimalt 50.000 Euro til oversættelse og tolkning.
Kilde: Fisheries and Maritime Affairs, DG Fish.

 
 
 
 
 
 
 

 

FiskerForum -

 
Simrad a Kongsberg Company
xx
Vonin
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse