|
Repræsentanter fra
fiskeri og akvakultur præsenterede deres visioner og idéer til at udvikle
erhvervet på fødevareministerens konference om fremtidens fiskeri og
akvakultur den 18. maj.
Hans Skov Christensen, Dansk Industri: Vi skal have fri
handel med fisk
Dansk fiskeri bygger på
stolte traditioner. De skal føres videre, sagde Hans Skov Christensen,
administrerende direktør i Dansk Industri. Han fremhævede talentet for at
forarbejde og handle med fisk, som særlige dyder, som har ført til, at
danskerne i dag er at regne blandt verdens førende importører og eksportører
af fisk.
- Vi tager råvarer hjem
fra alle dele af verden, fra Chile til Bangladesh, og det giver god økonomi
for dansk fiskeri. Vi bidrager med et overskud på 6,5 mia. kroner på
betalingsbalancen, sagde han.
Det er umuligt at have en
industri uden råvarer, derfor er vi også glade for, at der er mulighed for
at leverancerne af opdrætsfisk bliver tredoblet, sagde Hans Skov
Christensen.
Men lige så tilfreds Hans
Skov Christensen var med udsigterne til flere fisk, ligeså utilfreds var han
med EU's fiskeripolitik:
- EU holder fast i nogle
barrierer, der ikke hører til i en globaliseret verden, sagde han og
beklagede særligt toldsatserne.
- Der må etableres mere
fri import og fri handel med fisk, sagde Hans Skov Christensen.
Flemming Kristensen, formand for Danmarks Fiskeriforening:
Fiskerne skal have ansvaret
Formanden for Dansk
Fiskeriforening glædede sig over, at den nye regulering af fiskeriet giver
fiskerne højere frihed og mere ansvar.
- Vi får bedre mulighed
for at planlægge fangsten hen over året med Fartøjskvoteandele frem for den
tidligere rationsregulering. Det betyder fx, at vi kan forbedre kvaliteten
og reducere omkostningerne, fordi vi i langt højere grad kan planlægge
fiskeriet. Vi kan også undgå de ulykker som opstår, når vi ikke længere
behøver at gå på vandet i det hårde vejr for at fiske en månedsration op,
sagde formanden for fiskeriforeningen.
Han håber at flere unge
får lyst til at binde an med fiskeriet, og han tror på, at udviklingen
kommer til at byde på moderne fiskerflåde med fartøjer i forskellige
størrelser og tilpasset forskellige farvande.
Eskild Kirkegaard, Cheffiskerirådgiver Danmarks
Fiskeriundersøgelser: Vi skal have mere ud af fangstgrundlaget
Eskild Kirkegaard fra
Danmarks Fiskeriundersøgelser sagde, at der kommer alt for lidt ud af
fangstgrundlaget. Der er betydelige muligheder for at få mere ud af
fiskeriets ressourcegrundlag. Den biologiske rådgivning om udnyttelsen af
fiskerimulighederne, forvaltningen og det praktiske fiskeri skal
tilrettelægges i en sammenhæng.
For den biologiske
rådgivning er det afgørende, at få et bedre datagrundlag – dvs. mere præcis
viden om alt der fanges, hvor det fanges og hvornår. Biologerne har allerede
med succes gennemført et samarbejde med fiskerne om at indsamle oplysninger
fra erhvervsfiskerfartøjer, og vi skal gå meget længere ad den vej.
Bedre vide om
udnyttelsesmulighederne giver også bedre viden om fordelene ved forskellige
forvaltningsstrategier. Incitamentet til at ”fiske det man kan nu og her”
blive væsentligt begrænset, når det bliver muligt mere præcist at
dokumentere de fordele, der er ved at lade fisken vokse mere, før den
fiskes.
Fiskeskipperne Tonny Nees, Verner Møller og Palle Heinrich
ruster sig til fremtiden
Tonny Nees, Verner Møller
og Palle Heinrich er i fuld gang med at ruste sig til fremtiden.
- Vi tror på fremtiden,
især efter ny regulering, hvor vi har fået meget bedre muligheder for at
handle fartøjer og fangstmuligheder. Hvis vi leverer den gode kvalitet, så
er der også bud efter fisken på markedet. De, som ikke kan klare kravene fra
forbrugere, må overlade deres fangstkvoter til andre, sagde Tonny Nees.
Hans ambition er, at alt,
hvad han fanger, skal kunne bruges.
- Det skal være slut med
at smide fisk ud. Men så kunne jeg godt tænke mig, at industrien ville være
lidt bedre til at tage nye arter til sig og være villige til at bruge
industrifisk til forbrug, sagde han.
Tonny Nees fra Thyborøn
ser også gerne, at der bliver en højere grad af standardisering af moderne
fiskerfartøjer:
- I dag er der for mange
forskellige fartøjer, og det gør det bøvlet. Det er fx svært at få
reservedele, når man har en helt usædvanlig motor, siger han.
Verner Møller fra Hvide
Sande er også blandt de driftige fiskeskippere. Han er gået sammen med tre
andre skippere om at få køleforhold i havnen for at give fangsterne højere
kvalitet.
- Det skal være nemt at
lande fisk i havnen, og når der ikke er gode forhold til at køle og fryse
fangsten ned, så må vi jo skaffe det selv, siger han.
Palle Heinrich som er
fiskeskipper fra Als, mener, at et godt samspil med havnene og kommunen får
udviklingen i fiskeriet til at glide nemmere.
Jacob Bregnballe, formand for Dansk Akvakultur og ejer af
Asnæs Fiskeopdræt A/S: Akvakulturen vil overhale det traditionelle fiskeri
Formanden for Dansk
Akvakultur ser en stor fremtid for opdrætsfisk og lægger hårde facts om
prognoserne på verdensplan frem.
Der bliver mangel på fisk
i fremtiden. I 2015 kommer vi til at mangle 7 mio. tons fisk i verden ifølge
FAO. Der bliver bud efter opdrættede fisk, og det er her vi kommer til at se
den største vækst. I dag stammer næsten hver tredje fisk fra akvakulturen, i
2015 viser prognosen at 39% af fisk stammer fra opdræt og i 2030 har
akvakulturen overhalet det traditionelle fiskeri på verdensplan.
Jacob Bregnballe mener,
at vi har gode muligheder for at tage førertrøjen i bæredygtig akvakultur i
EU:
- Vi er allerede førende
i udvikling og miljø når det gælder fiskefoder. Vi er også langt fremme i
recirkuleringsteknologi i forhold til opdræt, og vi er ved at opbygge
kompetencer, når det gælder viden og proces, sagde Jacob Bregnballe.
Visionen er en stigning i
produktionen fra 40.000 tons i dag til 100.000 tons opdrætsfisk fra hav- og
dambrug i 2015 til en samlet omsætning på 4 mia.kroner.
Kurt Malmbak-Kjeldsen,:
Risiko for stagnation på grund af bekymringerne for miljøet.
Kurt Malmbak Kjeldsen er bekymret for om
græsrodsorganisationer og miljømyndighederne i amterne spænder ben for
udviklingen af erhvervet
- Stagnation har allerede
præget erhvervet på grund af miljømæssige bekymringer, sagde han.
Han mener, at
bekymringerne for miljøet er overdrevne og henviser til at hav- og dambrug
udleder ti gange mindre kvælstof pr tons produceret fødevare end landbruget.
- Vi er blevet gjort til
prygelknabe, selvom vi faktisk er klassens duksedreng, siger han.
Dansk Akvakultur kan gøre
meget for Danmark, hvis vi får gode rammebetingelser, så der også er
investorer, der har mod på at investere i erhvervet, sagde han. Han henviser
til, at Miljøministeriet nu har fastlagt rammer for en udvikling af havbrug,
men at amterne bremser for udviklingen.
Karl Iver Dahl-Madsen, DHI, Institut for Vand og Miljø:
Miljøeffektivt erhverv
Akvakultur har været hårdt
ramt af kritik, men det har ført til at danske hav- og dambrug er blevet de
mest miljøeffektive producenter i verden. Den viden og det udstyr kan vi
eksportere, mener Karl Iver Dahl-Madsen, DHI, Institut for Vand og Miljø.
Fiskeopdræt giver god
økologisk effekt, mener forskeren. Han har regnet ud at 100 kg foder giver
effektiv produktion af 65 kg laks, mens samme mængde foder giver 20 kg.
kylling eller fx 1,2 kg lammekød.
Han mener, at
bekymringerne for miljøet har ført til at Danmark har lagt vægt på at spare
kvælstof frem for at støtte vækst i branchen, og dermed er vi gået glip af
en velfærdsøkonomisk gevinst på 10 mia. kroner over de seneste 15 år.
Hvis Danmark vil
realisere potentialerne og satse på vækst i fiskeopdræt, så er det
nødvendigt at acceptere en belastning af miljøet på kort sigt. Men Karl Iver
Dahl-Madsen er ikke i tvivl om at vi kan finde metoder til at få
miljøneutral balance over årene.
Karl Iver Dahl-Madsen
peger også på muligheden for at udvikle foder baseret på planteproteiner til
laksefisk. Dambrug på land er også inden for rækkevidde, fordi Danmark er
førende i recirkulationsteknologi.
Klaus Nielsen, Espersen A/S: Råvareforsyning, innovation og
logistik er afgørende for den danske fiskeindustris overlevelse
Danmark har få større
fiskefabrikker tilbage. Espersens på Bornholm er én af dem, men
administrerende direktør Klaus Nielsen ser håbefuldt på fremtiden.
- Fremtiden for os er
selvfølgelig afhængig af, at den naturlige råvare er til stede. Heldigvis er
der undersøgelser der viser, at gydemassen for både torsk og kuller er
stigende.
Klaus Nielsen mener, at
produktion i Danmark er et gode for mange mennesker, da det vil sikre
arbejdspladser til folk i udkantsområderne og garanti for leverancer. Men
for at fastholde produktionen i fremtiden understregende Klaus Nielsen at
det - foruden den naturlige råvare - er nødvendigt at sætte fokus på
produktinnovation, logistik og markedet generelt:
- De store fødevarekæders
strategier er bevidste omkring markedet og har fokus på indkøb, produktion
og distribution. Det bør fiskeindustrierne forsøge at kopiere. Investering i
brands er specielt interessant for det lader til, at det er der pengene skal
tjenes i fremtiden.
J. P. Klausen, J. P. Klausen & Co. A/S: Told og afgiftsregler
mindsker udbuddet af fisk
Ligesom Hans Skov
Christensen beklagede J. P. Klausen sig over toldsatserne:
- Import af fisk er
problemfyldt. Som importør af frosne råvarer ved vi ikke, hvad en sending
kommer til at koste og det går ud over forbrugerne.
Med både tal og billeder
viste Klausen salen hvad EU's toldregulering har af konsekvenser for
forbrugeren. Fra en produktpris på 50 kroner er prisen for forbrugeren i
sidste ende 156 kroner, pga. bl.a. fragt, told og den danske moms.
J. P. Klausens budskab om
at rydde op i told- og afgiftsreglerne vil ifølge ham også give forbrugerne
adgang til et meget bredere udvalg af fisk.
- Hvis folk skal spise
mere fisk, skal de have udbud, sagde J. P. Klausen.
Danmark har muligheder
for at udvikle vores handel med fiskeprodukter betydeligt, det kan vi når
EU's handelsregler tilpasses virkeligheden i den globale handel.
Havnedirektør Jørgen Buhl: Fiskerihavne under stærk
forandring
Havnedirektøren fra
Thyborøn er klar til at tage fat på fremtidens udfordringer. Flådens
forandring og den internationaliserede fiskeindustri stiller nye krav til
havnenes vanddybder, kajfaciliteter og kølekæde.
- Flåde, havn og industri
skal udvikle nye og effektive samarbejdsformer, sagde havnedirektør Jørgen
Buhl.
Fremtidens fælles
udfordring bliver ifølge havnedirektøren i fællesskab at sikre, synliggøre
og sælge kvalitet til hele Europa og få en passende belønning for det.
Vores opgave er, at den
fisk, der landes i havnene får en behandles og distribueres så vi får mest
mulig værdi ud af fisken. Der er store uligheder, og vi er godt i gang.
Gert Schou, borgmester i Grenå kommune: De små havnes
fremtidsudsigter er ik' så ringe endda…
- Fiskerihavnen i Grenå
Kommune betyder arbejdspladser. Havnen har desuden betydning for turismen og
er en indtægtskilde for Grenå Havn, sagde Gert Schou.
Havnen har bl.a.
arbejdspladser inden for fiskeri, reparation og vedligeholdelse, frysehuse,
fiskeriauktioner, proviantering, transport af fiskeprodukter mm.
Fiskerihavnen i Grenå
betyder arbejdspladser og aktiviteter men havnen mærker tydeligt udviklingen
fra industrisamfundet til vidensamfund. Virksomheder er flyttet og fiskeriet
påvirkes af reducerede fiskebestande og ændrede fiskerireguleringer. Ny
Regulering har medført tilkøb af fartøjer og fangstmuligheder til Grenå.
Fiskeriet er en del af Grenås identitet, det gør vores område attraktivt og
det vil vi fastholde, selv om der aktuelt kan være flere penge i at sælge
grunde til boligbyggeri på havnen.
Ole Kemp Jessen, Varechef i Irma: Forbrugerne er klar til
flere fisk
- Irma vil gerne sælge
mange flere fisk, for kunderne vil købe dem. Prisen er ikke et parameter for
kunden. Det er derimod tilgængelighed og kvalitet, sagde Ole Kemp Jessen.
Han synes det er
vigtigere at sælge oplevelser frem for at have fokus på priser. Desuden
lægger Irma vægt på at vejlede kunderne og inspirere dem, ligesom Gunnar og
Minna kampagnen gjorde.
Skal detailhandlen have succes ved salg af fisk er nøgleordene: Logistik,
kvalitet, emballage og risikovillighed. Når det er opfyldt har de mulighed
for at tilbyde kunderne en god middag. Sushi er i dag i butikkerne fordi
dette er opfyldt.
Niels Wichmann, administrerende direktør i Danmarks
Fiskeriforening: Den menneskelige faktor er vigtigst
Det er vigtigt at lægge
vægt på den menneskelige faktor, understregede Niels Wichmann, Danmarks
Fiskeriforening. Fiskeriets image betyder meget for fiskeriets evne til at
tiltrække og fastholde unge mennesker. Og det er der hårdt brug for, for
gennemsnitsalderen for fartøjsejere har været støt stigende og er nu over
50, samtidig med, at antallet af fartøjer falder.
Niels Wichmann
understregede behovet for at arbejde seriøst med uddannelse og
efteruddannelse, ligesom han lagde vægt på at arbejde målrettet på at
forbedre sektorens image - ved at forbedre sektoren som arbejdsplads. Han
synes, at finansiering skal komme fra fiskeriets egne fonde; men han regner
også med at staten og EU bidrager med midler fra
fiskeriudviklingsprogrammet.
|
