En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

Oplæg til handlingsplan:
En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

1. Udgangspunktet

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik 3. november 2005 en aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri. Aftalen er et nybrud i dansk fiskeriforvaltning; den skaber nye muligheder for økonomisk vækst og øget bæredygtighed i dansk fiskeri. Muligheder, som aftaleparterne ønsker at understøtte i en samlet plan for: ”En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur”. I aftalen står der:

”Fødevareministeren optager drøftelser med aftaleparterne om udarbejdelse af en handlingsplan, der med udgangspunkt i den ny regulering sætter fokus på de initiativer, der kan fremme øget værditilvækst i fiskerisektoren, øget bæredygtighed i fiskeriet samt udnyttelse af vækstmulighederne i akvakultur.”

Fisk er blandt de internationalt mest handlede fødevarer i verden og den globale andelsudvikling fortsætter. Dansk fiskeindustri står som verdens 6. største eksportør af fisk og fiskeprodukter med gode kort på hånden for at udnytte de muligheder, som globaliseringen giver.

Danmark har en stærk tradition på fiskeri- og akvakulturområdet. Ny Regulering, udvikling af akvakultur, bedre udnyttelse af råvarerne, udnyttelse af dansk fiskeriforsknings styrkepositioner og et målrettet kompetenceløft til sektoren vil skabe nye vækstmuligheder til gavn for ”det regionale Danmark”.  

Fiskeri, akvakultur og forarbejdning af fiskevarer har traditionelt spillet en stor rolle i kystområderne, og den betydelige infra- og erhvervsstruktur, der ligger omkring havnene, udgør et vægtigt erhvervsmæssigt omdrejningspunkt for en række erhverv, der rækker ud over fiskeri og akvakultur.

Fiskeri og akvakultur er dele af brede identitetsklynger, hvor både faglighed og fællesskab skaber udvikling. En række teknologiske løsninger og systemer er udviklet i en vidensyntese mellem de udøvende erhverv og udstyrsleverandørerne. Dansk eksport af udstyr og systemer til alle dele af verden er betydelig, og den internationale udvikling inden for akvakultur vil give yderligere betydelige vækstmuligheder.

2. Det fiskeripolitiske grundlag

Det overordnede mål ved fastlæggelsen af fiskeripolitikken er at styrke erhvervenes potentiale for en langsigtet bæredygtig værditilvækst. Aftaleparterne vil i den forbindelse lægge særlig vægt på, at styrke det regionale Danmarks konkurrencefordele.

I forhold til den almindelige dansker lægger parterne vægt på, at værdien af fiskeri, som kulturbærer og fritidsbeskæftigelse stadig synliggøres og øges bl.a. m.h.p. at udvikle turismen og kvaliteterne ved bosætning uden for de større byer, og at opmærksomheden om fisk som en sund fødevare højnes.

3. Mål og strategi

Dansk fiskeri og akvakultur samt tilknyttede erhverv har gode forudsætninger for at fastholde og udvikle deres position som globale operatører på markedet vedrørende fisk og fiskeriudstyr. Sektoren skal gennem en modernisering af forvaltningen, etablering af nye samarbejdsformer og udnyttelse af EU's fiskerifond udvikles og konkurrencestyrkes i løbet af fiskerifondsperioden 1. januar 2007 til 31. december 2012.

Målene er,
• Danmark som globalt knudepunkt for handel med fisk og tilknyttede aktiviteter. Konkret er målet en værditilvækst, der overstiger værditilvæksten i øvrige fødevareerhverv og værditilvæksten i danske erhverv som helhed.

• Dansk fiskeri og akvakultur i den internationale superliga m.h.t. mindst mulig miljø- og naturbelastning. Konkret er målet, at der udvikles metoder, der identificerer sammenhængen mellem økonomi og ressourcebelastning for de vigtigste fiskemetoder m.h.p. anvendelse i praktisk forvaltning, og at udsmid af konsumfisk ophører.

Og at miljøbelastningen pr kg produceret fisk i dansk akvakultur reduceres med x% frem til 2013. Og at den absolutte N belastning holdes uændret (note: miljøbelastning beregnes med ”vægtet N”, dvs N udledt i fortyndingsområder får en reduktionsfaktor o.a.).

• Havne med fiskeri og akvakultur som et aktiv for lokale erhverv og bosætning. Det konkrete mål er, at de små havnes træk på Fødevareministeriets udviklingsordninger forøges med x%, og at omsætningen af akvakulturproduktion ”over bolværk” i de små havne forøges tilsvarende.

• Det rekreative fiskeri som bidragyder til naturgenopretning og regional økonomi. Det konkrete mål er at forbedre fiskerimulighederne i ferske vande, herunder bedre udnyttelse af ferske søers fiskerimuligheder, bedre muligheder i saltvand gennem øget udsætning i saltvand og habitatrestaurering. Målet er en forbedring af regionernes turistøkonomi forbundet med lystfiskeri.

Følgende strategiske indsatsområder skal sikre, at målene nås:  

1. Større økonomisk frirum til erhvervet
Fiskeri- og akvakulturforvaltningen skal udvikles i en retning, der giver den enkelte erhvervsudøver i fiskeriet, akvakulturen og forarbejdningen større økonomisk frirum til at skabe produktion og vækst og større incitamenter til at øge bæredygtigheden i produktionen.

2. Fødevareministeriet skal understøtte kommunernes erhvervspolitik.
Fiskeri og akvakultur er regionale erhverv. Den lokale forankring og udvikling

skal styrkes gennem udviklingssamarbejder mellem Fødevareministeriet, kommuner og regioner. Når erhverv, og centrale og lokale myndigheder trækker på samme hammel kan der frigøres nye vækstmuligheder. Fiskeri som fritidsbeskæftigelse og lokal attraktion vil være en del af det lokale erhvervsperspektiv, som fødevareministeriet kan være med til at udvikle.

3. Kompetence
Mobiliseringen af den "menneskelige faktor" er forudsætningen for at realisere målene om vækst og bæredygtighed.

4. Udviklingstempo
Størrelse og lave produktionsomkostninger skaber ikke i sig selv konkurrenceeffektivitet. Det gør derimod kvalitet og hastigheden af erhvervsudviklingen.

Her får EU's fiskerifond en afgørende rolle som innovations- og investerings accelerende platform for handlingsplanen Fiskerifonden vil i perioden 2007-13 støtte medlemslandenes fiskeri- og akvakultursektorer med omkring 3.849 mill. €. 75% af budgettet tildeles konvergensregioner. Danmark kan forvente en tildeling af EU midlerne på omkring 130 mill. DKK årligt. Hjemtagningen af midlerne forudsætter at Danmark udarbejder et fiskerifondsprogram med en tilsvarende national medfinansiering.

4. Indsatsområderne

4.1. Større økonomisk frirum til erhvervet

Fiskeriet

Det er dansk kompetence, at fordele de fiskerimuligheder, der vedtages i EU. Ny Regulering træder i kraft 1. januar 2007. Den sikrer i langt højere grad end tidligere den enkelte fiskers økonomiske frihed til at udvikle sit fiskeri. Reguleringen er kompleks, og vil skulle tilpasses og forenkles efterhånden, som erfaringerne indløber. Aftaleparterne vil i den forbindelse lægge vægt på, at den bidrager til den økonomiske vækst, tilpasning og fornyelse af flåden, bedre overholdelse af bevaringsreglerne og fjernelse af udsmid af fisk.

Ny Regulering skal også bidrage til fiskeriets udvikling. Der er oprettet en national fiskefond, der råder over kvoteandele. Fonden skal bl.a. støtte unge fiskere, fremme fiskerier med høj værdi af fisken og lav ressourcebelastning og give kompensation til fiskere, der indsamler data til brug for den biologiske rådgivning.

Udviklingen i det globale marked for fiskeprodukter, de øgede krav til hastig kommunikation og leverancer og kølekædens betyder, at de enkelte brancher inden for fiskerisektoren er blevet langt mere afhængige af hinanden end tidligere. Fiskere, havnene og forarbejdning og handel hænger sammen på en måde, der gør, at et svigt ét sted kan påføre skader for alle.

Det er derfor naturligt, at se på om udviklingen i samarbejdsformerne mellem de forskellige brancher også kan udstrækkes til at omfatte et øget økonomisk samarbejde.

Det sker allerede i et vist omfang inden for fx industrifiskeriet og i overvejelserne om udvikling af fiskeripuljerne. Hvis de forbedrede danske fiskerimuligheder i Nordatlanten skal udnyttes til konsum bør der være mulighed for, at økonomiske mekanismer kan binde et forpligtende samarbejde mellem fiskere og handel og forarbejdning sammen. I dagligdagen vil et øget samarbejde mellem ”sø og land” kunne sikre, at fisken bringes til torvs på det tidspunkt, hvor den giver den bedste pris.

Aftaleparterne vil derfor fremlægge forslag til, at virksomheder inden for produktion og handel med fisk får bedre mulighed for at investere i fiskefartøjer.

EU fastlægger de overordnede rammer for den nationale forvaltning. Men EU går videre endnu. På en række områder fastlægges hvorledes medlemslandene skal fylde disse rammer ud. Et eksempel herpå er, at EU både fastlægger TAC/kvoter og hvor stor en flåde, medlemslandene må fiske disse kvoter med.

Flådebegrænsningen har formentlig medvirket til, at begrænse ulovligt fiskeri og udsmid af fisk. Men den har ikke kunne tage højde for de meget forskelligartede behov EU landene har for at indrette deres fiskerflåder. Nu, hvor Fællesskabets kontrolindsats er betydeligt styrket og Kommissionen har demonstreret både vilje og evne til at straffe de medlemslande, der tilsidesætter bevaringshensynene, er det tid at give ansvaret for at styre flåderne og i et vist omfang fiskeriets tilrettelæggelse tilbage til medlemslandene.

Genopretningsplanernes havdagesystem er et eksempel på en EU-regulering, der for spilder et anerkendt formål, fordi den ikke tager højde for de mange ndividuelle forhold i medlemslandenes fiskerier. Her bør de regionale samarbejder (RAC’erne) og medlemslandene selv have mulighed for at tilrettelægge en forvaltning, der kan opfylde det fælles EU mål om styring af fiskeriindsatsen. I øvrigt et ansvar det enkelte medlemsland fik pålagt med den revision af grundforordningen, der blev gennemført under dansk formandskab i 2002.

En øget frihed for medlemslandene til at tilrettelægge et fiskeri, der passer til deres behov må følges af en fælles fiskeripolitik, der med større konsekvens sikrer, at de fiskerimuligheder, der tildeles de enkelte lande, tilpasses afhængig af om de udnyttes med mere eller mindre ressourcebelastende fiskerimetoder.

Konkret ønsker aftaleparterne, at
.. Fødevareministeriet som grundlag for en politisk overvejelse om en revideret dansk forhandlingslinie i EU udarbejder en vurdering af de biologiske, fiskeripolitiske og kontrolmæssige muligheder for en EU forvaltning med større frihed til den enkelte til at vælge sit fiskerimønster, idet ressourcebelastende fiskerier må ”betale” i form af reducerede muligheder, mens medlemslande og fiskere, der udvikler mere selektive fiskerier, får forbedrede muligheder.

Forvaltningsmodellen er beskrevet i Fødevareministerens idékatalog af 18. maj 2006.

Akvakulturen

En udvikling af dansk akvakultur kan forøge produktionsværdien betydeligt. Den vil understøtte lokal erhvervsudvikling, økonomien i de små havne og give et tiltrængt bidrag til råvareforsyningen for fiskeindustrien.

Dansk know-how indenfor miljøeffektivt fiskeopdræt har også betydelige udviklinngsmuligheder. En dynamisk og stor dansk akvakulturproduktion vil give udstyrssektoren en stærk platform til at udnytte den globale efterspørgsel efter viden og teknologi. Med etableringen af "AquaCircle" i 2006 er der skabt et videncenter mellem virksomheder indenfor akvakulturanlægs- og udstyrsbranchen samt forsknings- og udviklingsinstitutioner, der kan blive en dynamo for udviklingen.

Udviklingen af modeldambrugskonceptet har givet dambrugerne øgede frihedsgrader til at investere i øget produktion og vækst, og samtidig opnå miljøforbedring. Der foreligger ikke en endelig evaluering af modeldambrugsforsøget, men det er aftaleparternes holdning, at der gennem fortsat udvikling og investeringer i modeldambrug og efterhånden også af fuldt recirkulerede anlæg, skal ske en betydelig reduktion af miljøbelastningen og vandforbrug pr. kilo produceret fisk i ferskvandsanlæg og samtidig en reduktion i de absolutte mængder udledt kvælstof til de følsomme ferske vande.

Udviklingen i havbrugsproduktionen i salte vande har nået et punkt, hvor fodertyper og fodringsteknologi ikke længere kan forbedres væsentligt og derved bidrage til en yderligere reduktion af miljøbelastningen pr. produceret kilo. Nye opdrætsmetoder, bl.a. med anvendelse af fangkulturer - dvs. sideløbende produktion af fx muslinger og tang - som opfanger kvælstofudledningen er under udvikling.

Forudsætningen for erhvervets investeringer i denne udvikling er, at de nye kommuner udnytter det tilladelsesgrundlag, der er gennemført i 2006 med Miljøministeriets nye havbrugsbekendtgørelse. Placeringsmulighederne for en øget havbrugsproduktion er dokumenteret i Havbrugsrapporten fra 2003. Det vil give erhververvet muligheder for produktionsudvikling og øget indtjening, der kan omsættes i mere miljøvenlige produktionsmetoder. I en periode indtil forbedringerne slår, igennem må der forventes en øget belastning fra havbrugsproduktionen. Den vil jf. havbrugsrapportens anbefalinger kunne begrænses til områder med gode strømforhold og udtynding af kvælstoffen, således at den faktiske belastning af de følsomme områder reduceres.

Udviklingen af muslinge- og østersopdræt er relativt ny i Danmark. Der er tale om et betydeligt produktionspotentiale, og Fødevareministeriet har gennem ændrede lovrammer og forsknings- og støtteinitiativer forbedret grundlaget for denne erhvervsudvikling. Ministeriet vil følge udviklingen tæt m.h.p. at hjælpe erhvervet til at opnå det produktionsvolumen, der er nødvendigt for at sikre en langsigtet sund økonomi.

EU’s fiskerifond skal gennem støtte til udviklingsprojekter og miljøvenlige anlægsinvesteringer accellerere denne udvikling, som skal gennemføres inden for rammerne af de relevante EU miljødirektiver. Fødevareministeriet vil indarbejde konkrete produktionsplaner og udviklings- og investeringsforudsætninger i det fiskerifondsprogram, der er Danmarks ansøgning om EU-støtte fra Fiskerifonden fra 1. januar 2007.

Konkret ønsker aftaleparterne, at
.. Fødevareministeriet gennem samarbejde og økonomisk støtte hjælper de kommuner, der vil realisere vækstpotentialet inden for akvakultur.

4.2. Regional erhvervspolitik

Aftaleparterne ønsker at støtte og udvikle den regionale forankring af fiskeri og akvakultur. Det gælder både de store fiskerihavne og havnene i kommuner med begrænset fiskeri og akvakultur, hvor der ikke er fuld viden om udviklings- og støttemulighederne inden for området.

1. januar 2007 er de nye kommuner en realitet. Der vil være fiskeopdræt i op mod halvdelen af kommunerne og med 200 aktive fiskerihavne og landingspladser vil endnu flere kommuner have en fiskerihavn.  

Antallet af aktive fiskerihavne må forventes reduceret som følge af de reducerede kvoter og den stigende effektivitet i fiskeriet. Der er imidlertid ikke noget klart billede af, at en bestemt type havne ikke skulle have overlevelsesevne. Det er derfor vigtigt, at lokal erhvervspolitik og Fødevareministeriets udviklings- og støtteordninger går hånd i hånd m.h.p. at fremme den enkelte havns udviklingsmuligheder.  

En lokalt forankret brobygning mellem fiskeriet, havnene, producenter, akvakultur, turisme, oplevelse kan sikre et samspil, der kan udvikle de enkelte delsektorer enkeltvis og i synergi.

Konkret ønsker aftaleparterne, at
.. Fødevareministeriet i 2007 indleder en dialog med fiskeri- og akvakulturafhængige kommuner med henblik på at skabe sammenhæng mellem ministeriets politik og kommunernes erhvervsudvikling for fiskeri og akvakultur.

Spørgsmålet om udviklingen af det rekreative fiskeri bør indgå i dialogen.

.. De fiskeri- og akvakulturmæssige interesser indgår i fornødent omfang i kommuneplanerne og de regionale udviklingsplaner. Fødevareministeriets Fiskerifondsprogrammet vil udgøre et godt grundlag for gennemførelsen af sådanne planer.

.. Fødevareministeriet støtter udformning og etablering af kommunalt baserede samarbejder og netværk om erhvervsudvikling og godkendelsesprocedurer i.f.t. små havne, herunder havne på småøer, og akvakultur.

Perspektivet er at skabe sammenhæng ”fra regional udvikling til global konkurrence”.

4.3. Kompetence

Perspektivet for udviklingen og kompetencen i erhvervet er, at erhvervsudøvernes faglige grundlag i alle dele af erhvervet bør være på højde med det bedste i verden, og at den enkelte erhvervsudøver evner at se sin faglige virksomhed i sammenhæng med udviklingen i både forretningsmuligheder og kravene til bæredygtig ressourceudnyttelse. Det er et mål, at få sat den brede kompetenceudvikling ”på skinner” og at tænke rekruttering ind i alle de aktiviteter, der finder sted i sektoren.

Evnt konkretiseres……..

4.4. Udviklingstempo

I forbindelse med den øgede globalisering, især afviklingen af toldbarrierer, smidiggørelsen af fødevarekontrolsystemerne og den forøgede transporteffektivitet, får den enkelte virksomhed i stigende grad den globale konkurrenc tæt på kroppen.

Danmark har en række grundlæggende konkurrencefortrin på det globale marked for fisk og udstyr. Vi har en gunstig geografisk placering mellem de nordatlantiske fiskerifarvande og det europæiske marked. Vi har en handelskompetence, der skaber værdi, og vi er i front på en række udviklings- og teknologiområder vedrørende bl.a. produktionsudstyr, fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed.

De største udefra kommende udfordringer for dansk konkurrenceevne er lønkonkurrencen og spørgsmålet om internationalt ensartede regler og regelhåndhævelse i forhold til ulovlige fiskerier, fødevarsikkerhedsregler og told- og handelsforhold.

Danske myndigheder og organisationer skal nationalt, i EU og internationalt samarbejder om den fælles målsætning: at regler og regelhåndhævelse på de handelsrelaterede områder skal være ens på globalt niveau.

Danmark skal imødegå lønkonkurrencen gennem en accellereret, videnbaseret erhvervsudvikling. Fiskerifonden vil være et grundlæggende instrument herfor. Den skal støtte hurtig udvikling af videngrundlaget og en effektiv omsætning heraf i et højt investeringstempo.

Fiskeri- og akvakultursektoren består hovedsagelig af små og mellemstore virksomheder, og et højt innovationsniveau forudsætter et effektivt samarbejdet mellem erhvervet og den privat/offentlige forskning. Samarbejde er derfor sammen med innovation og investeringstempo på aftaleparternes dagsorden for vækst i dansk fiskeri og akvakultur.

Dansk fiskeri og akvakultur er de seneste 20 år i højere grad udviklet gennem offentlig regulering end gennem brugerdrevne økonomiske virkemidler. Det har bl.a. betydet at den danske fiskerflåde er forældet. En uholdbar situation for et erhverv, der for 90% vedkommende er afhængig af, at kunne konkurrere på det globale marked. Reformerne af fiskeriforvaltningen og fornyelsen af regelgrundlaget for etablering af akvakultur skal med den finansielle indsprøjtning fra Fiskerifonden bringe det danske produktionssystem i front i løbet af fondsperioden frem til 2013.

En række europæiske ”konvergensområder” med lav indtjening får særligt begunstigende støtte fra Fiskerifonden. Flere af disse regioner har imidlertid samtidig en fuldt moderne fiskerisektor, hvilket sætter behovet for en effektiv dansk udnyttelse af Fiskerifonden i perspektiv.

Konkret ønsker aftaleparterne, at
.. Fødevareministeriets fiskerifondsprogram danner grundlag for en offentlig støtte til sektoren, hvor fokus er videnbaseret og konkurrenceeffektive investeringer i vækst og bæredygtig produktion.

Behovet for øget bæredygtighed i fiskeriet og markedsudviklingen stiller også krav om et øget tempo i forhold til udvikling af fiskeriforvaltning og fiskerimetoder.

Anvendelsen af en ressourceøkonomisk forvaltningsmodel vil i princippet muligøre, at EU’s mindstestørrelser for fisk – og dermed en væsentlig årsag til udsmiddet. En omlægning af EU's og de danske forvaltningsregler, der reducerer incitamentet til at smide fisk ud bør følges op af et udviklingsarbejde, der over en bred front angriber de teknologiske barrierer for et selektivt og bæredygtigt fiskeri. Fiskerfonden vil være det afgørende instrument i denne indsats, hvor parterne ønsker at styrke arbejdet vedr. ny fiskeriteknologi, nye forvaltningsinstrumenter, fiskeriets egen kodeks for bæredygtigt fiskeri og øget økologisk bæredygtighed i fiskeriet.

Ny Regulering vil betyde, at de enkelte fisker får en stærkere interesse i at øge værdien af de fisk han fanger. Aftaleparterne lægger afgørende vægt på det ressourcegrundlag og de ressourcemulighederne, som danske fiskeri og akvakultur har, udnyttes med den højst mulige værdi. Det bliver derfor en væsentlig opgave for Fiskerfonden at sikre en kvalitet og produktudvikling, der optimerer værdien af fangsterne, herunder gennem en delvis omlægning af industrifiskefangsterne til konsumanvendelse. Fonden skal bl.a. gennem støtte til bl.a. kølekædeinvesteringer sikre, at fiskeren ikke lades i stikken med en dårlig pris, fordi kvalitetsopbevarings- og distributionssystemet på land ikke fungerer optimalt.

Konkret ønsker aftaleparterne fokus på værdioptimering gennem
.. Hurtig udvikling og investeringer i kvalitet og produktudvikling

.. Udvikling af dokumentations og sporbarhedssystemer, der øger den markedsmæssige værdi af fisken og giver forbrugeren relevant viden om forhold, der knytter sig til fisk som fødevare m.v.

Under det forløbne FIUF-program er der allerede givet betydelig støtte til en række områder inden for erhvervsrettede udviklingsområder. I et vist omfang i form af 100% projektfinansiering. Aftaleparterne finder, at den erhvervsrettede udvikling i højere grad bør foregå i et gensidigt forpligtende samarbejde mellem alle relevante parter, som kan være erhvervet, myndigheder, forskningsinstitutioner og kommuner.

Det kan fx ske i form af konkrete målrettede udviklingssamarbejder som foreslået i idékataloget af 18. maj 2006 på en række områder og konkret gennemført med AquaCircle.

5. Det videre arbejde

Det har været afgørende for aftaleparterne, at alle, der er berørt af planen, har fået mulighed for i forløbet at bidrage til indholdet til denne handlingsplan. En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur kræver politiske beslutninger, men også åbenhed og samarbejde både før og efter fastlæggelsen af de overordnede rammer for erhvervsudviklingen. 

Fødevareministeriet har som grundlag for handlingsplanen i et åbent samarbejde med myndigheder, erhvervet, forskningsinstitutioner og private interessenter udarbejdet et idékatalog, som blev præsenteret på en konference den 18. maj 2006. Kataloget vil indgå som et operativt instrument for gennemførelsen af handlingsplanen. 

Fødevareministeriet vil i begyndelsen af Folketingsåret 2006/07 fremsætte forslag til ændring af Fiskeriloven og forslag til en ny lov vedrørende udvikling af fiskeri og akvakultur m.h.p. at fremme gennemførelsen af handlingsplanen. I lyset af drøftelserne om handlingsplanens gennemførelse kan der blive tale om yderligere tilpasninger af Fiskeriloven inden for en overskuelig horisont.

Fødevareministeriet vil løbende følge fremdriften i handlingsplanen og foretage nødvendige tilpasninger i forvaltningen og prioriteringen af udviklings- og støtteordningerne for til stadighed at sikre de bedst mulige offentlige rammer for erhvervets udvikling.

Kom med indspark til handlingsplanen

Aftaleparterne ønsker, at alle interessenter får mulighed for at forholde sig til oplægget inden aftalen om planens endelige indhold drøftes politisk. Det er derfor muligt at komme med synspunkter til handlingsplanen frem til den 12. september 2006.

Send dine indspark til Mogens Schou pr. e-mail: msc@fvm

Kilde: Direktoratet for FødevareErhverv

FiskerForum - 23. august 2006