Forvaltningskomitémøde den 21. september 2006

Miljømærkning af fisk
FAO har i længere tid arbejdet på guidelines om miljømærkning af vildtfangede fisk.

Kommissionen har sendt en meddelelse af 29. juni 2006 (KOM (2005)275) til Rådet og Parlamentet om miljømærkning med henblik på eventuelle EU-regler i form af rammebestemmelser på området.

Miljømærkeordninger indebærer, at produkter forsynes med et logo eller lignende, der garanterer forbrugere, at produktet er fremstillet efter et givent sæt miljøstandarder fx vedr. den anvendte råvarekildes bæredygtighed.

Et eksempel er mærkning af tunfisk med, at de pågældende fisk er fanget uden risiko for delfiner. Denne mærkning har påvirket markedet for tun, idet visse markeder er lukket for produkter uden sådan mærkning.

I meddelelsen fremgår det bl.a., at Kommissionen ser miljømærkeordninger som et middel til at integrere miljøet i fiskerisektoren og støtter de målsætninger, der generelt forbindes med denne politik. Kommissionen finder at mærkningsordninger bør være frivillige og at de ikke bør træde i stedet for ressourcebevaring på regeringsplan.

Kommissionen oplyste endvidere, at der i FAO har været drøftelser af mærkninger for hoki (New zealandsk langhale) og alaskasej. Der er også forholdet til WTO, hvor mange Ulande kan frygte, at miljømærkning bruges til protektionisme.

Som anført i rapporten finder Kommissionen, at der er 3 mulige løsningsmodeller:

 1) Ingen indgreb: Der findes allerede forskellige mærker, men ingen fælles  definitioner på bæredygtigt fiskeri, og det er forskelligt, hvad der forstås ved bæredygtigt fiskeri. Ikke brugbar løsning

 2) Indførelse af en EF-miljømærkningsordning for fisk: Fordelen skulle væsentligst være, at man undgår differentiering mellem produktgrupper og kommissionen vil undgå den forvirring, som konkurrerende mærker kan skabe. Det er ikke en brugbar løsning, da det er administrativt og politisk meget tungt.

 3) Indførelse af mindstekrav til frivillige miljømærkningsordninger: Det anses af kommissionen for at være den mest fleksible og billige løsning, der samtidig kan sikre forbrugerne passende garantier.

På et tidligere møde i Forvaltningskomiteen oplyste Kommissionen at, at sagen nu har været behandlet i Den Rådgivende Komite. Sagen har også været drøftet i Det Økonomiske og Sociale udvalg. Europa-Parlamentet har nu færdigbehandlet sagen og anbefaler løsningsmulighed 2.


Centraliseret finansforvaltning for fiskerivarer under den nye europæiske landbrugs garantifond (EGFL)

I medfør af Rådets forordning (EF) 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik artikel 3 (2) f skal udgifterne vedrørende fiskerimarkederne fremover finansieres centralt af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL).

Under den gældende ordning finansieres markedsordningen for fiskerivarer i medfør af artikel 35 i Rådets forordning (EF) 104/2000 efter reglerne i Rådets forordning(EF) 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik artikel 2 (2) af garantifonden på line med intervention til regulering af landbrugsmarkederne.

Ændringen vil medføre, at finansieringen vil finde sted centralt fra Kommissionen. Det formodes, at medlemsstaterne skal lægge ud for producentorganisationernes refusionsberettigede omkostninger, som herefter godtgøres af EGFL.

Der er fremsat forslag til konsekvensændringer til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000, som formentlig kan vedtages som A-punkt på rådsmødet i november.

Da der var personaleudflugt i DG-Fish’s budgetkontor kunne der ikke ske drøftelse af et evt. forslag til gennemførelsesbestemmelser. Kommissionen (markedskontoret) oplyste, at et arbejdspapir indeholdende udkast til gennemførelsesbestemmelser vil blive udsendt, så snart konsultationerne blandt tjenestegrenene er afsluttet.. Et forslag skal sætte til afstemning i forvaltningskomiteen 5. december 2006.


Drøftelse af autonome toldkvoter for visse fiskeriprodukter for 2007-2009
Den nuværende 3-årige ordning for 2004-06 udløber ved årsskiftet. Kommissionen når ikke at komme med et forordningsforslag for 2007-2009 inden nytår. En midlertidig ordning for 2006 vil derfor snarligt blive fremlagt for Rådet.
Forslaget vedrørende 2006 vil blive vedtaget i næste uge i Kommissionen og derefter overgivet til Rådet.

Kommissionen fortsatte drøftelsen af den tre-årige kvote for 2007-2009.

På forrige møde fremlagde Kommissionen et dokument med følgende oplæg til kvoter

• Torsk: Hæves fra 50.000 tons årligt til 80.000 tons
• Torsk i lage: Uændret
• Torskelever: udgår
• Blue grenadier hæves fra 15.000 tons til 20.000 tons
• Hvilling uændret eller udgår
• Alaskasej: Udgår
• Sild uændret
• Kulmule: Uændret
• Sild i lage hæves fra 6.000 tons til 8.000 tons
• Rock Lobster uændret
• Rejer: Hæves fra 7.000 tons til 14.000 tons
• Tuna Loins: Hæves fra 4.000 tons til 8.000 tons
• Surimi: Hæves fra 30.000 tons til 44.000 tons

Kommissionen oplyste desuden, at for så vidt angår ønsker til nye kvoter vil der blive foreslået en kvote på kulmulefileter på 15.000 tons til 4 % told. Det vil blive begrænset til arten Merluccius productus. Der vil desuden blive foreslået en kvote på torskefileter på 20.000 tons.


Prisøvelsen for 2007-markedssituationen i medlemsstaterne
I medfør af Rådets forordning 104/2000 art 18 skal der fastsættes en orienteringspris for hver af de varer, der er anført i bilag I (ferske og kølede varer) og for hver af de varer eller varegrupper, der er anført i bilag II (frosne varer). Rådet fastsætter orienteringsprisen på baggrund af de gennemsnitlige
noteringer, der er foregået i de 3 sidste fangstår og under hensyntagen til den forventede udvikling i produktion og efterspørgsel.

På baggrund af de af rådet vedtagne orienteringspriser vedtager Forvaltningskomiteen de nødvendige gennemførelsesbestemmelser inden årets udgang.

Kommissionen orienterede om prisøvelsen.
 

FiskerForum - 24. september 2006