|
|
|
xx |
|
xx |
|
|
Kvalitet fra dæk til bord
|
Danmarks Fiskeriundersøgelser vil undersøge fiskeredskaber og fiskens
rejse fra dæk til bord. Hvert led i forsyningskæden skal tage ansvar for
fiskens kvalitet, og DFU skal derfor vurdere, hvor det evt. går galt.
|
|
|
Af Tina Rasmussen
|
Jesper Heldbo fra DFU fortæller til FiskerForum:
”Det handler om kvalitet fra dæk til bord. Vi har kaldt det
”kvalitetsansvar”, og det går ud på, at hvert led i kæden tager ansvar for
fiskens kvalitet, lige fra fiskeren til grossisten og fiskehandleren. Fisken
behandles jo både på samlecentral, pakkes om og går gennem flere led, inden
forbrugeren får den på spisebordet. Hvem har så ansvaret for, at den holder
sig frisk så længe så muligt?”, spørger Jesper Heldbo. Han forklarer, at
denne uklarhed kan give problemer med værdiforringelse af fisken. DFU vil
derfor undersøge, hvor i kæden det kan gå galt, og evt. hvor meget fiskens
kvalitet forringes.
|
”Fisk 2 gange om ugen”
|
|
Fiskeribranchens kampagne ”Fisk 2 gange om ugen” reklamerer og uddeler
fiskekogebog i øjeblikket. Kampagnen skal få flere danskerne til at spise
mere fisk. Men den skal også oplyse børn og unge i folkeskolen om fisk, og
derfor er kampagnens mål, at lærerne i hjemkundskab skal undervise i
tilberedning af fisk mm. (Se mere på
www.skolefisk.dk). Et
tredje aspekt af kampagnen handler om fiskens kvalitet. Det er i den
sammenhæng, at der udføres forsøg i uge 13. |
|
|
Fiskeredskaber og fangsmetoder undersøges.
|
Jesper Heldbo forklarer om forsøget med fiskeredskaber:
”Vi vil bl.a. finde ud af, hvordan forskellige fangstmetoder påvirker
kvaliteten af fiskene. Er der forskellig holdbarhed og kvalitet på fisk
fanget med henholdsvis krog, garn, snurrevod eller rent torsketrawl, hvis de
er behandlet ens efter fangsten?”. |
|
|
Et område ud for Hanstholm er valgt til forsøget, fordi der er
fire typer fiskeri i samme farvand, og det gør det lettere, at
alle fiskene landes i samme havn omtrent samtidigt. Planen er, at
en garnfisker, en lille trawler, en krogfisker samt et
snurrevodsfartøj hver især skal levere 40 torsk. Fiskerne har
været meget interesserede i at deltage i undersøgelsen.
”Der er dog ikke noget snurrevodsfiskeri fra Hanstholm i
øjeblikket, og der mangler også en trawler, der udelukkende vil
fiske torsk, men det kan vi måske nå at finde endnu. Vi har god
hjælp af Freddy Nielsen på Hanstholm Samlecentral, der er vores
koordinator på stedet,” siger Jesper Heldbo til FiskerForum. Da
det har været dårligt fiskevejr i Hanstholm i uge 12, håber Jesper
Heldbo, at fangsten kan landes først i uge 13, og at det
forhåbentlig vil være muligt at få alle fire fartøjstyper med i
forsøget. |
|
|
Undgå belastninger
|
|
”Vi ved alle, at man ikke kan genskabe tabt
”kvalitets-kapital”, siger Jesper Heldbo. ”Som med alle andre
levende organismer starter fiskens fordærv, så snart de er døde.
På et eller andet tidspunkt efter fiskens død, vurderer vi fisken
som uegnet til menneskeføde. Vi kan ikke forhindre processen, men
vi kan forsinke den. Jo bedre vi er til at forsinke fordærvet, jo
mere ansvar udviser vi for det næste led i kæden fra ”båd til
bord”. Hvis man ikke behandler fisken optimalt, udsættes den for
en belastning. Belastninger som for lang trawl- eller garntid, for
lang tid på dæk i urenset tilstand, brud af kølekæden og lignende
vil i sidste ende føre til et hurtigere fordærv eller, med andre
ord, en kortere holdbarhed. Dette levner ikke optimale muligheder
for næste led i kæden,” siger han. |
|
|
Metoden
|
Jesper Heldbo forklarer, at de i forsøget ønsker at undersøge om, og i
givet fald hvor meget, fiskeredskaberne påvirker ”kvalitets-kapitalen”.
For at kunne sammenholde fiskene fra de fire forskellige fangstmetoder
er det afgørende, at de behandles så ensartet som muligt hele vejen fra
fangst til fordærv. Fiskerne på de fire fartøjer har derfor fået
enslydende instruktioner om fangstens behandling ombord, fx skal
torskene afblødes, renses og ises hurtigt og på samme måde. Derefter
skal de forblive i kasserne, indtil de er fordærvede. Der foretages
løbende analyse af fisk fra kasserne. Kvalitets Indeks Metoden (QIM) er
en sensorisk analyse. Et trænet dommerpanel på DFU bruger sanserne
(næse, øjne, fingre) til at vurdere fiskene i forhold til et fastlagt
skema.
”Ved hjælp af denne analysemetode kan man vurdere, hvor langt fisken er
nået i sit fordærv, eller hvor mange dages restholdbarhed der er
tilbage,” siger Jesper Heldbo. ”Når fiskene behandles på samme måde,
håber vi at kunne føre eventuelle forskelle i holdbarhed tilbage til den
”belastning”, som fisken har været udsat for under fangsten og derfor
til fangstredskabet,” tilføjer Jesper Heldbo. |
|
|
|
|
Se mere om ”Kvalitetsansvar” på
www.danskefisk.dk
Se mere om fiske-kampagnen på
www.2gangeomugen.dk |
|
|
|
FiskerForum - 26. marts 2006 |
|
|
|
xx |
|
xx |
|
|
|
|
