|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Billigt, grønt brændstof til
fiskeindustrien
|
Seafish har lanceret et vigtigt projekt, hvis formål er at give
fiskeindustrien et alternativt, billigt og miljørigtigt brændstof. Med de
stigende brændstofpriser og de øgede miljøproblemer vil et alternativ til
konventionel diesel være en stor fordel for fiskerne.
Tom Rossiter, teknisk implementeringsdirektør hos Seafish, der forestår
projektet, siger: ”Vi har set brændstofpriserne stige med mere end 100% i de
sidste to år, og det har ramt industrien hårdt. Der er også stigende pres
for at finde grønne alternativer til konventionel brændstof. Biobrændsel
kunne være løsningen på begge disse problemer.” Biobrændsel fremstilles ved
genbrug af planteolier, såsom raps og solsikke. De resulterer i meget mindre
drivhusgasser and konventionel diesel, og den CO2, der kommer fra
biobrændslen, optages endda i planterne, når de vokser.
I 2003 fremlagde den britiske regering en plan, der siger, at Storbritannien
skal have nedsat deres CO2-udslip med 60% i 2050, og firmaet Alistair
Darling offentliggjorde for nylig, at 5% af al transportbrændstof solgt i
Storbritannien i 2010 skal komme fra genbrugskilder. En række bilfabrikanter
forsker ligeledes i anvendelse af biobrændsel, og supermarkedet Morrisons
åbner snart den første tankstation med bioethanol i UK.
Forskning i anvendelse af biobrændsel på land er langt fremme, men at bruge
det til havs har også mange fordele. Marindiesel indeholder store mængder
svovl, hvilket betyder at der skabes mere syreregn. Med biobrændsel ville
disse svovludslip blive reduceret med 99%. Derudover er motorer til søs
generelt mere tolerante overfor forskellige former for brændstof end det er
tilfældet med maskiner på land, f.eks. i biler.
Rossiter siger: ”Projektet vil undersøge to forskellige muligheder: den ene
er produktionen af biobrændsel, der kan bruges direkte i allerede
eksisterende maskiner. Den anden er, at foretage små justeringer i
marinmotorer, så de kan køre direkte på ren vegetabilsk olie – den samme
olie, som man bruger i en friture-gryde. Denne olie vil formodentlig være
billigere end biobrændsel, men omkostningerne ved at ombygge motoren vil
muligvis opveje dette.” I løbet af de næste par måneder vil man teste
biobrændsel på to fiskekuttere, og om alt går vel, kan udbredt kommerciel
brug være en realitet i slutningen af 2007.
|
|
|
|
FiskerForum - 29. marts 2006 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|