April måneds møder i Ministerrådet for Fiskeri
 

Der var bred opbakning fra medlemsstaterne til Kommissionens overbevisning om, at den europæiske fiskeflåde ikke vil være i stand til at have en stabil indtjening i det lange løb medmindre dens fiskerikapacitet og –indsats kommer på linie med de eksisterende fiskebestande. Andre områder, der kræver en indsats, er udviklingen af langsigtede planlægningsinstrumenter, mere deltagelse fra myndigheder, fortsat reduktion af fiskeriet af reducerede bestande, forstærket kontrol, og fremme af forskning i brændstofeffektive og miljømæssigt bæredygtige fiskeriteknikker.

Rådet bifaldt også Kommissionens definition af hvordan den vil fortolke reglerne omkring statsstøtte under de nuværende omstændigheder for at tillade medlemsstaterne at implementere forståelige rednings- og omstruktureringsplaner for virksomheder, så der kan laves overbevisende turn-around-planer. Enkelte specifikke elementer af Kommissionens udkast var dog mere kontroversielle, specielt Kommissionens beslutning om at godkende statsstøtte til udskiftning af motorer med mere brændstofbesparende modeller på den betingelse at den overordnede effekt bliver at reducere den totale motorkraft på bådene med mindst 20%. Et antal delegerede følte at disse betingelser er for strenge, mens andre argumenterede for, at de er for milde.

Eftersom det er Kommissionen, der skal fortolke reglerne om statsstøtte, er ingen yderligere godkendelse fra Rådet nødvendig for at sætte Kommissionens plan i kraft, og nogle medlemsstater er allerede begyndt at forberede forslag til omstruktureringsplaner.

Fischer Boel forelagde herefter resultaterne af de konsultationer med interessenter og medlemsstater, der har kørt siden årets første kvartal. Medlemsstaterne understregede, at de ser det som vigtigt at behandle dette emne, og at deres topprioriteter er bevaring og kontrol. De lagde vægt på, at bedre regeringsførelse opnås gennem dialog med alle påvirkede parter og at konsultation i hovedtræk skal være gennemført inden Kommissionen implementerer dens forslag. De udtrykte også ønske om at den procedure, hvormed grænsen for den totale tilladte fangstmængde og kvoter fastsættes hvert år, forbedres og forsimples så meget som muligt.

De delegerede blev enige om nødvendigheden af at proportionalitet og subsidiaritet er i fokus i planlægningen udnyttelsen af fiskebestandene, og udtrykte deres stærke støtte til de skridt, der allerede er taget imod regional og langsigtet håndtering af bestandene. Medlemsstaterne lagde også vægt på at det er nødvendigt at forsimple den nationale fiskerilovgivning, samtidig med de fælles instrumenter. Til sidst blev det påpeget, at en reduktion af fiskernes og myndighedernes administrative byrde er nødvendigt for alle forsimplingsforanstaltninger.

Kommissionen vil rapportere til Rådet en gang hvert semester om de fremskridt, der er sket med implementeringen af planen.

Nogle medlemsstater var kraftige modstandere af at introducere en plan, der sætter langsigtede målsætninger for begge bestande forud for debatten om indførelse af en grænse for det maksimalt bæredygtige udbytte. Denne grænse vil blive fremlagt i detaljer af Kommissionen senere på året. Kritikken gik ligeledes på manglede forskning af planens langsigtede konsekvenser.

Kommissionens holdning er, at de omtalte bestandes alarmerende tilstand ikke tillader, at man venter længere med at handle. Konsultationer med interessenter og medlemsstater vil blive afholdt i de kommende uger, hvor man vil diskutere de mulige konsekvenser af forslaget. I mellemtiden fortsætter forhandlingerne om Kommissionens plan i Rådet.