Daconet
xx
Nordjyske Bank
xx

Fiskeriets bruttoindtjening januar til juli 2006

 

I perioden januar-juli var bruttoindtjeningen ved det danske fiskeri på 1.721 mio. kr., hvilket var 20 % højere end sidste år. Der blev ilandbragt 575.000 tons, hvilket var 13 % mere end i samme periode sidste år.

 

Bruttoindtjeningen ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger, var 90 mio. kr. højere end i fjor, og udgjorde 1.266 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på 8 %. Der var en reduktion i de tilførte mængder på 17 %. Gennemsnitsprisen blev forøget med 30 %.

I industrifiskeriet blev bruttoindtjeningen på 411 mio. kr. svarende til en forøgelse på 86 % sammenlignet med sidste år. De ilandbragte mængder var 30 % højere end i fjor, og gennemsnitsprisen blev forøget med 44 %. Det var især fiskeriet efter tobis, som bidrog til den gunstige udvikling. Bruttoindtjeningen var på 269 mio. kr., hvilket var 143 % højere end sidste år. De tilførte mængder var på 256.000 tons, hvilket var 63 % højere end i fjor.

I fiskeriet efter brisling udgjorde bruttoindtjeningen 88 mio. kr., hvilket var 22 % højere end i fjor. Bruttoindtjeningen i fiskeret efter blåhvilling udgjorde 49 mio. kr., hvilket var 116 % højere end sidste år.

Mængden af ilandbragte torsk var 12 % højere end i fjor. Bruttoindtjeningen
ved torskefiskeriet udgjorde 298 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på 12 % i forhold til sidste år. Den gennemsnitlige kilopris var uændret på 15,54 kr./kg. I Østersøen blev de ilandbragte mængder forøget med 20 %, og bruttoindtjeningen
udgjorde 188 mio. kr., hvilket var 16 % højere end sidste år. Gennemsnitsprisen blev på 12,54 kr./kg. mod 12,99 kr./kg. sidste år.

I Kattegat/Skagerrak var bruttoindtjeningen 3 % lavere end sidste år, og udgjorde 43 mio. kr. De ilandbragte mængder faldt med 19 %, og gennemsnitsprisen blev forøget fra 20,95 kr./kg. sidste år til 25,25 kr./kg. i år. I Nordsøen blev de ilandbragte mængder reduceret med 3 %, og bruttoindtjeningen steg med 23 % til 67 mio. kr. Gennemsnitsprisen var på 26,90 kr./kg. mod 23,18 kr./kg. sidste år.

I fiskeriet efter anden torskefisk udgjorde bruttoindtjeningen 67 mio. kr., hvilket var 32 % højere i forhold til i fjor. De ilandbragte mængder blev forøget med 2 %. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter mørksej udgjorde 30 mio. kr., svarende til en forøgelse på 55%, og bruttoindtjeningen i fiskeret efter kulmule udgjorde 14
mio. kr., hvilket var 19 % højere end i samme periode sidste år. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter kuller udgjorde 7,1 mio. kr.,hvilket var 7 % højere end sidste år.

Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 179 mio. kr. svarende til en forøgelse på 15 % i forhold til i fjor. De ilandbragte mængder var 8 % højere end sidste år, og gennemsnitsprisen steg med 6 % til 14,99 kr./kg.

I forhold til i fjor var der en forøgelse i bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet på 13 %. Den samlede bruttoindtjening udgjorde 74 mio. kr., og tilførslerne faldt med 3 %.

I fiskeriet efter anden fladfisk steg bruttoindtjeningen med 2 % til 109 mio. kr. De ilandbragte mængder faldt med 17 %.

I fiskeriet efter sild udgjorde bruttoindtjeningen 172 mio. kr., svarende til en reduktion på 6 %. De tilførte mængder blev reduceret med 34 %, og den gennemsnitlige kilopris steg med 43 % kr./kg.

I gruppen anden fisk blev bruttoindtjeningen forøget med 25 % til 83 mio. kr. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter havtaske udgjorde 47 mio. kr. svarende til en forøgelse på 16 % i forhold til sidste år. De tilførte mængder blev reduceret med 4 %. I fiskeriet efter brisling til konsum udgjorde bruttoindtjeningen 5,2 mio.
kr., hvilket var 40 % højere end sidste år. I fiskeriet efter hestemakrel til konsum udgjorde bruttoindtjeningen 4,9 mio. kr. I samme periode sidste år var fiskeriet endnu ikke i gang.

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter jomfruhummer udgjorde 150 mio. kr., svarende til en forøgelse på 2 %. De ilandbragte mængder blev reduceret med 11 %, og gennemsnitsprisen blev forøget med 15 % til 76,71 kr./kg. I Skagerrak blev bruttoindtjeningen forøget med 13 % til 62 mio. kr., og i Nordsøen faldt
bruttoindtjeningen med 4 % til 61 mio. kr. I Kattegat blev bruttoindtjeningen
reduceret med 5 % til 26 mio. kr.

I fiskeriet efter dybvandsrejer udgjorde bruttoindtjeningen 77 mio. kr., hvilket var 27 % højere i forhold til samme periode sidste år. De ilandbragte mængder var 1 % højere end sidste år, og gennemsnitsprisen blev forøget med 26 %.

I fiskeriet efter andre krebs-og bløddyr udgjorde bruttoindtjeningen 55 mio. kr., hvilket var 24 % mindre end i fjor.

Bruttoindtjeningen i blåmuslingefiskeriet blev forøget med 18 % til 43 mio. kr. Fangstniveauet udgjorde 38.000 tons, og gennemsnitsprisen var forøget med 16 % til 1,14 kr./kg.

 
Kilde: Fiskeridirektoratet

FiskerForum - 29. august 2006

 
Thyborøn Havn
xx
Skibselektro Thyborøn
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse