|
I perioden januar-november var bruttoindtjeningen ved det
danske fiskeri på 2.948 mio. kr., hvilket var 8 % højere end i 2005. Der
blev ilandbragt 823.000 tons, hvilket var 3 % mindre end i samme periode i
2005.
Bruttoindtjeningen ved konsumfiskeriet, ekskl.
blåmuslinger, var 55 mio. kr. højere end i 2005, og udgjorde 2.341 mio. kr.,
hvilket svarede til en forøgelse på 2 %. De ilandbragte mængder blev
reduceret med 8 %, og gennemsnitsprisen blev forøget med 11 %.
I industrifiskeriet blev bruttoindtjeningen på 545 mio.
kr. svarende til en forøgelse på 42 % sammenlignet med 2005. De ilandbragte
mængder var 1 % højere end i 2005, og gennemsnitsprisen blev forøget med 39
%. Det var især fiskeriet efter tobis, som bidrog til den gunstige
udvikling. Bruttoindtjeningen var på 270 mio. kr., hvilket var 144 % højere
end i 2005. De tilførte mængder var på 257.000 tons, hvilket var 63 % højere
end i 2005. I fiskeriet efter brisling udgjorde bruttoindtjeningen 185 mio.
kr., hvilket var 21 % mindre end i 2005. Bruttoindtjeningen i fiskeret efter
blåhvilling udgjorde 53 mio. kr., hvilket var 131 % højere end i 2005.
Mængden af ilandbragte torsk var 2 % højere end i 2005.
Bruttoindtjeningen ved torskefiskeriet udgjorde 421 mio. kr., hvilket
svarede til en forøgelse på 4 % i forhold til 2005. Den gennemsnitlige
kilopris var 2 % højere og udgjorde 17,12 kr./kg. Fiskeridirektoratet har i
bilaget til denne bruttoindtjening analyseret prisudviklingen på torsk i de
seneste 5 år som et særskilt tema.
I fiskeriet efter anden torskefisk udgjorde
bruttoindtjeningen 112 mio. kr., hvilket var 20 % højere i forhold til i
2005. De ilandbragte mængder blev forøget med 3 %. Bruttoindtjeningen i
fiskeriet efter mørksej udgjorde 45 mio. kr., svarende til en forøgelse på
36 %, og bruttoindtjeningen i fiskeret efter kulmule udgjorde 28
mio. kr., hvilket var 10 % højere end i samme periode i 2005.
Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter kuller udgjorde 17 mio. kr., hvilket
var 12 % højere end i 2005.
Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 288 mio. kr. svarende til
en forøgelse på 17 % i forhold til i fjor. De ilandbragte mængder var 17 %
højere end i 2005, og gennemsnitsprisen var uforandret på 14,59 kr./kg.
I forhold til 2005 var der en reduktion i
bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet på 2 %. Den samlede bruttoindtjening
udgjorde114 mio. kr., og tilførslerne blev reduceret med 18 %. I fiskeriet
efter anden fladfisk var bruttoindtjeningen på 155 mio. kr., hvilket var 4 %
mindre end i 2005. De ilandbragte mængder faldt med 18 %.
I fiskeriet efter sild udgjorde bruttoindtjeningen 362
mio. kr., svarende til en forøgelse på 6 %. De tilførte mængder blev
reduceret med 19 %, og den gennemsnitlige kilopris steg med 31 %.
I gruppen anden fisk blev bruttoindtjeningen reduceret
med 16 % til 348 mio. kr. Reduktionen skyldes primært faldende priser på
makrel. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter makrel udgjorde 207 mio. kr.,
hvilket var 30 % mindre end i 2005. De tilførte mængde blev forøget med 3 %,
og gennemsnitsprisen blev reduceret med 32 % til 8,71 kr./kg.
Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter havtaske udgjorde 64 mio. kr. svarende
til en forøgelse på 12 % i forhold til 2005. De tilførte mængder blev
reduceret med 6 %. I fiskeriet efter ål udgjorde bruttoindtjeningen 34 mio.
kr., hvilket var 13 % højere end i samme periode i 2005.
Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter jomfruhummer
udgjorde 322 mio. kr., svarende til en forøgelse på 9 %. De ilandbragte
mængder blev reduceret med 13 %, og gennemsnitsprisen blev forøget med 26 %
til 79,55 kr./kg. I Skagerrak blev bruttoindtjeningen forøget med 15 % til
109 mio. kr., og i Nordsøen steg bruttoindtjeningen med 12 % til 147 mio.
kr. I Kattegat blev bruttoindtjeningen reduceret med 5 % til 63 mio. kr.
I fiskeriet efter dybvandsrejer udgjorde
bruttoindtjeningen 113 mio. kr., hvilket var 20 % højere i forhold til samme
periode i 2005. De ilandbragte mængder var 5 % større end i 2005, og
gennemsnitsprisen blev forøget med 15 % til 15,57 kr./kg.
I fiskeriet efter andre krebs- og bløddyr udgjorde bruttoindtjeningen 108
mio. kr., hvilket var 11 % mindre end i 2005. I fiskeriet efter hesterejer
udgjorde bruttoindtjeningen 64 mio. kr. svarende til en reduktion på 19 % i
forhold til 2005. De ilandbragte mængder blev reduceret med 3 %. I fiskeriet
efter østers udgjorde bruttoindtjeningen 28 mio. kr., hvilket var 7 % højere
end i 2005. De ilandbragte mængder blev forøget med 3 %.
Bruttoindtjeningen i blåmuslingefiskeriet udgjorde 61
mio. kr., svarende til en reduktion på 2 %. Fangstniveauet udgjorde 50.000
tons, og gennemsnitsprisen var forøget med 25 % til 1,24 kr./kg. |