Stillehavsøsters på fremmarch i Vadehavet
|
|
Undersøgelser fra Danmarks Fiskeriundersøgelser viser, at
stillehavsøsters for alvor har spredt sig på muslingebankerne mellem Rømø og
Sild i det sydlige Vadehav. Også i Limfjorden er den dukket op.
Stillehavsøsters, som oprindeligt kommer fra sydøstasien,
er de seneste år dukket op i en række danske farvande.
Stillehavsøsters vokser hurtigt og kan udkonkurrere andre
muslingearter på lavt vand. Det kan give problemer for de mange fugle, som
lever af blåmuslinger, og som ikke kan spise stillehavsøsters, fordi dens
skal er for tyk til, at de kan få hul på den.
I hollandske kystområder er antallet af stillehavsøsters flere steder så
stort, at østersene danner rev, der markant ændrer økosystemet omkring dem.
|
|
|
Mange stillehavsøsters mellem Rømø og Sild
|
|
Danmarks Fiskeriundersøgelser
kortlægger hvert år udbredelsen og antallet af blåmuslinger og østers i
Vadehavet.
I den danske del af Vadehavet har der indtil 2005 kun
været spredte forekomster af den sydøstasiatiske østers, som ikke har
naturlige fjender i den danske natur. De seneste år er stillehavsøstersen
imidlertid dukket talrigt op også i den sydlige del af det danske Vadehav.
I Listerdyb, den store tidevandsrende mellem Rømø og den
tyske vadehavsø Sild, var der i 2004 kun spredte forekomster af
stillehavsøsters. Ved undersøgelserne i 2005 og 2006 fandt Danmarks
Fiskeriundersøgelser imidlertid tætte banker af stillehavsøsters i
sammenvoksede strukturer på Skellod Banke.
"På banken hvor der tidligere var blåmuslinger, er
udbredelsen af stillehavsøsters nu massiv. Vi anslår at biomassen er omkring
1000 tons på Skellod Banke og at den samlede bestand af Stillehavsøsters i
det danske Vadehav er på 3300 ton", lyder vurderingen fra seniorrådgiver Per
Sand Kristensen, Danmarks Fiskeriundersøgelser.
Til sammenligning blev størrelsen på hele den danske
bestand af europæiske flade østers i Limfjorden i 2006 opgjort til 3.200
ton. Det samlede danske fiskeri af Limfjordsøsters er årligt på omkring 1000
ton. |
|
|
Færre østers mod nord
|
|
Mens stillehavsøstersen er gået
dramatisk frem i Vadehavets Listerdyb, så er antallet af østers længere
nordpå på Vadehavsbankerne i Ho bugt nord for Esbjerg havn ikke steget
tilsvarende.
"Arten er mindre udbredt i den nordlige del af det danske
Vadehav, hvilket kunne tyde på, at overlevelses- og vækstbetingelserne her
ikke er så gode som længere syd på, og at blåmuslingebestanden måske er i
stand til at holde stillehavsøstersene stangen," vurderer seniorrådgiveren.
|
|
|
Kræver varmt vand for at gyde
|
|
Man regner med, at stillehavsøsters har fundet vej til
Vadehavet, fordi man siden 1980'rne har opdrættet stillehavsøsters på den
tyske ø Sild. Også i den danske del af Vadehavet har man dyrket
stillehavsøsters i bure ud for Havneby på Rømø.
Stillehavsøsters kræver vandtemperaturer over 20 ºC for at gyde. Men mens
det tidligere ikke var muligt for østers at formere sig og etablere vilde
bestande på grund af for lave vandtemperaturer, så er det tilsyneladende nu
muligt for stillehavsøsters at gyde i den sydlige del af det danske vadehav.
Under optimale levevilkår kan de leve helt op til 30 år. |
|
|
Isvintre og fiskeri kan begrænse bestanden
|
|
Isvintre og fiskeri kan begrænse bestanden
En naturlig begrænsning i tætheden af stillehavsøsters i danske farvande
kan ske, hvis der kommer en række isvintre. Idet stillehavsøsters lever på
lavt vand vil de bukke under for presset, hvis de udsættes for isskruninger,
fortæller Per Sand Kristensen.
En anden mulighed er at fjerne østersene ved at fiske
dem. Helt at slippe af med den fremmede art igen, skal vi dog ikke regne
med.
"Der er fortsat masser af stilehavesøsters i hele
Vadehavet syd for Danmark, og eftersom at larverne spredes med havstrømmene,
så vil der hele tiden være en sandsynlighed for, at de vil vende tilbage. Så
kan højst blive tale om at holde dem nede, ikke om at man kan slippe
permanent af med dem igen," vurderer Per Sand Kristensen. |
|
|
Ikke egnet til fiskeri
|
|
Der har fra kommerciel side været
interesse for at starte et egentligt fiskeri på den Stillehavsøsters, som er
en god spise. Seniorrådgiver Per Sand Kristensen vurderer dog ikke, at
bestanden på Skellod banke umiddelbart er egnet til fiskeri, hvis formålet
er at fiske den for at sælge den til konsum:
"Mange østers er sammenvoksede og vil være umulige at
skille ad til et rimeligt kommercielt produkt. Der vil til gengæld være
mulighed for at håndsanke de pænere østers fra de spredte forekomster fx i
Grådyb området". |
|
|
Også i Limfjorden
|
|
Danmarks Fiskeriundersøgelser har
også undersøgt stillehavsøsters udbredelse i Limfjorden. Her fandt man
spredte forekomster på lavt vand ved Nissum Bredning og i området syd-øst
for Mors. Der er også rapporteret fund fra både Isefjord og Horsens Fjord,
men her er udbredelsen ikke undersøgt. |
|
|
Fakta om Stillehavsøsters:
|
|
Stillehavsøsters (Crassostrea
gigas), kommer oprindelig fra Japan og Sydøstasien og dukkede op første gang
i Vadehavet i 1996 nord for Esbjerg havn. De seneste år er arten fundet i
både Limfjorden, Isefjord, Horsens Fjord og Vadehavet.
Stillehavsøsters har ingen naturlige fjender i danske
farvande. Den vokser meget hurtigt (100 mm første år) og kan udkonkurrere
andre muslingearter på lavt vand, som fx blåmuslinger.
Hvor fx blåmuslinger bliver omkring 8 cm, så kan
stillehavsøsters blive mere end dobbelt så store. Dermed er den nye art en
konkurrent til muslingerne i kampen om den planktoniske føde i vandet. Hvis
blåmuslingebanker erstattes af stillehavsøsters kan det have alvorlige
konsekvenser for vadehavets edderfugle, strandskader og sølvmåger, fordi
skaller af stillehavsøsters i modsætning til blåmuslinger er så hård, at
fuglene ikke kan spise dem.
Se også:
Læs mere om "Blåmuslinge- og stillehavsøstersbestanden i det danske Vadehav
efteråret 2006" i
DFU Rapport 167-06 |
|
|
|
 |
|
Foto: Stillehavsøsters
(Crassostrea gigas) på Skellodbanke syd for
Rømø-dæmningen i oktober 2005. Foto: Per S. Kristensen. |
|
|
|
Kilde : Danmarks Fiskeriundersøgelser |
|
|
|
FiskerForum - 4. Januar 2007 |
|
|
