|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Behov for modernisering af fiskefartøjer
|
|
|
|
For at kunne imødegå udfordringerne for fiskerierhvervet
giver Fødevareministeriet nu tilskud til 113 projekter til modernisering af
danske fiskerifartøjer. |
|
|
|
|
Baggrunden for at give tilskud til modernisering af fiskefartøjer er at
kunne tilpasse fartøjerne til fiskeriet. Det gælder blandt andet
arbejdsmiljøet om bord, som skal forbedres for komme risikoen for
ulykker til livs. Ligeledes vil den øgede konkurrence på arbejdskraft i
stigende grad også kræve løbende modernisering af fiskefartøjer for at
gøre erhvervet attraktivt. Desuden er det nødvendigt med en
modernisering for at sikre fiskens kvalitet om bord, da en god kvalitet
af fangsten vil kunne give en bedre pris.
Fødevareministeriet giver nu tilskud til 113 projekter til modernisering
af danske fiskefartøjer for i alt 14,9 mio. kroner. De samlede
investeringer, der ligger til grund for støttetilsagnene, udgør 43,7
mio. kroner.
”Fiskerisektoren skal udvikles, ikke afvikles. Jeg er glad for, at vi
kan bidrage til, at 113 både bliver shinet op, så arbejdsmiljøet bliver
bedre, og der kommer nye muligheder for opbevaring af fangsten om bord.
Livet som fisker skal gøres mere attraktivt, hvis vi skal have flere
unge ind i erhvervet,” siger fødevareminister Hans Chr. Schmidt.
Tilskuddene er med til at sikre, at der i fiskeriet sker investeringer,
der kan forbedre opbevaring og håndtering af fangsterne og derved forøge
fangstkvaliteten i dansk fiskeri, eksempelvis i form af bedre
opbevaringsforhold og bedre rengøringsforhold. Også investeringer i
forbedringer af sikkerheden for fartøjet til søs og besætninger ombord
samt arbejdsmiljøet på fiskefartøjerne har høj prioritet ved tildelingen
af tilskud. Eksempelvis vil nogle af investeringerne medvirke til at
begrænse skruestøj og reducere skibets rulninger.
”Modernisering af fiskerflåden er vigtig for at skabe fremgang i
fiskeriet og de fiskeriafhængige områder i Danmark. Friskere fisk
betyder ikke bare øget indtægter i fiskeriet, men også større madglæde
hos forbrugerne,” siger fødevareordfører for Dansk Folkeparti, Christian
H. Hansen.
|
|
Fakta om tilskudsordningen Fødevareministeriets tilsagn om
tilskud er et led i gennemførelsen af den handlingsplan for "En ny
fremtid for dansk fiskeri og
akvakultur", som regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om i
efteråret 2006. Planen skal sikre en betydelig værdiforøgelse af dansk
fiskeproduktion og dermed skabe økonomisk vækst i fiskeriområderne.
Fødevareministeren afsatte tidligere på året to puljer på tilsammen
144 mio. kroner til 1. halvår 2007. Puljerne medfinansieres af EU og har
til formål at fremme fornyelse i fiskeriet, fiskerihavnene,
fiskeriforarbejdningsindustrien samt
akvakultur. Der er i alt afsat 20 mio. kroner til modernisering
af fiskefartøjer. Projekterne skal være endeligt afsluttet i 2008.
Puljerne er en overgangsordning til det nye EU's Fiskerifondsprogram. |
|
FiskerForum - 1. juli 2007 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|