|
|
|
xx |
|
xx |
|
|
Der er brug for viden frem for holdninger om fiskebestandene
|
|
|
|
Advarsler til forbrugerne kommer 5-8 år for sent. Fiskerierhvervet gør
meget i dag for at sikre et bæredygtigt fiskeri, siger Flemming Kristensen,
der er formand for Danmarks Fiskeriforening. |
|
|
|
|
- Fiskerflåden i EU-landene er blevet reduceret kraftigt i de seneste
år. Der bliver gjort en stor indsats for at undgå bifangster, som skal
smides ud igen, fordi fiskene er for små eller af en art, der ikke er
kvoter til at fange. Der er lavet genopretningsplan for torsk, som
allerede har fungeret i flere år. Der kommer også forvaltningsplaner for
rødspætter, tunger og andre arter for at sikre, at fiskebestandene
udnyttes bæredygtigt og er i stand til at klare sig på langt sigt. Og en
stor del af de danske havne er med i udviklingen af nye fiskekasser, som
udstyres med elektroniske mærker, så kasserne kan registreres og spores.
Det sker på fisker-initiativ og er noget, der kan udnyttes til også at
skabe sporbarhed for landingerne af fisk til gavn for forbrugerne.
Flemming Kristensen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening, har en
række eksempler på, hvad der sker i disse år for at fremtidssikre både
fiskebestandene og fiskerierhvervet. Derfor undrer han sig også over den
forbrugerkampagne med advarsler mod at spise visse fiskearter, som
Verdensnaturfonden WWF netop har sat i gang.
- Der kunne have været grund til at advare for fem-otte år siden, men nu
bliver der gjort rigtigt meget for fiskebestandene, så WWF er for sent
ude. For eksempel giver de torsken ”rødt lys”, men med
genopretningsplaner i Nordsøen og tal for, at bestandene i Østersøen
også er ved at få det bedre, skulle torsken højst have et gult skilt.
Det er lige før, der bliver grønt lys, vurderer Flemming Kristensen.
Fiskere og forskere
Han peger på, at Danmarks Fiskeriforening har taget initiativ til et
tæt samarbejde med forskere fra Danmarks Fiskeriundersøgelser om at
kortlægge de aktuelle torskebestande i Nordsøen, og at tilsvarende
projekter forhåbentlig også kan gennemføres i andre farvande.
- I REX-projektet har flere fiskefartøjer blandt andet biologer med på
fiskeri for at kortlægge, hvor torskebestandene findes og hvor store de
er. Målet er at skaffe den bedst mulige viden om torsken. Det har vi
alle sammen en fælles interesse i, siger Flemming Kristensen.
Samarbejde
Han nævner også, at WWF deltager i mange udvalg og arbejdsgrupper sammen
med blandt andre Danmarks Fiskeriforening og derfor burde være opdateret
med hensyn til, hvad der gøres for at beskytte fiskebestandene.
- Så det er underligt, at de ikke gør mere for at få et samarbejde i
gang med os fiskere, siger Flemming Kristensen.
Han undrer sig også over, at der gøres så meget for at advare
supermarkeds-kunder mod at spise bestemte arter af fisk, der fanges i
dansk farvand.
- Hvis alle i stedet kaster sig over at spise mørksej eller en anden
art, risikerer vi også, at den bliver belastet. Og vil supermarkederne
virkelig hellere sælge fisk fra et fjernt land, hvor der ikke er nogen
reel kontrol, spørger han.
Fiskere på Fiskens Dag
Lørdag den 8. september er udnævnt til Fiskens Dag over hele Danmark, og
i en række havnebyer deltager erhvervsfiskere i arrangementerne og vil
gerne fortælle om, hvordan dansk fiskeri drives og hvad der gøres for at
sikre, at det er bæredygtigt.
- Der er ingen af os, der er interesserede i at ødelægge vores eget
erhverv ved at plyndre ressourcerne. Der er fra i år lavet ny regulering
af dansk konsumfiskeri, så den enkelte fisker har fået ansvaret for at
planlægge sit erhverv igen, og det har været med til yderligere at øge
bevidstheden om, at fiskeriet skal drives bæredygtigt, siger Flemming
Kristensen.
Han ved dog også, at det kan være vanskeligt at forklare befolkningen på
land, hvordan virkeligheden på havet er.
- De fleste danskere ved ikke ret meget om, hvordan fiskeri egentlig
foregår, siger Flemming Kristensen.
|
|
|
|
FiskerForum - 1. september 2007 |
|
|
|
xx |
|
xx |
|
|
|
|
