|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Triple Nine - Nyhedsbrev - Februar 2007
|
Industrifiskeriet har klaret sig, fordi forbrugerne vil
betale mere for laks!
|
|
Det er selvfølgelig et lidt forenklet udtryk for
situationen, som den tegnede sig sidste år. Men der er alligevel en stor
portion sandhed i udsagnet. |
|
Det mener i hvert fald TripleNine’s bestyrelsesformand,
Erik Bonde Pedersen.
Han glæder sig over, at en stigning i råvareprisen til
TripleNine’s leverandører fra 77,9 øre til 119,5 øre pr. kg gennem det
seneste år har betydet, at et stort antal leverandører nu har fået sorte tal
på bundlinien, hvilket også var hårdt tiltrængt efter tre sure år for
industrifiskeriet.
Medvirkende til det gode økonomiske resultat for den
enkelte er også, at antallet af leverandører er faldet, samtidig med at der
har kunnet registreres en stigning i fiskemængden for den enkelte
andelshaver.
- I Deloitte’s rapport over industrifiskeriets situation
fra 2005 konkluderede man jo, at med råvarepriser på under en krone pr. kg
ville industrifiskeriet ikke være økonomisk bæredygtigt, fortæller Erik
Bonde Pedersen. - Og jeg sagde dengang, at hvis bare forbrugeren var villig
til at betale 1,25 kr. mere pr. kg opdrættet laks, hvilket burde være
overkommeligt, så ville der blive plads til en stigning i prisen på
industrifisk på ca. 50 øre pr. kg.
Baggrunden for denne beregning er, at der går ca. 5 kg
proteinfisk til produktion af 1 kg fiskemel, der i en foderblanding kan
producere mindst 2 kg laks.
- Og denne fisk er tilmed som oftest sundere end den
vildtfangede, idet fiskemelet jo er renset for dioxin og andre
uhensigtsmæssige stoffer, der findes i den naturlige føde, tilføjer Erik
Bonde Pedersen.
Prisstigningerne skaber stabilitet
- Nu har det jo vist sig, at forbrugerne har været villige til at
acceptere langt
større
prisstigninger på laks end 1,25 kr., fortsætter Erik Bonde Pedersen. - Men
prisen på fiskemel er jo stadigvæk bestemt af verdensmarkedet, så de store
prisstigninger i detailleddet har først og fremmest ført til, at
foderfabrikkerne i 2006 er kommet ud med rekordoverskud, samtidig med at
aquaselskaberne i Nordeuropa topper på børserne.
- Vi glæder os over, at alle i kæden fa hav til bord har
haft et fornuftigt år, slutter TripleNine’s bestyrelses-formand.
Erik Bonde Pedersen: - Prisstigningerne har betydet,
at vi har fået lidt mere stabilitet i industrifiskeriet.
Og det var der bestemt behov for. |
|
|
|
Administrerende direktør Nils Chr. Jensen skriver bl.a.: |
Hvad må der fiskes?
|
|
Det er vist, hvad man kalder et godt spørgsmål. Og her i
begyndelsen af året er svaret i hvert fald behæftet med meget stor
usikkerhed.
Man kunne næsten fristes til at spørge: Må der
overhovedet fiskes?
For det eneste, der i skrivende stund synes at være
sikkert og stabilt, er regnen og stormvejret, som her og nu kan betragtes
som naturens fredning af fiskebestandene.
Og hertil kommer, at EU jo har fastsat det, der på godt
dansk hedder ”initialkvoterne for industriarterne”.
Det er de kvoter, der er gældende i 2007 - indtil
biologerne i løbet af 2007 får et bedre overblik over bestandene og ud fra
det kan fastsætte de endelige kvoter. Det hedder i fagsproget ”Real Tids
Monitering”.
Vi ved med andre ord ikke, hvad der reelt må fiskes i
2007. Men vi ved, at kvoterne på papiret ved indgangen til 2007 er lavere
end det, kvoterne endte med at blive i 2006.
Vi ved også, at der kan komme drastiske ændringer i løbet
af året.
Kan priserne stabiliseres?
2007 bliver med andre ord endnu et udfordrende år med hensyn til
råvareleverancerne, og det er ikke blevet lettere at planlægge produktionen.
Island har i skrivende stund fået fastsat en meget lille
kvote på lodde, hvoraf hovedparten vil gå til konsum. Norge kan her og nu
fiske blåhvilling, og Peru har fiskestop indtil april.
Faktuelt betyder det, at udbuddet af fiskemel lige nu er
begrænset.
Derudover forventes en El Nino i Sydamerika, som også vil
påvirke fiskeriet og udbuddet af fiskemel, men hvordan vides endnu ikke.
Prisniveauet er faldet en smule, men er fortsat højt.
Peruviansk fiskemel koster nu 5 gange så meget som soja, hvor det kostede 7
gange så meget, da det var dyrest. I det, der opfattes som et normalt
prisforhold, koster peruviansk fiskemel 2½ gange så meget som soja.
Det er stadigvæk udbud og efterspørgsel, der styrer
prisen på fiskemel, men der er pt. så mange ukendte faktorer, der påvirker
såvel udbud som efterspørgsel, at der er uvist, om fiskemelsprisen kan
stabiliseres i en længere periode.
I håbet om, at der snart igen kan fiskes og også vil
blive fisket det, som man - til enhver tid - må, tager vi hul på 2007 med
godt mod. |
|
|
Stor udfordring for fiskeriets banker
|
|
Det er nødvendigt med en modernisering og en fornyelse
i industrifiskeriet. Og med afviklingen af Fiskeribanken over de kommende to
år ligger her en stor opgave for fiskeriets bankforbindelser.
- Den seneste tids forholdsvis høje prisniveau er
nødvendigt, for at vore andelshavere kan få den fornødne styrke til de
kommende udfordringer, fastslår bestyrelsesformand Erik Bonde Pedersen. - Vi
skal have gang i en nødvendig modernisering af flåden og i bygning af helt
nye industribåde med det formål at opnå en højere råvarekvalitet og en
rationalisering i fiskeriet, så vi er klar, når de for tiden små kvoter
forhåbentlig snart igen kommer op på normal størrelse.
Formanden håber, at der inden for det kommende år vil
være andelshavere, der tør give sig i kast med sådanne projekter, som
TripleNine så eventuelt ville kunne støtte på forskellig vis.
Rådgivning og kapital
2Bis ApS ville iflg. Erik Bonde Pedersen kunne hjælpe med at skaffe
fisk, og Fiskeriets Generationsskifteselskab ville kunne stille risikovillig
kapital til rådighed, ligesom TripleNine selv kunne bidrage med
leverandørlån.
Det vil skabe en ballast af rådgivningsmuligheder og
sikkerhed, og med den netop vedtagne konsolidering af TripleNine med 43
millioner kroner vil det styrke den enkelte andelshaver over for sin
bankforbindelse, at man er medejer af TripleNine.
- Men med Fiskeribankens afvikling over de kommende to år
ligger der en stor udfordring for fiskeriets banker i at være med til at
løfte det fremtidige finansierings behov
i forbindelse med industrifiskeriets nødvendige modernisering og fornyelse,
fastslår Erik Bonde Pedersen.
Og han mener, at både Fiskeriets
Generationsskifteselskab, 2Bis ApS og TripleNine kan spille en konstruktiv
rolle i en sådan fornyelsesproces.
- Det er nødvendigt med en modernisering af flåden, så
vi bl.a. kan opnå en højere råvarekvalitet, siger Erik Bonde Pedersen. |
|
|
Nye miljøkrav undersøges
|
|
I november 2006 krævede Miljøstyrelsen, at TripleNine
skulle foretage undersøgelser af, om det teknisk og økonomisk vil være
muligt at reducere lugtudledningen yderligere fra fabrikken i Esbjerg.
- I dag har vi i henhold til vores miljøgodkendelse
tilladelse til at udlede 15 lugtenheder pr. m3 i boligområder og 20
lugtenheder pr. m3 i nærområdet, fortæller miljøchef Ewan Worck Nielsen. -
Og nu har Miljøstyrelsen altså bedt os om at vurdere, om det teknisk og
økonomisk vil være muligt at komme endnu længere ned, nemlig til henholdsvis
5 lugtenheder pr. m3 i boligområder og 10 lugtenheder pr. m3 i nærområdet.
- Vi er nu i fuld gang med disse undersøgelser, der skal
være afleveret til Miljøstyrelsen inden den 1. maj i år, siger Ewan Worck
Nielsen. |
|
|
Effektiv produktion giver bedre miljø
|
|
Det meget omfattende projekt omkring tilpasning og
effektivisering af produktionen, som TripleNine netop har igangsat, vil
betyde mindre lugtudledning i Esbjerg.
I forbindelse med nedlægning af produktionen på Afdeling
II i Esbjerg og den gennemgribende modernisering af produktionsudstyret på
Afdeling I vil der her nu blive etableret punktafsugning fra alle maskiner.
- Det vil betyde en langt mere effektiv afsugning og
dermed mindre lugtudslip i produktionslokalerne, end vi kender i dag,
samtidig med at selve luftmængden bliver mindre, idet der kun bliver tale om
luft fra den ene af de nuværende to afdelinger, forklarer miljøchef Ewan
Worck Nielsen. - Og da vi nu får ledig kapacitet på vore termiske
forbrændingsanlæg, idet produktionen på Afdeling II ophører, så vil vi
desuden kunne afbrænde og dermed rense det meste af rumventilationsluften
her i stedet for at lede den ud gennem en høj skorsten, som det hidtil har
været tilfældet.
Rensning med kul mere interessant
- Den reducerede mængde rumventilationsluft betyder også, at teknologien
omkring rensning af luften ved hjælp af aktivt kul er kommet til at stå
stærkere i billedet, siger Ewan Worck Nielsen. - Vi ved jo, at teknologien
er effektiv, men den har været for kostbar, fordi aktivt kul er meget dyrt.
- Men når nu den luftmængde, der skal renses, bliver
betragteligt mindre, så betyder det dels, at kullet kan holde i længere tid,
dels at anlægget kan være mindre, og der derfor skal bruges en mindre mængde
kul.
Det vil hjælpe meget på økonomien i den teknologi, fastslår Ewan Worck
Nielsen.
Bedre råvare vil give renere lugt
- Men tilbage står, at den mest effektive vej til en væsentlig reduktion
af lugtudledningen er, hvis vi gennem en modernisering og fornyelse af
flåden kan opnå en forbedret råvarekvalitet, sådan som bestyrelsesformand
Erik Bonde Pedersen da også har opfordret til, slutter miljøchefen.
- Vi får ledig kapacitet på vore termiske
forbrændingsanlæg, så vi vil kunne afbrænde det meste af
rumventilationsluften her, siger Ewan Worck Nielsen. |
|
|
Også 999-puljer i 2007
|
|
TripleNine har fået tilladelse til at fortsætte sin
puljeordning også i 2007.
Bestyrelsesformand Erik Bonde Pedersen oplyser, at der i
år oprettes to puljer:
Den ene er en 999-Østersøpulje for brisling, hvortil
TripleNine’s leverandører fra både Thyborøn, Hvide Sande og Esbjerg samt
også fiskere fra andre havne kan tilmelde sig. Tilmelding til denne pulje
kan ske inden den 1. april i år på blanketter, der fås hos TripleNine. Og
iflg. Erik Bonde Pedersen tyder det på, at der opnås fuld tilslutning til
denne pulje.
Den anden er den generelle 999-pulje for industrifisk.
Til denne pulje er der også stor tilslutning fra de både, der har hovedvægt
på industriarter.
- Ud fra ønsket om at sikre leverandørerne de bedste
fangstmuligheder ønsker TripleNine’s bestyrelse også i 2007 at kunne støtte
køb af fisk til indlemning i puljerne, hvilket kan være med til at opfange
de naturlige udsving, der altid vil forekomme for den enkelte kutter, siger
Erik Bonde Pedersen.
- Med puljerne opnår vi den fleksibilitet, der er
nødvendig, efter at de nye regler i søloven om virksomhedspant er blevet
indført, tilføjer formanden. - Ellers skulle man, hver gang man havde behov
for at udveksle f.eks. 200 tons brisling, indhente godkendelse fra både
Fiskeribanken og ens eget pengeinstitut, ligesom både revisorer og advokater
skulle involveres - med store omkostninger til følge.
- Som det nu er blevet, forudser jeg en mere stabil
hverdag for den enkelte fisker i planlægningen af fiskeriet, slutter Erik
Bonde Pedersen. |
|
|
|
FiskerForum - 1. Februar 2007 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|