|
Fiskerforum har under nyheder henvist til kort nyhed fra
DR Midt & Vest, hvor man skriver om dom fra Vestre Landsret vedrørende
ulovligt brislingefiskeri. Ifølge DR Midt & Vest skulle de omhandlede
brislingefiskere være sluppet ”usædvanligt billigt” og ”normal takst” i en
sådan sag skulle være 1,3 mio. kr. i samlet bøde og konfiskation. Referat af
dom og baggrund er ganske misvisende, hvorfor jeg kort her skal referere de
reelle forhold.
To industrifartøjer på brislingefiskeri misforstod
meddelelse som blev udsendt en fredag i oktober 2005 om fiskeri- og
landingsstop. Som følge af dette kom man til at fiske 140 t brisling efter
ikraftræden af stoppet, ligesom man landede fangsten onsdag kl. 13.00,
selvom der var landingsforbud fra midnat mellem tirsdag og onsdag.
At fiskerne ikke havde haft til hensigt at overfiske i
strid med forbuddet fremgik bl.a. af, at man havde logbogført overfiskeriet
og at man ubestridt sagtens kunne have været i havn inden landingsforbuddet.
Helt i overensstemmelse med sædvanlig praksis rejste den
lokale fiskerikontrol krav om bøde og konfiskation for den brisling der var
fisket ulovligt 140 ton. Et par måneder senere meddelte Fiskeridirektoratet
i København dog overraskende politiet, at tiltalen skulle skærpes
betydeligt, idet man mente at hele fangsten skulle erklæres ulovlig.
Fartøjet havde været på fiskeri inden brislingestoppet overhovedet blev
sendt ud og landede samlet godt 1300 ton brisling. Bøde og konfiskation
skulle nu være hele 10 gange højere – 1,3 mio. kr. !
Da sagen blev bedømt ved Retten i Lemvig i efteråret 2006
blev straffen fastsat ud fra de 140 ton der var fisket efter stop for
fiskeri og under hensyntagen til at dette var angivet i logbogen.
Fiskeridirektoratet har efterfølgende opnået tilladelse til at anke sagen
til Landsretten med den begrundelse at sagen skulle være principiel.
Vestre Landsret har stadfæstet dommen helt uden
ændringer. Forhold omkring telefonsamtaler med fiskeriforening indgår i ikke
nogle af begrundelserne fra hverken byret eller landsret og der indgår
heller intet om ”god tro” i dommenes præmisser.
Magten i et demokratisk samfund som det danske er delt
mellem den lovgivende - folketinget, den udøvende - regering og den dømmende
domstolene. Det er domstolenes opgave at beskytte borgerne mod bl.a. den
udøvende magt d.v.s. regering og embedsmænd. I denne sag har domstolene
levet op til opgaven, idet man ikke har villet acceptere uden nogen særlig
begrundelse, at skulle forhøje straffen voldsomt i forhold til normal
praksis i fiskeristraffesager. |
