Rødvig Motor A/S
xx
bedding.dk
xx

Storstilet kontrolaktion mod sort fiskeri i Østersøen

I begyndelsen af maj er iværksat en kontrolaktion mod illegalt fiskeri i Østersøen. Aktionen, der er den første af flere, er lanceret af EU’s Fiskerikontrolagentur og ledes af Danmark.

Aktionen er et vigtigt bidrag til bekæmpelsen af illegalt fiskeri i Østersøen, som man ikke mindst fra dansk side har sat fokus på. Der er tale om et pilotprojekt iværksat af det nye EU-Fiskerikontrolagentur for at sikre en bedre koordination og ensartethed i fiskerikontrollen i EU.

Kontrolaktionen ledes af Danmark og betyder, at de deltagende landes fiskerikontrolskibe vil kontrollere i de andre landes fiskerizoner. Udover Danmark deltager Sverige, Tyskland, Polen og Litauen i kampagnen. Endvidere betyder det, at et dansk fiskefartøj, som fisker f.eks. i polsk farvand, kan blive kontrolleret af fællesskabskontrollører fra f.eks. et tysk kontrolskib, hvor kon­trol­løren eventuelt kan være svensk.

”Jeg er meget glad for, at Danmark deltager med en ledende rolle i denne første kontrolaktion, som er sat i gang af EU's Fiskerikontrolagentur,” udtaler fødevareminister Hans Chr. Schmidt og fortsætter:

”Det er vigtigt, at kontrollen af torskefiskeriet i Østersøen er målrettet og intensiv. Jeg ser kontrolsamarbejdet som et særdeles vigtigt element i bekæmpelsen af det illegale fiskeri i Østersøen, og det viser Danmarks stærke position i dette arbejde.”

Det Regionale Rådgivende Råd for Østersøen, som består af en række organisationer dels med direkte tilknytning til fiskerierhvervet dels af andre interesseorganisationer, afholdt den 28.-29. marts i Landstingssalen i København en konference om fiskerikontrol og regeloverholdelse i Østersøen.

Fødevareminister Hans Chr. Schmidt var i den forbindelse vært for et møde med sine ministerkollegaer fra Østersølandene og fiskerikommissæren, hvor ministrene vedtog Københavnererklæringen om styrkelse af fiskerikontrollen i Østersøen. Der var på mødet enighed om, at Kommissionen og medlemslandene skulle bruge alle midler for effektivt at bekæmpe sorte landinger af torsk i Østersøen, herunder koordinerede aktioner.

 
 
 

Ovenstående meddelelse er gengiver uredigeret fra
Minsteriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
og er uden ansvar for FiskerForum.
 

Minsteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
hjemmeside : www.fvm.dk

 
 
 

FiskerForum - 11. Maj 2007

 
Skagen Skipperskole
xx
Thyborøn Havn
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse