|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Triple Nine - Nyhedsbrev - Juni 2007
|
Grotesk og paradoksal tobisregulering.
|
|
Adm. direktør Nils Chr. Jensen: Dette års tobisregulering
er et klart og tydelig bevis på, hvor galt det kan gå, når
forsigtighedsprincipper overtager styringen og fjerner realitetssansen fra
beslutningstagerne.
Det har ikke skortet på udmeldinger omkring
tobisfiskeriet - startende med udmeldingen om en katastrofal lav årgang
bedømt på skrabetogter udført i stormvejr.
De første reelle fangster af tobis tydede dog på det
modsatte, og biologerne udsendte en pressemeddelelse, der indikerede, at der
er flere tobis end først antaget. Dette var baseret på fine fangster af
store tobis endog i den rigtige årgang.
Men nu er der jo tale om store tobis, så der er selvsagt
færre per kilo end året før, og så er der jo ikke så mange alligevel, så nu
trækkes der i land igen af biologerne! Det praktiske fiskeri fortsætter dog
den gode stime og viser, at der reelt er masser af tobis, og på flere
pladser end de sidste mange år. Enkelte både fanger op til 500 ton per dag,
store fine 1-årige tobis, som man nu skal og må. Biologerne er endda enige
i, at det er rigtig godt.
Reguleringsmodel på pessimistisk grundlag
Men nu fik man jo lavet en reguleringsmodel i december 2006, der
forudsætter, at det ikke er godt, så derfor bliver kvoten fastsat ekstremt
forsigtigt, og årets tællinger af 1-årige tobis giver nu en kvote på 170.000
ton til EU og Norge. En kvote der er fisket, før den reelt er udmeldt!
Fiskeriet er derfor nu stoppet, et stop der kommer midt i
det bedste tobisfiskeri, der er set de sidste mange år.
Men vi skal med ministerens egne ord glæde os over, ”at
fiskeriet efter tobis heldigvis har været bedre, end mange forventede”
(Fødevareministeriets notat af 14-05-07). De mange, der omtales, er det
biologer, fiskere eller fabriksansatte?
Fabrikker, fiskere og ansatte, der er afhængige af tobis,
har svært ved at glæde sig over dette. Vi er alle afhængige af et
bæredygtigt fiskeri, men når alle tegn og det praktiske fiskeri viser, at
der er masser af tobis, så er det grotesk at stoppe fiskeriet, fordi man ud
fra et forsigtighedsprincip laver en reguleringsmodel, der ikke tager højde
for, at der - mod forventning - kan være mange tobis i havet! Det kunne jo
være, at de sidste mange års restriktioner i fiskeriet og det mindskede
fiskeritryk faktisk har virket!
Skulle man så have mod og vilje i det politiske system
til at ændre en sådan Rådsbeslutning, er det jo en tidskrævende proces, så
det er jo nok utopi at tro, at noget sådant kan forekomme, mens det stadig
er muligt at fange tobis. Erhvervet har ikke noget at bruge en ændring til i
juli.
Desværre er det jo sådan, at den behandling, i ndustrifiskeriet
får, ikke styrker tilliden til hverken biologer eller det politiske system.
Hvordan skal man forklare fiskere, der fanger 500 ton tobis i døgnet, at der
ingen er?
Hvorfor melder man ikke bare klart ud, at man ikke ønsker
et industrifiskeri? For de vilkår, man byder erhvervet i dag, er ikke til at
overleve med!
- Hvorfor melder man ikke bare klart ud, at man ikke
ønsker et industrifiskeri? For de vilkår, man byder erhvervet i dag, er ikke
til at overleve med!
Det danske tobisfiskeri har været det bedste i årevis - indtil det blev
bremset på grund af mangel på fisk!
|
|
|
Da der endnu kunne fiskes : Mange tobis i Nordsøen
|
|
Selv om biologerne var skeptiske med hensyn til bestanden
af tobis i år, så lyder der anderledes positive toner fra fiskerne på havet.
- Der er flere tobis i Nordsøen i år end der har været de
seneste tre år. Og fiskene findes på flere forskellige pladser, fortæller
fiskeskipper Villy Rossen, der er godt tilfreds med fiskeriet indtil nu.
- Jeg tror, det er 4-5 år siden, det har været så godt,
siger han. - De senere år har mængden af tobis været beskeden, og fisken har
kun kunnet findes på ganske få, ofte kun en enkelt plads. Det betød, at alle
både fiskede på den samme plads. Det gav selvfølgelig et dårligere fiskeri,
og bestanden på den aktuelle plads blev hurtigt fisket op.
- Men i år er der rigeligt med tobis på i hvert fald 3-4
forskellige pladser, så bådene fisker mere spredt, beretter Villy Rossen. -
Det er både godt for fiskeriet og for tobisbestanden.
Pessimistiske forventninger holdt ikke stik
- Fiskeriet er faktisk gået rigtig godt indtil nu. Det er faktisk
ligesom i ”gamle dage”, før vi fik de katastrofalt dårlige år, konstaterer
Villy Rossen.
Det regnede han ellers ikke med efter at have hørt om
biologernes pessimistiske forventninger til mængden af tobis i Nordsøen. Men
heldigvis holdt disse forventninger ikke stik i den virkelige verden.
Villy
Rossen oplyser, at han startede årets tobisfiskeri i norsk zone, hvor der i
årevis ikke havde været liv. Her var der nu i år masser af fisk, og den
danske kvote på 20.000 tons blev da også hurtigt fisket op.
- Der er mange tobis i Nordsøen i år og på flere
forskellige pladser, siger fiskeskipper Villy Rossen. |
|
|
Bedre og hurtigere vurdering af bestandene af tobis og brisling
|
|
Der er afsat ti millioner kroner til et
forskningsprojekt, der skal udvikle nye værktøjer til en bedre og hurtigere
vurdering af bestandene af specielt tobis og brisling, der har en kort
livscyklus - og stor betydning for industrifiskeriet.
Det er Fødevareministeriet og Familie- og
Forbrugerministeriet, der har stillet fem mio.kr. til rådighed for
projektet, der gennemføres i et samarbejde mellem Danmarks
Fiskeriundersøgelser, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Meteorologiske
Institut.
De tre institutioner bidrager herudover selv med henhv.
2,5 mio.kr., 1,25 mio.kr. og 1,25 mio.kr.
Havstrømmene er vigtige
Professor Henrik Gislason, der leder projektet sammen med seniorforsker
Ken Haste Andersen, begge fra DFU, fortæller om det nye forskningsprojekt:
Et væsentligt formål med projektet er at undersøge,
hvordan miljøforhold som temperatur og vindretning øver indflydelse på
havstrømmene og derigennem på fiskelarvers overlevelse.
Vi tror nemlig, at havstrømmene har meget stor betydning
for fiskelarvernes livsbetingelser - og dermed for størrelsen af den bestand
af fisk, der kan fanges.
Både Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks
Meteorologiske Institut har udviklet modeller for, hvordan vind og vejr
påvirker havstrømmene, og vi vil nu prøve at samkøre disse modeller med
beregninger af fiskelarvernes vækst og overlevelse.
Reelt ved vi jo ikke, præcis hvordan vejrforholdene
påvirker fiskebestandenes trivsel. Men det er en kendsgerning, at blandingen
mellem de varme og kolde lag i havet er basis for produktionen af alger og
dyreplankton, som er fødegrundlaget for fiskene.
Derfor er det relevant at forsøge at finde en sammenhæng
mellem miljøforhold som temperatur og vind og produktionen af føde til
fiskelarverne.
Hvordan påvirker vejret fiskebestandene?
Vi kan håbe, at disse undersøgelser kan ende op i, at vi kan sige noget om,
hvordan bestemte vejrsituationer vil påvirke bestanden af fisk med kort
livscyklus som tobis og brisling.
Under alle omstændigheder vil projektet kunne give os
gode idéer til, hvilke forhold der bør undersøges yderligere i sammenhængen
mellem vejrforholdene og den kommende fiskebestand.
Hurtigere prognoser om bestandsstørrelsen
Samtidig kan vi måske drage nytte af de resultater, der fremkommer fra
et andet projekt, der gennemføres for øjeblikket, nemlig en undersøgelse af,
hvordan tobislarver driver omkring i Nordsøen.
I den undersøgelse tager man imidlertid ikke højde for
larvernes fødesituation og overlevelse.
Alt i alt håber vi at få samlet så mange og relevante
oplysninger, at vi kan forstå noget mere af, hvad der foregår i havet.
Endemålet
er jo at nå frem til en model, der kan hjælpe med til på et tidligere
tidspunkt, end det er tilfældet i dag, at kunne forudsige størrelsen af den
bestand af specielt tobis og brisling, der vil være til rådighed for
fiskeriet.
Det vil kunne være en stor hjælp for både myndigheder og
fiskere.
- Vi kan håbe, at undersøgelserne kan ende op i, at vi
kan sige noget om, hvordan bestemte vejrsituationer vil påvirke bestanden af
tobis og brisling, siger professor Henrik Gislason, Danmarks
Fiskeriundersøgelser. |
|
|

Mens der endnu måtte fiskes, landede Cattleya torsdag den 10. maj 1.246 tons
fine tobis til TripleNine i Esbjerg.
|
|
|
ESSI investerer 5 millioner kroner
|
|
Det tidligere ESSI Konsumfisk A/S, der forarbejder sild til konsum og efter
TripleNine’s overtagelse i marts i år fik sit navn forkortet til ESSI A/S,
foretager hen over sommeren ombygninger, udbygninger og maskinudskiftninger
for 5 mio.kr. Det fortæller ESSI’s adm. direktør Peter Luxhøi. Han
oplyser, at de igangværende arbejder bl.a. omfatter:
En fordobling af syrningskapaciteten
Der vil ske en udvidelse af den fysiske kapacitet i den hal, hvor
syrningen foregår, således at arealet til den robot, der styrer
syrningsprocessen, kan fordobles.
Bedre affaldshåndtering
Der indsættes sibånd under alle filetmaskiner, så der kan optages affald
direkte fra hver maskine, og så vandet hurtigt kan adskilles fra affaldet.
Reduktion af vandforbrug
Der etableres vacuumafsugning på alle afskindingsmaskiner, hvorved der
opnås en betydelig reduktion af vandforbruget.
Udvidet produktionskapacitet
Antallet af fileteringsmaskiner reduceres fra 20 til 14, hvoraf de 3 vil
være helt nye. Det vil give en større kapacitet, så man altså kan få flere
fisk igennem systemet, samtidig med, at der forventes et forøget udbytte af
fisken med ca. 2 procentpoint.
Bedre kontrol med indvejningen
Der vil blive etableret et nyt indvejningssystem til råvarer, således at al
indvejning fremover vil blive kontrolleret af Den Kgl. Vejer og Måler i
Esbjerg.
Klar til sæsonen
- Alle disse arbejder gennemføres hen over sommeren, hvor der alligevel
ikke fanges sild, og det hele vil være klar til drift til sæsonstart omkring
den første uge i august, lover Peter Luxhøi.
-
Denne robot, der styrer syrningsprocessen, får dobbelt så megen plads,
fortæller Peter Luxhøi.

Der etableres sibånd under alle fødemaskiner.
-
Vi skiller os af med ni gamle fileteringsmaskiner og anskaffer tre nye
Baadermaskiner med Swedefish indfødning. Det vil øge både kapaciteten og
udbyttet, forklarer Peter Luxhøi.
|
|
|
Verdens bedste fiskemelsfabrik
|
|
Vi er vist nok den første fiskemelsfabrik i verden, der
er blevet certificeret som GMP-B1.
Det mener TripleNine’s udviklingschef, Hans Otto
Sørensen, efter at der netop har været audit på virksomhedens ledelsessystem
i både Thyborøn og Esbjerg.
- Vi har hidtil kunnet leve op til GMP-B2-kravene, altså
kravene til ”Good Manufactoring Practice”, fortæller Hans Otto Sørensen. -
Men ved den seneste bedømmelse fik vi det meget eftertragtede ”B1” med, så
vi nu lever op til de strengeste krav til Good Manufactoring Practice, der
specielt er anerkendt på markeder som England, Belgien, Frankrig og
Tyskland.
Det er den højeste certificering inden for den hollandske
PDV standard, man kan få, og det betyder endnu strengere krav til hygiejne
og til styring af hele produktionsprocessen.
Må ikke blive en sovepude
- Certificeringen foretages af Det Norske Veritas, og de kontrollerer
ved uanmeldte besøg, at vi fortsat lever op til GMP-B1, fortæller Hans Otto
Sørensen videre. - Ved det seneste besøg blev vi specielt rost for vores
rengøring i lager- og produktionslokalerne, og det er vi selvfølgelig meget
glade for. Men nu skal vi så passe på, at dette gode resultat ikke bliver en
sovepude for os.
- Vi skulle gerne blive endnu bedre fremover, for jeg er
sikker på, at kravene til netop de forhold, der er omfattet af GMP, vil
vokse i fremtiden fra både kunder og myndigheder, siger Hans Otto Sørensen.
TripleNine’s fabrikker i såvel Thyborøn som Esbjerg er nu
certificeret som GMP-B1.
 |
|
|
Økonomi i temperatur
|
|
Nu kommer der for alvor økonomi i at holde en lav
temperatur i lasten. Fra efteråret koster høje temperaturer nemlig fradrag i
afregningsprisen.
Sideløbende med de tillæg og fradrag, der er gældende for
lastens TVN-værdi, indfører TripleNine nu nye tillæg og fradrag baseret på
temperaturen i lasten på lossetidspunktet.
- Det er jo en kendt sag, at temperaturen i lasten
spiller en stor rolle for kvaliteten af den råvare, vi modtager til
fabrikken, og dermed også for kvaliteten af den færdigvare, vi kan
fremstille af den, siger produktionsdirektør Christian Bisgaard. - Er
råvarens temperatur lav, så er råvarens kvalitet typisk god. Det betyder, at
den egner sig til produktion af specialprodukter, som vi kan få en
højere
salgspris for. Derfor er det også rimeligt at afregne den gode råvare med
højere priser. Og omvendt!
|
Hvis temperaturen er under 2 °C: Tillæg 2 øre/kg
Hvis temperaturen er 2-4 ºC: Fradrag 0 øre/kg
Hvis temperaturen er over 11 ºC: Fradrag 7 øre/kg |
De nye tillæg og fradrag i afregningsprisen, der træder i
kraft i eftersommeren, vil eksempelvis være:
Produktionsdirektør Christian Bisgaard: - Det er
rimeligt at afregne den gode råvare med højere priser - og omvendt! |
|
|
Tak for tobisprisen 2007
|
|
Som nævnt i sidste nummer af 999 NYT modtog fiskeskipper
Vagn Holm ved andelshavernes årsfest i marts måned Den Gyldne Tobis for at
have landet flest industrifisk til TripleNine.
Det blev gjort op, at Vagn Holms skibe gennem tiderne har
landet i alt 1.213.557 tons industrifisk til produktion af fiskemel og
-olie.
Denne anerkendelse og opmuntring til Vagn Holm har
afstedkommet mange positive reaktioner. Også Vagn Holm og hans kone Solveig
blev meget glade for anerkendelsen, og TripleNine har modtaget et takkebrev,
som vi har fået lov til at gengive her:
Vi synes, det er utrolig flot, at I har betænkt Vagn
med denne erkendtlighed. Men uden de folk, vi har haft ansat, kunne det jo
heller ikke have ladet sig gøre - så en stor TAK til dem.
Vi har haft ca. 35 års arbejde i fiskerierhvervet.
Mange gode år, men også lidt hårde år.
Vi kunne godt have tænkt os en lidt anderledes
afslutning på vores arbejde inden for dette erhverv - men sådan skulle det
ikke være!
Vi vil lade denne tobis ligge ved siden af billederne
af vore piger, deres mænd og tre børnebørn, som tegn på et godt arbejdsliv
og en rimelig stærk familie - trods alt.
Vi vil gerne ønske alle jer, der fortsat er tilknyttet
TripleNine på den ene eller den anden måde
RIGTIG GOD VIND FREMOVER!
Solveig og Vagn Holm |
|
|
Nu er der bid på tobis
|
|
Tobis som agn til sportsfiskeri efter større fisk er
forhåbentlig ved at slå an også i Danmark.
- I hvert fald har vi fået mange positive henvendelser
til det telefonnummer, der er anført i vores annonce for TripleNine Bate,
der er bragt i magasinet Sportsfiskeren i marts, april, maj og juni,
fortæller direktør Ejgil Knudsen, TripleNine Fish A/S, der producerer de
løsfrosne tobiser til agn.
- Og nu begynder vi også at høre de positive historier om
sportsfiskere, der rent faktisk har fået gode fangster på tobiserne,
tilføjer Ejgil Knudsen. - Det er specielt pighvar, slethvar og havørred, der
er fanget på tobisagnen, og det er jo dejlige fisk at få med hjem.
- Det er disse positive beretninger fra mund til øre, der
gerne skulle sætte rigtig skub i salget, tilføjer han.
TripleNine
Bate er indtil nu markedsført i Amerika, men i år satser man på at komme
godt ind på det danske marked. Her distribueres produktet af firmaet
TopBate, der har kontakt til ca. 75 sportsfiskerbutikker over hele landet.
Nærmeste forhandler kan oplyses på tlf. 7552 8888.
Store havørred er blandt de attraktive fisk, der gerne bider på
tobisagn. |
|
|
|
FiskerForum - 6. Juni 2007 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|