Protest mod NOx afgifter i Norge

NOx afklaring skal komme hurtig.
Det er dramatisk at flere rederier giver op på grund af NOx-afgiften, og mange regner på om det er muligt at fortsætte fiskeriet siger lederen i Fiskebåtredernes Forbund, Inge Halstensen. Fortsætter denne udviklingen vil det svække norsk fiskeri kraftig, både på kort og langt sigt. Forventningerne har vært store i fiskeflåden til at en miljøaftale om NOx mellem Staten og fiskeriet både ville føre til en hurtigere og billigere reduktion af NOx-udslippet. Optimismen til en sådan aftale er imidlertid i færd med at erstattes af pessimisme, og Inge Halstensen efterlyser nu positive signaler fra Regeringen.

Fiskeriet var positiv da Stortinget sidste år åbnede for muligheden til at indgå en miljøaftale om reduktion af NOx-udslippet som et alternativ til en NOx-afgift direkte til statskassen. En sådan aftale vil gennem en fondsløsning sikre at alt indbetaling af NOx-avgift går til teknologiudvikling og rensetiltag. Stortingets målsætning var at løse NOx-udfordringene Norge står overfor uden det førte til massenedlæggelser i fiskeriet. Efter et halvt års forhandlinger med Regeringen er det endnu ikke kommet nogen aftale, og de dramatiske konsekvenser af NOx-afgiften er allerede begyndt at blive synlige i fiskeflåden.

Fiskebåt har hele tiden deltaget aktivt for at få en miljøaftale med Staten på plads, og har været villig til at forpligte sig til betydelige reduktioner i NOx-udslippene fra fiskeflåden. Dette til trods for at udslippene fra fiskeflåden er kraftig reducert de sidste år gennem investeringer i mere miljøvenlige motorer og gennem strukturering af fiskeflåden.

Inge Halstensen forventer nu at spørgsmålet om en miljøaftale mellem Staten og fiskeriet får en hurtig afklaring. Det er også nødvendig at Regjeringen giver forsikringer om at en miljøaftale får tilbagevirkende kraft til 1. januar 2007. Dette vil sikre indtægterne til NOx-fondt, som er en forudsætning for at komme effektivt i gang med teknologiudvikling og rensetiltag.

Lederen i Fiskebåt mener desuden at det er nødvendig at rydde op i reglerne om beregning og indbetaling af NOx-afgift. Det er vanskelig at acceptere at en rejetrawler som fisker rejer i Smutthullet i Barentshavet og leverer fangsten på Island er pålagt NOx-afgift, mens for eksempel Kiel-færgen som går ind og ud af Oslofjorden hver dag er fritaget. Det er også vanskelig at akseptere at norske fiskefartøjer må betale NOx-afgift når de fisker i EU-zonen og leverer fangsterne i EU, mens udenlandske fiskefartøjer slipper for afgift når de fisker i norsk zone. Inge Halstensen forventer at myndighederne vil justere reglerne for at skabe større lighed mellem de forskellige aktørerne.

Rederierne i fiskeflåden står hver dag overfor vanskelige valg med hensyn til driften og investeringer som følge av NOx-afgiften, og er tvunget til at træffe beslutninger på svigtende grundlag. Det haster derfor med en afklaring om miljøaftalen.


Energiomlægning kan få fatale følger for dele af den Danske fiskerflåden.
I Danmark er der, ifølge skatteministeriet, ikke planer om indførelse af NOx afgift for erhvervsfiskeriet i de omlægninger der arbejdes med på nuværende tidspunkt, regeringen arbejder med at omlægge energiafgifterne på andre områder fra 2010. En arbejdsgruppe under Skatteministeriet har tidligere på året afleveret rapporten ”Et omkostningseffektivt CO2- og energiafgiftssystem i en økonomi med CO2-kvoter” Heri peges også på muligheden for at lægge en afgift på udledningen af NOx.

En NOx afgift kan blive en alvorlig streg i regningen for de mest energiforbrugende dele af dansk industri – herunder også store dele af fiskerflåden.

Fødevareøkonomisk Institut har for året 2005 beregnet at udgifter til brændstof i gennemsnit udgør 36% af et fiskefartøjs samlede driftsomkostninger. Det er en meget høj andel sammenlignet med andre erhverv og derfor vil fiskeriet også være et let offer i en afgiftsomlægning.

Lektor Hans Frost fra Instituttet bekræfter overfor Fiskerforum, at især to fartøjsgrupper kan rammes hårdt; det drejer sig om de store bomtrawlere og not-og trawlfartøjer med en samlet længde på mere end 40 meter. Årsagen er disse fartøjers store brændstof forbrug. I 2005 købte skipperne på disse fartøjstyper hver brændstof for ikke mindre end ca. 4. mio.kr.

Baggrunden for Skatteministeriets arbejde er, at et flertal i Folketinget tilbage i 1991 vedtog at indføre en afgift med henblik på at begrænse udledningerne af CO2. Pr. 1. januar 1996 blev CO2-afgiften for erhvervene omlagt og differentieret.

Regeringen har som følge af tilslutningen til Kyoto-protokollen efterfølgende i EU regi forpligtet Danmark til at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser med 21 pct. i perioden 2008-12 i forhold til basisåret 1990.

Såfremt politikerne beslutter sig for at indføre NOx afgift, lægger Danmark sig på linie med Sverige og Norge, hvor lignende afgifter allerede er indført, henholdsvis er under overvejelse.


Der er allerede begrænsninger på udslip fra dieselmotorer, den 19. maj 2005 trådte nye bestemmelser for begrænsning af udslip fra dieselmotorer, i henhold til IMO MARPOL 73/78 Annex 6 i kraft.

Udslip af nitrogenoxider (NOx) bestemmes af reg. 13 i Annex 6. Bestemmelserne fastslår, at alle dieselmotorer over 130 BkW i marine- eller offshoreapplikationer taget i brug efter 1. januar 2000, skal overholde de nye krav. Dette skal bekræftes gennem et EIAPP-certifikat (Engine International Air Pollution Prevention), som indgår som grundlag for skibets IAPP-certifikat.

For motorer klassificeret som nødudstyr, eller motorer med effekt på mindre end 130kW, kræves ikke EIAPP-certifikater. Motorer taget i brug før 1. januar 2000 er også fritaget fra bestemmelserne.

Se Regulation 13 – Nitrogen Oxides (NOx)

 

FiskerForum - 7. Juli 2007