|
Det bliver ikke kun lokale Hvide Sande folk der den
kommende lørdag samles, for at høre om andres erfaring med fiskeri efter
taske krabber. Det forlyder at flere udenbys fiskere også vil bruge et par
timer på at få mere viden om dette forholdsvis nye fiskeri.
Fra Thyborøn har formanden for den lokale
fiskeriforening, Ole Toft, også meldt sin deltagelse.
I Ringkøbing Bank nikker man anerkendende til
initiativet. Kunderådgiver Gurli Jensen fra Kutterafdelingen i Hvide Sande
fortæller, at også bankverdenen har en interesse i, at der findes nicher til
det bestående fiskeri.
Et kik ind på havnen i Esbjerg bekræfter at fiskeri efter
taskekrabber er et realistisk alternativ. En mindre gruppe britiske fartøjer
har siden november 2006 benyttet Esbjerg som base havn. Fartøjerne lander
ugenligt krabbefangster enten i Esbjerg, eller i den hollandske havn Den
Helder. |