|
|
|
xx |
|
xx |
|
|
Mere selektive og skånsomme fiskerier
|
|
|
|
Ny folder præsenterer konklusionerne af projektet IMPSEL om
implementering af mere selektive og skånsomme fiskerier, Ifølge folderen vil
Hummerfiskerne i Kattegat kunne tjene op til 90 mio. kr. mere over en 10
årig periode, ved at indførelse af 100 mm eller 120 mm masker i det blandede
jomfruhummerfiskeri i Kattegat og Skagerrak. |
|
|
|
|
Et af fiskeriforvaltningens mål er at sikre fiskebestandenes
bæredygtighed ved blandt andet at fremme fiskeriformer og redskaber, som
er skånsomme og selektive (bedre kan skille de fisk fra, som man ikke
ønsker at fange).
 For
at belyse konsekvenserne af sådanne forvaltningstiltag og komme med
anbefalinger, blev der i 2005 nedsat en tværfaglig projektgruppe (IMPSEL)
bestående af biologer, økonomer, samfundsforskere, fiskere og
interesse-organisationer.
Projektgruppen valgte at fokusere på to danske
fiskerier, der har torsk som en del af deres fangstsammensætning:
blandet konsumtrawlfiskeri i Nordsøen samt trawlfiskeri efter
jomfruhummer i Kattegat/Skagerrak.
Med afsæt i internationale og danske
erfaringer, fik man pejlet sig ind på nogle potentielle
forvaltningstiltag, hvormed man kan regulere fiskerierne med henblik på
at øge selektiviteten og skånsomheden.
Projektgruppen bestod af deltagere fra Danmarks Fiskeriundersøgelser ved
DTU, Danmarks Fiskeriforening, Fødevareøkonomisk Institut ved KU,
Innovative Fisheries Management (AUU), Syddanske Universitet og WWF
Verdensnaturfonden (projektleder).
Konklusioner fra folderen:
Kan man implementere et mere selektivt og skånsomt fiskeri?
Analyser og konklusioner i forhold til de udvalgte scenarier for mere
selektivt og skånsomt fiskeri i Kattegat / Skagerrak og i Nordsøen
Jomfruhummerfiskeriet i Kattegat/Skagerak
Projektgruppen konkluderer på baggrund af analysen af tre
redskabstekniske tiltag, at indførelsen af 100 mm eller 120 mm masker i
det blandede jomfruhummerfiskeri i Kattegat/Skagerrak er lovende, set ud
fra et biologisk og et samfundsøkonomisk perspektiv.
Maskestørrelsesændringen giver et begrænset økonomisk tab, som dog inden
for en ca. 3 års periode opvejes af øgede bestande og dermed øgede
fangster.
Evalueringerne af 100 mm (og 120 mm) er baseret på teoretisk bestemte
selektionsparametre.
Projektgruppen anbefaler derfor, at man supplerer med praktiske
undersøgelser af redskabets selektion ved fiskeriforsøg i de relevante
fiskerier, hvis man ønsker at indføre de nye maskestørrelser i dansk
fiskeri.
Evalueringen af 90 mm masker med et 120 mm panel (i trawlposen) viser,
at den eksisterende indførsel af dette redskab i dansk fiskeri har været
positiv pga. incitamenter i form af ekstra fiskedage til dem, som
benytter redskabet. Øget incitament i form af øget fisketid, synes
således at hjælpe på indførslen af mere selektive redskaber og skånsomme
fiskerier, så længe fiskerne kan opretholde en rentabel økonomi
Blandet fiskeri med trawl i Nordsøen
IMPSEL er den første egentlige undersøgelse af FKA systemet i forhold
til udsmid af fisk (over mindstemålet). Projektgruppens analyser viser,
at forvaltning ved brug af FKA giver incitamenter til at mindske udsmid
i forhold til den traditionelle regulering med rationer. Effekten
afhænger især af priserne på de fartøjsandele, der handles og de fisk
der landes, men også af i hvor høj grad, der er forskelle i
fiskerimønstrene for de fartøjer, der udveksler kvoter. Det viser sig
således nødvendigt at opnå bedre information omkring dynamikken i
kvotepriser og ændringer i flådernes fiskerieffektivitet. FKA-systemet
blev introduceret i 2007, men sektoren har allerede udviklet
institutioner, der letter udvekslingen af kvoter. Det forventes derfor,
at mulighederne for reduceret udsmid gennem kvoteudveksling er ved at
udfolde sig, men at det er stadigvæk nødvendigt løbende at overvåge
FKA-systemet med henblik på at fremme de incitamenter, der fører til
mindre udsmid.
Hent folderen
her
Kilde: Danmarks fiskeriundersøgelse |
|
|
|
FiskerForum - |
|
|
|
xx |
|
xx |
|
|
|
|
