|
Direktør Michael Lodahl fra Thyborøn Fiskeauktion A/S
bekræfter overfor Fiskerforum.dk, at der mandag. d. 17. september er indgået
bindende aftale om overdragelsen.
Hensigten med engagementet er, ifølge Michael Lodahl, at
sikre en fortsat udvikling på Hvide Sande Fiskeauktion. Det bekræftes af, at
der ikke er overvejelser om personalemæssige nedskæringer, udover hvad der
med tiden følger ved naturlig afgang.
Dermed synes den fortsatte auktionshandel i Hvide Sande
at være sikret. Det er tanken, at den daglige handel moderniseres med
elektronisk afvikling på et såkaldt PEFA ur, som det allerede nu sker på
Thyborøn Fiskeauktion. Det er hensigten, at de to auktioner skal afvikles
sideløbende på samme ur. Via on-line opkobling, kan interesserede dermed
følge begge auktioner og afgive bud på fisk, hvad enten de er udbudt til
salg i Thyborøn eller Hvide Sande.
Hvide Sande Fiskeauktion har, iflg. Fiskeridirektoratets
online statistik, år til dato omsat ca. 6.200 tons fisk til en samlet værdi
af godt 120 mi o.kr. Oplistet efter værdi, er de betydeligste arter torsk, og
rødspætter, hvor der er omsat for hhv. 46 og 28 mio.kr., men også pighvar,
tunge og rødtunge fylder godt i statistikerne, alle med omsætningstal på
omkring 10 mio.kr.
Thyborøn Fiskeauktion ledes af direktør Michael Lodahl og
auktionsmester er Sten Rønn Steen. Auktionen, der alle-rede i 2001 indførte
online auktion med det såkaldte PEFA ur, har i år omsat for ca. 129 mio.kr.,
så sammenlægningen med Hvide Sande betyder en væsentlig styrkelse af
virksomhedsgrundlaget.
Udover landinger fra Nordsøen, henter den dynamiske
virksomhed løbende fisk fra de indre farvande. Hidtil er dette sket i skarp
konkurrence med auktionen i Hvide Sande. Indenfor dette segment forventer
Michael Lodahl optimeringer; ” Fremover behøver vi ikke køre i hælene på
hinanden for at opsamle fisk” Et tiltag, som mange fiskere fra de indre
farvande sikkert vil nikke anerkendende til. |