|
Omkring 25 medlemmer af Thorsminde-Fjand Fiskeriforening deltog lørdag d.
3.nov. 2007 i den ekstraordinære generalforsamling. Generalforsamlingen
var en opfølgning på et medlemsmøde fra slutningen af september, hvor
foreningens medlemmer drøftede mulighederne for et tættere samarbejde med
Thyborøn.
Lørdagens generalforsamling mundede ud i en beslutning om, at foreningen
søger kollektiv optagelse i Thyborøn Fiskeriforening.
Dermed synes det klart, Thyborøn Fiskeriforening bliver styrket med
omkring 60 nye medlemmer fra Thorsminde-Fjand, ligesom det forventes at den
nuværende formand i Thorsminde, Kurt Madsen, stiller op som kandidat til
formandsposten i Thyborøn. Det sker som følge af, at den nuværende formand
Ole Bro Toft, har meddelt sin tilbagetræden i forbindelse med den kommende
generalforsamling, der afholdes d. 17. dec. 2007.
Det forlyder desuden, at man i Thorsminde vil oprette et havneforum, der
fremover skal varetage de forretningsmæssige aktiviteter som. f.eks.
kasseudleje og emballagevask. |