|
Rensesystemet gør lænsningen meget nemmere for
maskinmestre, idet der ikke er nogen olie tilbage i kølen i maskinrummet, og
dermed er vandet næsten helt rent, før det gennem lænsevandsseparatoren kan
pumpes retur i havet.
Det er Kaj Joensen m.fl., der står bag pro jektet. Et selskab er under
stiftelse, og der er indledt markedsføringssamarbejde med den danske
virksomhed Chas. Hude A/S, der har afdelinger i henholdsvis København og
Aalborg.
Suni á Dalbø, kommerciel rådgiver i Chas. Hude A/S oplyser overfor
Fiskerforum.dk, at en prototype, med succes har været afprøvet igennem de
seneste måneder. Næste fase er at få 10-15 enheder med forskellig kapacitet
installeret i en række fartøjstyper. På Færøerne er der betydelig interesse
for nyskabelsen og en række rederier har meldt sig som interesseret i at få
udstyret installeret.
Det nye udstyr forventes at blive interessant for såvel handelsflåden som
for fiskefartøjer. |