Hanstholm Havns Indkøbforening
xx
VestjyskBANK
xx

Hummerfiskeriet i positiv udvikling

 
Med gode fangster og en auktionspris på omkring 75 kr./kg. er sektoren i god gænge.

 
Årets hummerfiskeri tegner godt – indtil videre meldes der stort set om fremgang over hele linien. Kun Nordsøen tegner sig for en mindre tilbagegang i landingsværdi, men det opvejes af langt større landing fra Skagerrak og Kattegat.

Fra Skagerrak og Kattegat landes overvejende dagfangede hummer. Et af de skibe som helhjertet satser på dette fiskeri, er strandbykutteren FN  426 ”Kjølpen” . Herfra bekræfter Karsten Kristensen at årets fiskeri er kommet godt fra start. Han fisker overvejende i Skagerrak og lander fisken i hjemhavnen. Skibet råder over en samlet kvote på ca. 40 tons, som dog forventes at række året ud. Hvis kvoten opfiskes tidligere, må skibet periodevis lægges til kaj.

Skagen havn er den største landingsplads for dagfangede hummer og her ses, ud over de lokale skibe, også mange fremmede kuttere fra de indre farvande.

Fishermens Factory A/S, Hanstholm, er en af de store aftagere af fiskernes fangster. Fabrikken forarbejder dagfangede hummer parallelt med man modtager søfrosne hummer fanget i Nordsøen. Her har direktør Søren Rasmussen også noteret sig at både priser og mængder er stigende. Han glæder sig på fiskernes vegne, og bekræfter at situationen også har positiv afsmitning på hans virksomhed, i kraft af øget omsætning og beskæftigelse.

Italien er fortsat det største eksportmarked for dansk fanget hummer, men Fishermens Factory har en stor og stadig stigende eksportandel til en række europæiske lande.

Fødevareministeriet har tidligere opgjort hummerfiskeriets nøgletal for 1. kvartal: Bruttoindtjeningen i fiskeriet udgjorde i årets 1. kvartal 81 mio. kr., svarende til en forøgelse på 40 % i forhold til året før. De ilandbragte mængder blev forøget med 33 %, og gennemsnitsprisen udgjorde 75,84 kr./kg., hvilket var 5 % højere end i fjor.

I Skagerrak var bruttoindtjeningen på 47 mio. kr., hvilket var 72 % højere end i fjor. I Nordsøen var bruttoindtjeningen på 19 mio. kr., hvilket var 15 % mindre end i fjor. Kattegat bidrog med 14 mio. kr., hvilket var 82 % højere end året før.

Og den positive tendens synes at fortsætte i 2.kvartal.

 
 

FiskerForum - 12. juni 2007

 
PolarFish 2012
xx
Intech International
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse