|
Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har vurderet årets
tobisbestand på baggrund af forsøgsfiskeriet efter tobis fra den 1.
april til den 6. maj. Bestanden tillader en kvote på i alt 170.000 tons
tobis, og den er nu stort set opfisket. I dag har Kommissionen derfor anmodet medlemslandene om at stoppe
fiskeriet efter tobis. Fiskeridirektoratet stopper således det danske
tobisfiskeriet med virkning fra natten mellem tirsdag den 15. maj og
onsdag den 16. maj.
”Vi har aftalt et sæt spilleregler, som nu bliver fulgt. Man kan
tilføje, at fiskeriet efter tobis heldigvis har været bedre, end mange
forventede,” siger fødevareminister Hans Chr. Schmidt.
Kvoten for tobis besluttes af Kommissionen på grundlag af
forsøgsfiskeriet og en på forhånd fastlagt beregningsformel. Formålet
med forsøgsfiskeriet er at beregne fiskerimulighederne så præcist som
muligt og sikre stabile fangster af tobis i de kommende år.
|