Seatech
xx
Cadyma
xx

Tobisfiskeriet bør genåbnes med det samme

 
Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri håber, at et kommende møde med Norge kan ændre på situationen

 
Danmarks Fiskeriforening har fredag den 25. maj afholdt stormøde om tobisfiskeriet, der blev lukket den 16. maj og har betydet, at samtlige danske industrifartøjer er tvunget til kaj, mens fiskeindustrien har sendt et stort antal ansatte hjem.

På mødet deltog omkring 200 danske fiskere sammen med blandt andet repræsentanter fra Danmarks Fiskemels- og Fiskeolieindustri og fødevareminister Hans Christian Schmidt.

På baggrund af mødet må Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Fiskemels- og Fiskeolieindustri udtrykke deres utilfredshed med, at der ikke er udsigt til at genåbne tobisfiskeriet i Nordsøen her og nu. Begge foreninger mener, at der er biologisk belæg for en forhøjelse af den nuværende kvote fra de fastsatte 170.000 tons.

Samtidig ser de to foreninger dog frem til, at fødevareminister Hans Christian Schmidt nu tager initiativ til at tage et møde med politikere, embedsfolk og biologer fra Norge sammen med en kombineret delegation fra erhvervet og biologer fra Danmark.

- Vi håber, at mødet kan komme i stand allerede i den kommende uge, så vi hurtigt kan få afklaret, om der er mulighed for at få genåbnet fiskeriet. Som vi ser det, er det i høj grad et spørgsmål om at få rykket på den norske indstilling til fiskeriet, lyder det fra de to foreningers formænd.
 
 

FiskerForum - 25. maj 2007

 
Parseta
xx
Thyborøn Havn
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse