|
“Jeg ønsker at sikre, at denne rapport fører til en bred debat om
fiskerirettighedernes hidtidige udvikling i EU og deres fremtidige rolle
med henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri. Denne debat vil hjælpe
med til at belyse de valgmuligheder, som medlemsstaterne har, når de
skal finjustere deres forvaltningsordninger. Den er således et vigtigt
led i vore fælles bestræbelser på at forbedre forvaltningsmetoderne for
den fælles fiskeripolitik", udtaler EU-kommissæren for fiskeri og
maritime anliggender, Joe Borg. Rettighedsbaseret forvaltning omfatter
enhver ordning for fordeling af individuelle fiskerirettigheder blandt
fiskere, fiskerfartøjer, virksomheder, kooperativer eller fiskersamfund.
Sådanne ordninger, der allerede findes i alle gældende
fiskeriforvaltningsordninger i en eller anden form, definerer
grundlæggende rettighederne til at udnytte fiskeressourcerne.
Fiskerirettigheder har en værdi og kan handles. Handelen med
fiskerirettigheder blev første gang behandlet i forbindelse med reformen
af den fælles fiskeripolitik, da Kommissionen forpligtede sig til at
udarbejde en rapport om muligheden for på EU-niveau og/eller i
forbindelse med de nationale fiskeriforvaltningsordninger at fastsætte
bestemmelser om en ordning med fiskerirettigheder, der kan købes eller
sælges, individuelt eller kollektivt.
I de fleste medlemsstater findes der et marked for
fiskerirettigheder. I nogle medlemsstater fastsætter de nationale
ordninger, at der kan sælges eller leases havdage eller dele af
fangstkvoter. I andre medlemsstater må de, der ønsker at erhverve
yderligere fiskerirettigheder, købe et fiskerfartøj. Graden af disse
markedstransaktioners gennemskuelighed eller åbenhed kan variere meget
afhængigt af, hvorledes ordningerne er udformet. Selv om sådanne
markeder ikke er lovreguleret, findes de reelt i de fleste
medlemsstater. Omkostningerne i forbindelse med erhvervelsen af sådanne
rettigheder er nogle gange betragtelige og kan derfor have stor
indflydelse på udviklingen i fiskerisektoren. Debatten om
rettighedsbaseret forvaltning bør derfor udforske mulighederne for at
skabe større åbenhed, juridisk klarhed, retssikkerhed og i sidste ende
større økonomisk effektivitet for fiskerne, hvorved omkostningerne for
resten af samfundet reduceres.
Debatten bør også omhandle de potentielt negative virkninger af
sådanne ordninger – såsom risikoen for, at rettighederne koncentreres på
få større virksomheder til skade for de små kystfiskerisamfund - og de
måder, hvorpå der kan rådes bod herpå.
I høringsperioden, der skal vare et år, vil Kommissionen gennemføre
undersøgelser og tilrettelægge seminarer og møder. Derefter vil den i
første kvartal af 2008 opsummere debatten og evaluere behovet for en
opfølgning på EU-plan og på nationalt plan.
|
