|
"Udsmid er forkert, fordi det er spild af værdifulde marine ressourcer.
Udsmid er derfor blottet for enhver form for økologisk, økonomisk og
etisk fornuft. Jo før vi kommer dette ressourcespild til livs, desto
bedre for fiskebestandene, havmiljøet og fiskeriet." Sådan sagde Joe
Borg, kommissær for fiskeri og maritime anliggender. Udsmid har før
været taget op i EU, især gennem foranstaltninger til regulering af
fiskeredskaber såsom krav til maskestørrelse, anvendelse af
sorteringsvinduer i net og montering af akustiske anordninger (alarmer),
såkaldte "pingere", på net. Visse fiskeredskabstyper har givet rigtigt
gode resultater, men de tilhørende bestemmelser er allerede, som de er
nu, komplicerede at anvende og kontrollere. At komplicere tingene
yderligere ville være alt andet end ønskeligt.
Kommissionen mener nemlig, at en forvaltningsordning baseret på
resultater, defineret som maksimal acceptabel bifangst, kombineret med
en forpligtelse til at lande al fanget fisk vil udgøre et stærkt
incitament for fiskerne til at udtænke de tekniske løsninger, der bedst
passer til deres aktiviteter. En sådan ordning vil også for alle parter
være enklere at gennemføre og håndhæve. Derudover kunne man så
forestille sig supplerende foranstaltninger, det være sig til
tilskyndelse til forbedring af fiskeredskabers selektivitet, lukning af
visse områder og krav om fiskepladsskift, når der er for mange ungfisk i
et område.
Nøjagtigt, hvordan strukturen i en sådan forvaltningsordning bør
være, og hvilken virkning den vil få på tilknyttede foranstaltninger,
såsom samlede tilladte fangstmængder og kvoter, må man se nærmere på, og
det samme er tilfælde med, hvilke regler der skal gælde for landing af
fisk, der tidligere blev smidt ud igen. Meddelelsen er tænkt som et
oplæg til en debat, der skal fortsætte året ud. Der vil blive udarbejdet
en gennemførelsesplan for de enkelte fiskerier, og de første forslag til
forordninger for specifikke fiskerier vil blive fremlagt allerede i
2008.
Udsmid truer bæredygtigheden
Uønskede bifangster og udsmid er en direkte trussel mod europæisk
fiskeris bæredygtighed, da de fleste fisk og andre organismer, der
smides ud igen, ikke overlever. Udsmid går især ud over ungfisk, som
ikke opfylder kravet til mindstelandingsmål. Mindstelandingsmålet skal
sikre, at der ikke fiskes målrettet efter ungfisk, så ungfiskene
forbliver i havet og kan være med til at genopbygge bestandene. Bestande
af voksne fisk går dog heller ikke fri, når det gælder udsmid. Det kan
være tilfældet i fiskerier, hvor der fanges flere arter sammen (fx
torsk, kuller og hvilling). Et fartøj kan have noget af sin kvote
tilbage for en af arterne (fx kuller), men ikke for de andre (torsk
eller hvilling). Fiskere kan også vælge kun at beholde de mest
værdifulde fisk om bord (såkaldt "high grading") og så dumpe salgbare
fisk af mindre værdi.
Udsmid reducerer antallet af kønsmodne fisk, der kunne fanges og
sælges, idet fiskene fanges for unge, og det reducerer antallet af
kønsmodne fisk, der overlever og formerer sig. I begge tilfælde bevirker
udsmid et direkte fald i havenes produktivitet fremover. Udsmid påvirker
også andre arter, der tages som uønsket bifangst, ikke blot
ikke-kommercielle fiskearter, men også andre marine organismer såsom
visse havfugle, havskildpadder og havpattedyr. Udsmid underminerer
således ikke kun den biologiske og økonomiske bæredygtighed i de
fiskerier, hvor det foregår, men kan også have en mere omfattende
negativ indvirkning på havmiljøet, på de marine økosystemers integritet
og på bevarelsen af den biologiske mangfoldighed.
Udsmid er således i strid med såvel den fælles fiskeripolitiks mål
som specifikke forpligtelser indgået af EU, fx forpligtelserne i henhold
til FN-konventionen om den biologiske mangfoldighed eller forpligtelsen
indgået på Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg til at
forvalte fiskebestande på en bæredygtig måde.
Baggrund
I en undersøgelse foretaget i 2005 af De Forenede Nationers
Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation blev det anslået, at udsmidet i
Nordatlanten er på 1 332 000 tons om året - svarende til 13 % af
fangsterne. Udsmidet i Nordsøen anslås at ligge på 500 000-880 000 tons.
I farvandene vest for Irland og Skotland udgjorde udsmidet 31-90 % af
fangsterne alt efter flåde, målart og dybde. I Middelhavet og Sortehavet
var udsmidet 18 000 tons eller 4,9 % af fangsterne. I Østersøen blev det
anslået, at udsmidet lå så lavt som 1,4 % i gennemsnit.
|
