|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Muslingefiskeri i Vadehavet
|
|
|
|
Der kan nu igen fiskes efter blåmuslinger i Vadehavet.
Fødevareministeriet har netop afsat en kvote på 700 ton, og fiskeriet kan
fortsætte frem til udgangen af februar 2008 |
|
|
|
|
”Det er rigtig positivt at muslingebestanden i Vadehavet igen er stor
nok til, at der kan fiskes blåmuslinger i en periode. Det har det været
en betingelse for frigivelsen af fiskeriet, at en undersøgelse har vist,
at der er tilstrækkeligt med muslinger til at føde både fiskere og
fugle” udtaler fødevareminister Eva Kjer Hansen.
Det var en forudsætning for, at muslingefiskeriet nu kan gå i gang, at
der blev gennemført en ”miljøkonsekvensvurdering”, hvor virkninger på
det omkringliggende miljø undersøges. Der er foretaget en grundig
gennemgang af, hvilke konsekvenser muslingeskrabning vil få for
havbunden og plante- og dyreliv i området. Vurderingen er udført af
Danmarks Fiskeriundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen har vurderet,
at der på baggrund af rapporten er grundlag for at tillade et fiskeri
efter blåmuslinger. Fiskeridirektoratet udsteder tilladelserne til
fiskeriet.
Vadehavet er et naturområde, som er rigt på fugle, planter, fisk og
andre naturlige ressourcer som fx blåmuslinger. Det er vigtigt, at
området er beskyttet, så dets balance ikke bliver forstyrret. Området er
derfor udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde og er omfattet
af ”Habitatdirektivet”, der har som hovedformål at sikre, at udpegede
naturområder beskyttes fx i situationer, hvor der er erhvervsmæssige
aktiviteter i området.
|
|
|
|
FiskerForum - 9. januar 2008 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|