|
|
|
xx |
|
xx |
|
|
Kommissionen foreslår revision af foran-staltningerne til at fremskynde
genopretningen af torskebestanden
|
|
|
|
Europa-Kommissionen har i dag vedtaget et forslag om ændring af den
torskegenopretningsplan, der blev indført i 2005. I de seneste
videnskabelige udtalelser fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)
hedder det, at de nuværende foranstaltninger ikke har været tilstrækkelige
til at mindske fiskeritrykket på torsk til et niveau, hvor bestanden kunne
komme på fode igen. Af de fire berørte torskebestande har kun nordsøtorsken
vist visse tegn på forbedring. De vigtigste af de ændringer, der foreslås i
dag, omfatter nye målsætninger, der går ud på at begrænse mængden af fisk,
der fanges, i stedet for som hidtil at fastsætte specifikke fangstmængder
for de pågældende bestande. Det drejer sig endvidere om en forenkling af
ordningen for forvaltning af fiskeriindsatsen og en mere fleksibel tilgang,
så reduktionen i fiskeritrykket tilpasses efter de forskellige
genopretningsstadier. Der vil desuden blive tale om særlige mekanismer til
at mindske udsmidsprocenten og til at anspore fiskerne til at deltage i
programmer, der går ud på undgå torskefangst. Planen kommer også til at
omfatte torskebestanden i Det Keltiske Hav. Kommissionens forslag bygger på
de sidste tre års erfaringer med gennemførelsen af planen og på
interesseparternes synspunkter, således som de blev sammenfattet på
symposiet om genoprettelse af torskebestanden (marts 2007). |
|
|
|
|
EU-kommissæren for fiskeri og maritime anliggender, Joe Borg, sagde
bl.a.: "Der er enighed om, at torskegenopretningsplanen bør revideres.
Kommissionen har været yderst lydhør over for interesseparterne. Der er
tydeligvis ingen trylleformular, der kan hjælpe os med at genoprette
torskebestandene. Vi må fiske mindre og bedre. Kommissionen foreslår
imidlertid en mere effektiv, fleksibel og pragmatisk tilgang, som giver
medlemsstaterne og fiskeriet de nødvendige midler i hænde til at fremme
genopretningen".
Med den reviderede torskegenopretningsplan erstattes de mål, der er sat
i den nuværende plan i form af biomasseniveauer (den fysiske mængde fisk
i havet), med nye mål, der udtrykkes som det optimale fiskeriniveau, der
kan sikre det størst mulige bæredygtige udbytte. Denne tilgang er i
overensstemmelse med de ændringer, den globale opvarmning medfører for
havmiljøet, og som kræver, at der bruges mere fleksible sigtemærker end
biomasseniveauer. Med den foreslåede revision indføres der også en ny
indsatsforvaltningsordning – som nu udtrykkes i havdage – idet der
opstilles indsatslofter (udtrykt i kW-dage) for grupper af fartøjer
eller fartøjskategorier. Disse lofter skal forvaltes på nationalt plan
af medlemsstaterne.
Det nye system vil blive enklere, mere fleksibelt og mere effektivt end
det nuværende system, hvor de indsatsbegrænsninger, der er opstillet på
EU-plan, kompliceres af et utal af undtagelser, der er indført af hensyn
til særlige lokale forhold. For de fartøjskategorier, der bidrager mest
til torskedødeligheden, vil indsatsbegrænsningerne stå i forhold til de
ønskede reduktioner i fiskeridødeligheden, mens de for andre berørte
fartøjskategorier vil blive fastfrosset på gennemsnitsniveauet for
perioden 2005-2007.
Med en fleksibel tilgang vil det også være muligt at justere fangst- og
indsatsbegrænsningerne, efterhånden som der sker forbedringer i de
pågældende torskebestandes biologiske tilstand. Fiskeridødeligheden vil
således falde fra år til år med 25 %, 15 % eller 10 % alt efter
bestandens tilstand, indtil den ønskede dødelighed på 0,4 er nået. Den
nuværende fiskeridødelighed anslås til mellem 0,7 og 1.
I tilfælde, hvor eksperterne ikke er i stand til at give Kommissionen de
nødvendige data og anbefalinger, opstiller planen nu klare regler,
nemlig en reduktion på 25 % i fiskeridødeligheden, når den
videnskabelige rådgivning går ud på, at fangsterne bør reduceres til det
lavest mulige niveau, og en reduktion på 15 % i alle andre tilfælde.
Herved vil man undgå de problemer, der gjorde sig gældende under den
oprindelige plan, hvor mangelen på klare videnskabelige retningslinjer
forledede Rådet til at sætte de årlige fangstbegrænsninger på et rent ad
hoc-grundlag.
At mindske udsmidsprocenten spiller en central rolle i Kommissionens
tilgang til et mere bæredygtigt fiskeri. Dette har særlig stor betydning
i de fiskerier, der er omfattet af torskegenopretningsplanen, da de i
det væsentligste består af blandede fiskerier (flere arter fanges
sammen). Som følge heraf er det vanskeligt at nå den rette balance
mellem på den ene side at begrænse fiskeritrykket på sårbare
torskebestande og på den anden side at give fiskerne mulighed for at
udnytte andre bestande i god biologisk tilstand, således at fiskerne kan
bevare deres eksistensgrundlag. Der foreslås derfor nye
foranstaltninger, der skal anspore fiskerne til at deltage i programmer,
der går ud på undgå torskefangst.
Torskebestanden i Det Keltiske Hav var ikke medtaget i
torskegenopretningsplanen fra 2004. De seneste vurderinger bekræfter
imidlertid, at denne bestand er overudnyttet ligesom de andre
torskebestande i EU's farvande. Denne bestand må derfor inddrages i
genopretningsplanen. Der foreslås også nye kontrolbestemmelser, som er
tilpasset den nye struktur og de nye foranstaltninger, der indføres med
revisionen.
Kommissionens forslag er baseret på indlæg fra interesseparterne og på
videnskabelig rådgivning fra både ICES og Kommissionens egen
Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). STECF
anbefalede navnlig, at fiskeritrykket på torsk blev mindsket meget
hurtigere, så fangstniveauet kom ned på 50 % eller derunder af niveauet
i de seneste år.
Torskegenopretningsplanen var EU's første langsigtede forvaltningsplan,
der blev vedtaget i kølvandet på reformen af den fælles fiskeripolitik i
2002. Det generelle formål med planen var at sikre, at torskebestandene
i løbet af fem til ti år igen kunne nå op på den bestandsstørrelse, som
forskerne tilråder efter forsigtighedsprincippet. De torskebestande, der
var omfattet af 2004-planen, var bestandene i Nordsøen, Kattegat og
Skagerrak, den østlige del af Den Engelske Kanal, Det Irske Hav og havet
vest for Skotland.
|
|
|
|
FiskerForum - 2. april 2008 |
|
|
|
xx |
|
xx |
|
|
|
|
