|
Frem til den 17. marts er biologer og besætning fra
DTU Aqua på togt i Østersøen med havforskningsskibet DANA. Blandt andet for
at overvåge udbredelsen af den invasive Mnemiopsis-ribbegople, dræbergoplen,
som måske kan påvirke torskebestanden. Følg togtberetningen, som løbende
bliver opdateret i tekst og billeder. |
|
DANA sejler i morgen mandag igen fra Rønne med kurs mod
Østersøen. Og biologer og besætning ombord får travlt i den kommende uge. Vi
skal dels undersøge, hvordan det går med torskebestanden i Østersøen. Og om
natten skal vi fiske efter dræbergopler.
Et hold af kolleger har allerede været i gang på
Østersøen i en uge. Og beskeden fra dem er klar: Det er gopler i sigte!
En trussel for torsken?
Mnemiopsis-ribbegoplen, som har fået navnet dræbergoplen, stammer
oprindeligt fra østkysten af Nord- og Sydamerika. I starten af 80'erne blev
den berygtet, da den spredte sig i økosystemet i Sortehavet og var med til
at få fiskeriet på ansjoser og brisling til at kollapse. Goplen mæskede sig
i den dyreplankton, som fiskene skulle have levet af - og spiste fiskeæg og
larver. Nu er spørgsmålet, om goplen på sigt kan blive en tilsvarende
trussel for torsken i Østersøen.
For at følge udviklingen samarbejder DTU Aqua med forskerkolleger i Polen og
Tyskland om at overvåge udviklingen, så fx DTUs havforskningsskib DANA hvert
forår og efterår vil fiske efter dræbergopler i forbindelse med årets
BITS-togt i Østersøen. Det er togter, som DTU Aqua gennemfører for at
indsamle oplysninger om torskebestandenes størrelse og alderssammensætning
(BITS står for Baltic International Bottom Trawl Survey).
Det er især om foråret og sommeren, når torsk og brisling gyder, at en
opblomstring af bestanden af ribbegopler kan være kritisk. Torskeæg bliver
ligesom brislingeæg gydt frit i vandet, hvor de flyder rundt og er nemt
tilgængelige for sultne ribbegopler. Hos andre arter, som sild eller
hornfisk, sidder æggene på bunden, hvor de ikke er i fare for goplen.
Her tjekker vi for gopler:
I løbet af togtet tager vi prøver mere end 70 forskellige steder for at
se, om vi fanger dræbergopler. Kortet her viser alle de steder, hvor vi
fisker efter gopler i løbet af togtet.
De steder, som er mærket med gult, bruger vi et bongonet, som lidt ligner en
bongotromme. Og de steder, som er markeret med rødt, bruger vi også et
multinet, som er et net opdelt i poser, som vi kan åbne og lukke for at tage
prøver på forskellige dybde.
Vi undersøger både hvor Mnemiopsis-ribbegoplen findes - og hvor højt i
vandet den foretrækker at være i forhold til bund og overflade. Det kan
fortælle os, om goplerne ligger i de samme dybder som torskeæg eller
brislingeæg - og dermed måske kan gå ind og påvirke fiskebestandene ved at
spise af æggene.
Undersøgelser fra togtets første uge tyder på, at der er dræbergopler på det
dybe vand, hvor brislingelarverne findes! Vi får se, om tendensen
fortsætter. Fortsættelse følger... |
