|
Formanden for Esbjerg Fiskeri Forening, Jesper Juul
Larsen, er nu fremme med hård kritik mod et af Fiskeridirektoratet´s seneste
regelsæt. Det drejer sig om den midlertidige ordning for tobisfiskeri, hvor
der i perioden fra 1. april – 6. maj 2008, åbnes for forsøgsfiskeri i
Kattegat, Skagerrak og Nordsøen.
Jesper Juul Larsen betegner reglerne som ”helt til grin”.
Ifølge regelsættet har fiskerne i perioden lov til at fange en begrænset
mængde tobis, nemlig op til 200.000 tons.
Til P4 Esbjerg siger Jesper Juul Larsen: Der er tale om
at undersøge, hvor stor bestanden er og, hvis der ikke er ret mange fisk,
når vi alligevel ikke kvoten.
Han mener, at man ligeså godt kunne tillade fiskeri efter
400.000 tons, som kvoten maksimalt kan komme op på. Som reglerne er nu, kan
det betyde nogle fartøjer skal ligge stille i en periode. Og jo senere på
sæsonen, jo færre fisk er der at fange. |