Triple Nine - Nyhedsbrev - Juni 2008

Tobissæsonen er tilbage, som vi kender det!

Det glæder bestyrelsesformand Erik Bonde Pedersen sig over, da han medio maj gør en foreløbig status over forårets tobisfiskeri.

- Ja, faktisk har vi på nuværende tidspunkt flere gange fået tilmeldinger af flere råvarer, end vi selv har kunnet forarbejde på fabrikken i Thyborøn, siger Erik Bonde Pedersen. - Det har betydet, at nogle både er blevet dirigeret til andre fabrikker i både Danmark og Norge. Men da alle har været i god tid med deres tilmeldinger, har det ikke betydet nogen væsentlige gener i form af længere sejltid.

En forudset følgevirkning
- I Thyborøn har man også oplevet, at der har været ventetid på op til to-tre dage for at få losset, og det prøver vi selvfølgelig at undgå, men det er jo egentlig bare, som vi kender det fra tidligere tiders gode tobissæsoner, fortsætter formanden. - Og så må vi jo også huske, at dette er en forudset følgevirkning af den langt mere gunstige økonomiske situation, vi har bragt os i ved at gennemføre de rationaliseringer og omlægninger, der blandt andet har betydet, at vi nu ikke mere lander fisk i Esbjerg.

- Vi kan da godt mærke, at skipperne ind imellem har stået lidt højt i tændingen, siger Erik Bonde Pedersen. - Men sådan skal det nok være, når der er godt fiskeri, og alle gerne vil losse hurtigt og hurtigt på havet igen.

En god økonomisk situation
- Man kan sige, at denne situation er, hvad vi havde håbet på - og frygtet! Vi har jo hele tiden vidst, at Thyborøn ikke kunne klare spidsbelastningerne i en god tobissæson, så der ville blive kø, og nogle både måtte omdirigeres. Men det er jo noget af et luksusproblem. Og jeg synes, der blandt skipperne har været en god forståelse for denne situation, der økonomisk set er fordelagtig for både fabrikken og andelshaverne, slutter bestyrelsesformanden.

Erik Bonde Pedersen: - Skipperne har vist god forståelse for denne situation, der økonomisk set er fordelagtig for både fabrikken og andelshaverne.

Adm. direktør Nils Chr. Jensen skriver:

Tobiskvote på 339.587 ton - eller hva?

Den 7. maj i år udsendte Fiskeridirektoratet en meddelelse om, at EU-Kommissionen vil fastsætte EU’s andel af fælleskvoten på tobis til 90%, hvoraf Danmark får 94%.

I december sidste år blev Norge og EU enige om, at kvoten maksimalt kunne blive 400.000 ton. Det betyder, som der står i meddelelsen, at Danmark kan opnå tilladelse til at fiske tobis i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen inden for en samlet mængde på 339.587 ton.

Norge har derefter tildelt de norske fiskere en kvote på 32% svarende til 128.000 ton.

Så nu har Norge og EU altså tildelt sig 122% af den fælleskvote, man blev enige om i december - svarende til en samlet mængde på 488.000 ton!

Efter forlydender viste ICES’ optællinger af 1-årige tobis, at den samlede TAC kunne sættes til 470.000 ton baseret på beregninger i uge 17, men i ICES’ endelige rådgivning, der blev offentliggjort d. 15. maj, er anbefalingen sat til 400.000 ton.

Denne anbefaling er efterfølgende blevet tiltrådt af Kommissionens videnskabelige, tekniske og økonomiske komité for fiskeri (STECF).

Nu mangler vi altså, at EU-Kommissionen tiltræder dette og melder ud om den endelige kvotes størrelse og fordelingen på medlemslandene, hvilket oprindelig var forventet d. 15. maj! Men i skrivende stund er dette endnu ikke sket, så vi ved rent faktisk ikke, hvad årets tobiskvote reelt bliver fastsat til.

I samme stund overvejer Norge at stoppe for tobisfiskeriet i Norsk Zone grundet lavt antal af 1-årige.

Forløbet viser, at EU og Norge ikke er enige om fordelingen af TAC’en.

En kvote, der afspejler de faktiske forhold
Der er jo mange datoer, tal, prøver, tons og procenter involveret i at nå frem til en kvote på tobis, så der er absolut basis for forvirring.

Idet det forventes, at EU-Kommissionen tiltræder anbefalingen, kan vi glædeligt konstatere at Danmark i år har fået en tobiskvote, der i modsætning til 2007 afspejler de faktiske fiskeriforhold.

Effektive rejser påkrævet
Fiskeriet er efter en sløv start kommet godt i gang - så godt endda, at flere af vore andelshavere er blevet henvist til at lande hos vore kollegaer i såvel Danmark som Norge.

Fangstrejserne har desuden været rimelig hurtige. Det er også påkrævet, for prisen på fiskeridiesel stiger og stiger, og desværre stiger prisen på fisken ikke tilsvarende. Det betyder endnu en gang øgede omkostninger i fiskeriet - og dermed en forringelse af rentabiliteten i industrifiskeriet.

De danske industrifiskere - de der altså nu er tilbage - har så fra april til og med juli til at fange knap 340.000 ton tobis.

I Peru tager det 3 dage at fange en tilsvarende mængde. Her brugte man knap 14 dage i slutningen af april til begyndelse af maj til at fange 1,8 millioner ton fisk, og de har nu 1,2 millioner ton tilbage på deres kvote, som må fanges i juni. Peru har i år solgt godt til bl.a. Asien og er nu tilbageholdende med salg af den kommende produktion.

Mulighed for øget salg til foderproduktion
Der er stadig problemer med økonomien inden for produktion af grise, og landmændene i Europa binder fortsat penge i halen på samtlige grise, der sendes til slagtning. Så landmændene er mere fokuseret på, hvad et kilo foder koster, frem for hvad et kilo tilvækst koster. Derfor går det lidt trægt med af få fiskemel tilbage i foderblandinger til grise.

I sammenligning med andre proteinkilder er fiskemel dog meget konkurrencedygtigt. Prismæssigt, og i forhold til f.eks. soja, ligger den relative pris på fiskemel under et tiårs gennemsnit.

Der er nu svage tegn på, at prisen på grise er ved at blive bedre, og dermed øges mulighederne for igen at sælge større mængder til dette marked.

Indtil da er salget af såvel fiskemel som fiskeolie koncentreret til fiskefoder, hvor hovedsæsonen for fiskefoderproduktion er ved at starte op.

Efterspørgslen på fiskemel til dette marked kan stige betydeligt, hvis foderproducenterne vælger at øge iblandingen i forhold til niveauet fra 2007, fordi fiskemel igen er konkurrencedygtigt.

Stor usikkerhed - og god sommer!
Branchen er som altid, og som det gerne skulle fremgå af ovenstående, præget af stor usikkerhed omkring både fiskerimulighederne og afsætningsmulighederne, hvilket jo vanskeliggør langtidsplanlægning af såvel fiskeri som produktion og salg.

Så firkantet sagt er der ikke noget nyt under solen. Og apropos sol vil jeg gerne til sidst ønske alle en fortsat god tobissæson - og en god sommer!

Fosfolipider klar til salg efter sommerferien

Anlægget i Esbjerg, der kan udvinde fosfolipider fra fiskeolie er nu færdigtestet og klar til produktion.

- Hen over sommeren skal produktet så gennemanalyseres, så vi er klar til at sælge af det umiddelbart efter sommerferien, oplyser udviklingschef Hans Otto Sørensen.

- Vi gennemfører allerede nu praktiske forsøg blandt andet hos potentielle kunder inden for akvakultur og i landbrugssektoren. Det sker for at kunne dokumentere de store fordele, som specielt de marine fosfolipider har på opdræt af både fisk, rejer og pattedyr i landbruget, fortæller Hans Otto Sørensen.

Han gør opmærksom på, at mange af de potentielle kunder jo allerede kender til de gode virkninger af fosfolipider fremstillet på basis af soja, og de har derfor vist stor interesse for TripleNine’s marine fosfolipider, der har endnu bedre virkning på dyrenes opvækst og sundhed.

- Men vi har ikke ønsket at kontakte vore kundeemner med henblik på et egentligt salg, før vi har et dokumenteret produkt på lager, og det skulle vi så være klar med lige efter sommerferien, slutter Hans Otto Sørensen.

Vigtigt for fiskeriets image, at det bliver certificeret

Det var den overvejende holdning på det informationsmøde om certificering, som Esbjerg Fiskeriforening afholdt i slutningen af marts måned.

Sådan tolker fiskeriforeningens formand, Jesper Juul Larsen, stemningen på mødet.

Han gør dog opmærksom på, at der også var kritiske røster fremme på mødet. Nogle spurgte for eksempel om, hvad man skulle gøre, når og hvis alle fiskerier ville blive certificeret om 10 år? Så vil der nok blive stillet nye krav, blev det påpeget.

- Men vi er nødt til at følge den trend, der er i øjeblikket, hvor flere og flere fiskerier faktisk bliver certificeret. Ellers vil dansk fiskeri ikke kunne klare sig, fastslår formanden.

- Vi ønsker jo, at vore fiskerier skal være bæredygtige, hvad de jo også er. Og så kan vi lige så godt få bevis for det i form af en certificering, siger Jesper Juul Larsen.

- Og det er vejen frem. Store detailhandelskæder i England, Holland, Italien og Frankrig har indført et krav om certificering af fiskeprodukter fra fangst eller opdræt til butikkens køledisk, eller de er meget langt fremme med et sådant krav. Så vi kan lige så godt arbejde videre med sagen, mener Jesper Juul Larsen.

Industrifiskeriet er gennemkontrolleret
- Netop for dansk industrifiskeris vedkommende burde det være til at have med at gøre at fremskaffe de nødvendige oplysninger og dokumentationer for bæredygtighed, siger Jesper Juul Larsen, - for det er vel nogle af verdens mest gennemkontrollerede fiskerier.

- Jeg tror, at det er meget vigtigt for fiskeriets image, at det bliver certificeret, og det vil naturligvis også betyde store konkurrencefordele ude på markederne. Men det kræver naturligvis, at certificeringen også markedsføres, så vi får fuld effekt af indsatsen, fastslår Jesper Juul Larsen.

Vi holder fast ved MSC
På mødet i Esbjerg drøftede man også hvorvidt man i givet fald skulle tilslutte sig MSC-certificeringen, der efterhånden er godt indarbejdet, eller selv ”opfinde” en helt ny certificering.

- Men der var overvejende stemning for at arbejde videre hen imod en certificering i henhold til MSC’s standarder, der efterhånden er godt indarbejdet på markedet, slutter Esbjerg-fiskernes formand.

- En certificering vil betyde store konkurrencemæssige fordele, mener Jesper Juul Larsen.

TripleNine sørger for sild til sæler

I lighed med tidligere år har TripleNine Fish A/S benyttet en del af foråret til at indfryse sild til brug som foder i zoologiske haver.

Direktør Ejgil Knudsen fortæller, at fiskene enkeltfryses på samme måde som tobis, indvejes i kasser og pakkes på paller. Og så er delikatesserne klar til at blive serveret for sæler, isbjørne og andre fiskespisende dyr i zoologiske haver både herhjemme og i udlandet.

- Fra dyrepasserne hører vi, at det en stor fordel at benytte enkeltfrosne fisk til brug ved fodring, idet man dagligt kan optø nøjagtig den mængde fisk, der passer til det aktuelle behov, siger Ejgil Knudsen. - Hvis fisken derimod er blokfrossen, må man hver gang optø en fast mængde - med risiko for kvalitetsforringelse i den tid, der går, indtil det hele er brugt op.

- I foråret har vi modtaget sild fra Ringkøbing Fjord, hvor det skånsomme bundgarnsfiskeri er i fuld gang, fortæller Ejgil Knudsen. - Det skånsomme fiskeri og den korte afstand fra fiskepladsen til produktionsanlægget betyder, at det er fisk af en meget fin kvalitet, vi har kørt gennem anlægget.

Annoncering giver resultat
TripleNine Bait, enkeltfrosne tobis til brug som agn for sportsfiskere, er dog fortsat det, virksomheden satser mest på.

- Vi annoncerer for dette produkt her i forsommeren i bladet Sportsfiskeren, der er Danmarks største magasin for sportsfiskere, og det er dejligt at mærke, at vores annoncering tilsyneladende virker efter hensigten. Vi har således fået ordrer med direkte henvisning til vores annoncer i bladet, oplyser Ejgil Knudsen.

Ideelt tobisfiskeri

- men Thyborøn-fabrikkens kapacitet er for lille.

Det mener fiskeskipper Hans Espersen på E 532 ”Rockall”, der flere gange er blevet omdirigeret til andre fabrikker for at få losset.

- Det har vi i princippet ikke noget imod, når bare vi ved det i god tid, så vi ikke mister sejltid og brændstof ved først at sejle mod Thyborøn og så senere blive omdirigeret for eksempel til Skagen eller Norge, siger Hans Espersen. - Jeg kan godt se, at jeg også selv kunne tilmelde mig lidt tidligere, men når man er travlt optaget med at fiske, så tænker man altså bare ikke på andet.

Store skibe danner flaskehalse
Når ”Rockall” (tidl. ”Peter Marlene”) temmelig ofte er blevet omdirigeret til andre fabrikker, skyldes det, at det jo er et meget stort skib med en lasteevne på 1.400 tons.

- Så vi vil hurtigt bidrage til at danne flaskehals både ved losningen i Thyborøn og i produktionen, siger Hans Espersen. - Desuden opererer vi med RSW-køling, der stopper, når skibet ligger stille, så det er meget uhensigtsmæssigt for os at ligge stille og vente på at blive losset. Hertil kommer, at vi også har luger, der egner sig til pumpelosning, som praktiseres som eneste lossemetode på de andre fabrikker.

- Jeg har selv været med til at træffe beslutning om at gennemføre de ændringer, som vi nu lever under, og jeg er stadig overbevist om, at det er det rigtige for os, fortsætter Esbjerg-skipperen. - Men efter de erfaringer, vi nu har gjort i en ”normal” tobissæson, så mener jeg også, at vi bør benytte os af den mulighed, vi har, for at udvide kapaciteten i Thyborøn med ca. 1.000 tons i døgnet. Det vil fjerne en meget stor del af flaskehalsproblematikken på fabrikken, så flere skibe kan komme til at losse hos os selv. Også under brislingefiskeriet kan der blive brug for ekstra kapacitet, fordi brisling lige pludselig kan dukke op i store mængder.

Ideelt fiskeri
På trods af disse køproblemer glæder Hans Espersen sig over et ideelt tobisfiskeri.

- Vi har indtil nu stort set kunnet koncentrere fiskeriet omkring nordkanten af Dokker, der ligger i kort afstand fra lossehavnene, og der har været masser af tobis, fortæller Hans Espersen, der dog gerne ser, at andre traditionelle fiskepladser også bliver afprøvet.

Det gode fiskeri og den korte sejlafstand har betydet, at ”Rockall” har kunnet lande ca. 1.400 tons en gang om ugen, og det er skipperen godt tilfreds med.

Må tænke meget økonomisk
- Men med de rekordhøje brændstofpriser, vi oplever, er det også nødvendigt med et så effektivt fiskeri, understreger han. - På et år er brændstofprisen steget med ca. 75% og er nu på 4,66 kr. pr. liter, så vi bruger nu 3-4 millioner kroner mere i brændstof i forhold til sidste år. Det betyder, at omkostningerne til brændstof svarer til ca. 25% af vores omsætning.

- Så i den nuværende situation tvinges vi alle til at tænke meget økonomisk i den måde, vi fisker og sejler på. Og jeg tror også, at der inden længe vil blive udviklet nye trawl og skovle, der er brændstofbesparende og mere økonomiske i brug, slutter Hans Espersen.

- Der har været masser af tobis på kanten af Dokker, fortæller fiskeskipper Hans Espersen her foran ”Iona”, som han netop har afhændet.

Lange dage i Thyborøn

Der er pres på i Thyborøn. Bådene kommer ind i en jævn strøm, og medarbejderne ligger vandret for at få det hele til at køre optimalt.

Det beretter Kristian Lilleøre, der er vejer på fabrikken i Thyborøn.

- Det er foreløbig gået fint med at få losset bådene med kun en lille eller slet ingen ventetid. Kun i nogle få tilfælde har vi været oppe på to dage, og en enkelt har ventet på losning i tre dage, fortæller han. - Det er helt klart for længe at vente, og den slags situationer arbejder vi hele tiden på at undgå.

- Men der er mange tekniske ting, der skal passe sammen i en fabrik som vores. Hertil kommer, at mange af vore medarbejdere er nye, og de knokler næsten 24 timer i døgnet for at få det hele til at fungere, tilføjer Kristian Lilleøre.

Gode til tidlig tilmelding
At losningen i Thyborøn går sådan rimelig gnidningsfrit tillægger Kristian Lilleøre blandt andet, at skipperne har været gode til at tilmelde sig til losning, så snart de er på vej hjemad.

- Det hjælper os meget med vores planlægning, siger han. - Helt perfekt ville det dog være, hvis vi også kunne få en ”midtvejsmelding”, når der resterer et par dages fiskeri.

- Men det, kan jeg godt se, er ikke let med et sådant fiskeri, som vi har oplevet, slutter Kristian Lilleøre.

Direkte information fra ledelsen til alle medarbejdere

Ugebrevet ”Torsdag Morgen” med friske informationer fra ledelsen til medarbejderne har nu været tilgængeligt på TripleNine’s intranet i et par måneder.

Blandt de emner, der ved redaktionens slutning har været taget under behandling, nævner udviklingschef Hans Otto Sørensen orientering om og fremtidige planer med ledelsessystemet, aktuelt nyt om tobissæsonen, TripleNine’s planlægning og kapacitetstilpasning samt orientering om det nye fakturaindscanningssystem

- Det er mit indtryk, at medarbejderne er glade for denne mulighed for at holde sig opdateret med, hvad der foregår i virksomheden, siger Hans Otto Sørensen, - og jeg håber, at det efterhånden vil blive en fast rutine at klikke ind på ”Torsdag Morgen”, når man åbner sin computer - torsdag morgen!

Nyt personalegode til 999-medarbejdere

- Ordningen er et delvist skattefrit personalegode, idet de løbende udgifter til abonnement og samtaler mv. betales af virksomheden og trækkes i medarbejderens løn før skatteberegningen. Det betyder, at man ikke kommer til at betale skat af den del af lønnen, der går hertil, og omkostningen for medarbejderen bliver altså kun ca. det halve af, hvad en tilsvarende pakke ellers ville koste, forklarer økonomi- og personalechef Freddy S. Christensen.

Han oplyser, at TripleNine har taget dette initiativ for at kunne tilbyde sine trofaste medarbejdere endnu et personalegode som en tilkendegivelse af, at man påskønner medarbejdernes indsats og gerne ser, at de forbliver ansat i virksomheden.

Medarbejderne i Thyborøn gør et godt job

En stor del af produktionsmedarbejderne ved fabrikken i Thyborøn er nye og forholdsvis uerfarne. De har fået deres ilddåb i år - og har klaret det glimrende.

Det fastslår TripleNine’s produktionsdirektør, Christian Bisgaard.

- Vi glæder os alle over det gode tobisfiskeri, vi oplever i år, siger han, - og vi har også alle sammen vidst, at produktionskapaciteten i Thyborøn ikke ville kunne klare spidsbelastningerne i en god tobissæson. Derfor er vi meget glade for, at vore kolleger i Hanstholm og Skagen har kunnet aftage betydelige mængder råvarer fra vore leverandører, ligesom nogle både har solgt deres fisk over den norske auktion.

Tak til produktionsmedarbejderne
- Men det har ikke kunnet forhindre, at der har været pres på i Thyborøn, fortsætter Christian Bisgaard. - Her er over halvdelen af produktionsmedarbejderne nye og uerfarne og oplever i år deres første tobissæson. Så de har virkelig fået deres ilddåb i år. Og jeg synes, de gør det rigtig godt. De har selvfølgelig manglet erfaring, men den får man jo kun ved praktisk arbejde i en god tobissæson som i år, hvor der virkelig er fart på. Og alle mand har virkelig gjort deres bedste for at få det hele til at køre så effektivt og gnidningsløst som overhovedet muligt. Det skal de ha’ stor tak for.

Christian Bisgaard tilføjer, at den situation, vi har oplevet i år, med en klar mangel på produktionskapacitet i tobissæsonen, selvfølgelig vil indgå i overvejelserne om, hvorvidt man skal udvide kapaciteten i Thyborøn med en yderligere produktionslinie, der i givet fald vil kunne øge kapaciteten med ca. 1.000 tons råvarer i døgnet.

Produktionsdirektør Christian Bisgaard: - Stor tak til produktionsmedarbejderne i Thyborøn!

Nu indscannes alle fakturaer

Fra begyndelsen af juli måned vil alle fakturaer til TripleNine blive indscannet til elektronisk godkendelse og bogføring.

- Det vil kræve, at vore leverandører hjælper os ved at overholde visse retningslinier vedr. oplysningerne på deres fakturaer til os, siger økonomichef Freddy S. Christensen.

- Til gengæld vil vi få meget bedre styr på vores forretningsgang vedr. godkendelse og dermed rettidig betaling af de fakturaer, som vore leverandører sender til os, tilføjer han.

Den nye procedure vil faktisk fjerne hele det papirflow gennem virksomheden, som man hidtil har kendt, når fakturaerne skulle godkendes, betales og bogføres.

Ny, papirløs arbejdsgang
Fremover vil de modtagne fakturaer straks blive indscannet i det nye system, og originalerne vil blive arkiveret.

På basis af ordregiverens initialer fordeler systemet alle fakturaer til de enkelte ordregivere, der så vil modtage en mail om, at der ligger fakturaer til godkendelse. De godkendes nu direkte på skærmen, og systemet sørger herefter automatisk for bogføring og betaling til rette tid - uden at der på noget tidspunkt har været andet papir involveret end den oprindelige faktura, der blev modtaget med posten.

Bedre økonomistyring
- Det nye system vil også hjælpe os til en bedre økonomistyring, fortæller Freddy Christensen videre. - Vi vil nemlig gerne køre en meget stram månedlig økonomiopfølgning, så den 10. i efterfølgende måned skal alle regninger være bogført til månedsregnskabet. Fra nu af vil vi helt klart kunne se, om der skulle være en faktura, der af en eller anden årsag ”hænger” i systemet, så vi alligevel kan få den med i månedsregnskabet.

Store tids- og omkostningsbesparelser
Allerede når denne nye rutine er gennemført, kan TripleNine opnå store tidsbesparelser. Og den opmærksomme læser vil sikkert have gættet, at dette system faktisk er en forløber for et egentligt e-fakturasystem, som man arbejder på at få gennemført så hurtigt som muligt.

Når det sker, vil der kunne spares 15-20 kr. pr. faktura i forhold til i dag eller i alt ca. 50.000 kr. allerede det første år.

Det bliver Stefan Due Hansen, Bente Toft og Tove Madsen, der til daglig kommer til at stå for den centrale indscanning af de modtagne fakturaer.

- Det nye system vil hjælpe os til en bedre økonomistyring, siger Freddy Christensen.

Alle medarbejdere får nu let adgang til intranet

Freddy S. Christensen oplyser, at det er besluttet at opsætte terminaler i de timelønnede medarbejderes frokoststuer i både Thyborøn og Esbjerg, sådan at samtlige TripleNine-medarbejdere nu får direkte adgang til alle de oplysninger om virksomheden, der findes på intranettet.

Det drejer sig for eksempel om hele personalehåndbogen, sikkerhedshåndbogen, referater fra sikkerheds- og samarbejdsudvalget samt hele ledelsessystemet og ugebrevet ”Torsdag Morgen”.

Samtidig vil man fra disse terminaler kunne anvende virksomhedens interne mailsystem.