Faroe Maritime Technic
xx
Danske Fiskeres Producent Organisation
xx

Skagerrak Group fortsætter ekspansionen

 

Erik Taabbel Fiskeeksport A/S, Skagen i fusion med Skagerrak Fiskeeksport A/S. 60% af den danske sildeproduktion samles dermed under et.

 

Skagerrak Group, med hovedsæde i Hirtshals, fortsætter i hidtil uset tempo sammenlægningerne indenfor den danske pelagiske industri.

Senest har man netop meddelt, at der er indgået betinget aftale om fusion med den velrenommerede Skagen baserede virksomhed Erik Taabbel Fiskeeksport A/S.

Dermed er Skagerrak Fiskeeksport A/S Hirtshals, Uni-Fish A/S Skagen, ESSI A/S Esbjerg, og nu også Erik Taabbel Fiskeeksport A/S Skagen samlet. Alle disse sammenlægningerne er foretaget inden for en forholdsvis kort periode. Det seneste opkøb, ESSI A/S, skete for blot 2 måneder siden.

Dermed er en væsentlig del af den danske pelagiske industri samlet, ikke kun produktionskapacitet, men nok så vigtig, også teknisk og markedsmæssig knowhow. Her har ikke mindst det seneste opkøb bidraget væsentligt, idet Erik Taabbel Fiskeeksport A/S gennem mange år har opbygget en betydelig ekspertise indenfor forædling af sildeprodukter. Det er sket under ledelse af Viggo G. Mikkelsen, som nu i en alder af 69 år takker af efter årtiers indsats.

Skagerrak Pelagic A/S bliver navnet på det videreførende selskab. Omsætningen forventes at blive omkring 500 mio.kr./årligt og sikre beskæftigelse til omkring 200 personer. Selskabet forventer at håndtere 60% af den danske sildeproduktion.

Direktionen tegnes udover af Iver Espersen, af økonomidirektør Kim Bennedsen og direktør Peter Kongerslev. Sidstnævnte kommer fra Erik Taabbel Fiskeeksport A/S. Sammenlægningen forventes gennemført 1.7.2008

 

FiskerForum - 6. juni 2008

 
Scandic Service
xx
Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse