|
Formålet med seminaret var at præsentere og diskutere,
hvordan sporbarhed og elektroniske overvågningssystemer kan bidrage til en
pålidelig dokumentation af fiskeriet. De elektroniske overvågningssystemer
er kommet i fokus samtidig med, der bl.a. er stadig større og større kritik
af genudsætning og udsmid af fisk.
I bl.a. EU er kvoterne fastlagt efter TAC (Total Allowable Catches), men
genudsmid af fisk registreres ikke i fuldt omfang. Derudover er det indgået
international aftale om, at reguleringen fra 2015 skal ske i henhold til
”MSY” – maksimal udnyttelse af fangst resurserne.
Tilstede var omkring 100 personer fra ind- og udland.
Blandt deltagerne var repræsentanter for såvel myndigheder,
forskningsinstitutter, erhvervsinteresseorganisationer, NGOèr og aktive
fiskere og repræsentanter fra fiskeindustrien..
Fødevareminister Eva Kjær Hansen, slog bl.a. fast, at vi
til dato ikke har opnået et bæredygtigt fiskeri og vi har ikke været i stand
til at producere den mængde mad, som havet er i stand til at levere. Det
politiske spørgsmål om bæredygtigt fiskeri handler ikke kun om at mindske
presset på bestandene og eliminering af udsmid. Det handler også om at bruge
det marine fødevarers potentiale og opnå en sund økonomi i fiskerflåden.
På mødet blev potentialet i elektronisk dokumentation,
som en løsning på problemet med korrekt fangst registrering præsenteret.
Mogens Schou fra Fødevareministeriet afviste i sit indlæg
muligheden for, at elektronisk overvågning bliver en obligatorisk del af
fiskernes hverdag. Overfor Fiskerforum.dk forklarer han, at det måske kan
åbnes op for, at de fiskere eller fiskerisegmenter, som ønsker at arbejde
med det nye værktøj, får mulighed for at blive målt i forhold hertil. Mogens
Schou forventer, at et fuldt dokumenteret fiskeri kan blive et instrument,
som motiverer fiskerne til at ændre adfærd.
Fødevareministeren omtalte i sit indlæg også det danske
12 mdr. forsøg med videomonitering. Hun lovede i den forbindelse, at
resultaterne herfra vil blive præsenteret på et seminar i forbindelse med
DanFish International udstilling på Aalborg Kongres & Kultur Center, 7. – 9.
oktober næste år.
Talerrækken
• Eva Kjer Hansen, Fødevareminister, Denmark
• Jørgen Dalskov DTU Aqua Denmark
• Howard McElderry Archipelago Canada
• Kjell Nedreaas Institute of Marine Research Norway
• Walther Rahbek Mortensen Lyngsoe Systems A/S Denmark
• Niels Axel Nielsen DTU Denmark
• Mogens Schou Ministry for Food, Agriculture and Fisheries Denmark
Seminaret foregik på engelsk, og indlægsholdernes præsentationer
kan ses her |