BoaTech
xx
Hanstholm Havns Indkøbforening
xx

Tilskud til bedre fiskerhavnefaciliteter

 

Fødevareministeriet har givet tilsagn om tilskud til seks projekter i fiskerihavnene i Skagen, Thyborøn, Læsø og Strandby til forbedringer og udvikling af havnefaciliteter rettet mod fiskerierhvervet.

 

Investeringerne er fortrinsvis målrettet mod at skabe bedre landingsforhold og forbedre sikkerheden for de skibe, der anvender havnen, så havnene kan fastholde eller forøge landingerne af fisk. Der er eksempelvis tale om investeringer i uddybning af havnebassiner, udvidelse af kaj-areal og forstærkning af mole. Herudover har investeringerne fokus på at forbedre fangsthåndteringen og at forbedre den service, der tilbydes på havnene. Formålet er at sikre, at fiskens kvalitet bevares og at skabe et godt arbejdsmiljø for dem, der arbejder på og anvender havnen.
 
De seks projekter får tilsammen tilskud for godt 16,5 mio. kr. Samlet forventes der investeringer for mere end 33 mio. kr. i projekterne.  Der gives op til 50 pct. i tilskud af de tilskudsberettigede udgifter til projekter til formål at fremme udviklingen i fiskerihavne og landingssteder. 

Fakta om tilskudsordningerne
Fødevareministeriets tilsagn om tilskud til projekterne er et led i gennemførelsen af handlingsplanen ”En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur”. Fødevareministeriet vil løbende vurdere effekterne af investeringerne. 
Tilskudsordningen til fremme af udviklingen i fiskerihavne og landingssteder indgår i det danske fiskeriudviklingsprogram 2007-13, som medfinansieres af EU’s Fiskerifond. Fødevareministeriet vil med fiskeriudviklingsprogrammet skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor, hvor ressourcerne udnyttes under hensyn til målet om bæredygtighed og regional udvikling.

 
Kilde : Minsteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
 
 

FiskerForum - 3. Oktober 2008

 
Cosmos Trawl - specialists in efficient, modern fishing gear
xx
Landbobanken
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse