|
Udvalgte tal fra 2006 og 2007 viser at Kina forsat
øger sin andel af eksporten af frossen torskefilet (både Atlantisk og
Stillehavs torsk), på hovedmarkederne sidste år. Kinesernes forøgelse
skal ses i sammenhæng med faldende fangster og stigende priser på
råvaren. Landingsmængden ses i et 10 % fald i importen på Europas
største torskemarked, England, mens højere torskepriser afspejler sig i
gennemsnitlige højere importpriser i flere andre Europæiske lande.
FROSSEN TORSKE FILET IMPORTS.

Fald i den Engelske import.
Af de store leverandører af frosne torskefileter
til det engelske marked i de 10 første måneder af 2007, er det kun
Island og Tyskland der kunne forøge deres salg, sammenlignet med
perioden sidste år.
Tyskland fremviste den største fremgang, med
omkring en 5 dobling til ca. 4.000 tons. Med den forholdsvise lave
landingsmængde af torsk i Tyskland, skønnes dette kolossale hop i
eksporten til England, at skyldes en reeksport af importerede produkter,
sandsynligvis af kinesisk oprindelse – som ses i figuren nedenfor, er
importen fra Kina til Tyskland steget betydeligt i 2007.
For det engelske marked, er det direkte salg fra
Kina stabilt det sidste års tid, med mængderne for januar til oktober
minimalt faldende, i forhold til de 10 første måneder i det foregående
år. Selv med denne lille nedgang i mængden, lykkedes det Kina at forøge
deres markedsandele i England, fra lige under en fjerdedel i første
kvartal af 2006, til næsten 27 % i 2007. Omsat til værdi steg Kinas
andele fra mindre end 18 % til næsten 20 %. Denne forøgelse medførte at
Kina overtog Danmarks rolle som den anden største leverandør til
England, mens Island dog stadig beholder deres førsteplads målt i værdi.
I kontrast til de stigende importandele fra Island,
Tyskland og Kina, ses faldet i andele fra de traditionelle
torskeleverandører til England som Danmark, Norge, Færøerne og Rusland.
Set i faktiske tal er største nedgang sket fra Danmark, hvor filet
salget til England faldt med næsten 3.500 tons for en 10 måneders
periode. Dette kan dog delvis skyldes at en stor del af det danske salg,
skiftede til det Tyske marked. Slaget til Tyskland blev næsten fordoblet
sidste år fra Danmark. I procent havde Rusland den største nedgang med
næsten en halvering til mindre end 2.000 tons, leverance til det
engelske marked.
ENGLANDS IMPORT AF FROSSEN TORSKEFILET FRA JANUAR TIL OKTOBER

Stigningen i Torskefilet priserne ses i højere
gennemsnitlig værdi forøgelser for alle de store eksportører til det
Engelske marked. Stigningen ligger på 9 – 15 %. Mens den totale
gennemsnitlige værdi er på 11 % set i forhold til 2006 gennemsnitsprisen
på 37,25 DKR/KG.
TYSKLANDS IMPORT AF FROSSEN TORSKEFILET FRA JANUAR TIL SEPTEMBER.

Som i England ses en forøgelse i værdien for de importerede
produkter til det Tyske marked i forhold til året før, på 9-14 %, med et
gennemsnit på 11 % i forhold til € 4,74/kg.
FRANKRIGS IMPORT AF FROSSEN TORSKEFILET FRA JANUAR TIL OKTOBER.

Positiv udsigt for markedspriserne.
Med en ikke væsentlig ændring i positiv retning på kvoterne for torsk i
Europa i 2008, mens der for andre torskearter som Alaska Pollack
forventes en nedgang i fiskeriet, synes tendens at være en positiv
retning for priserne på torskefilet som sandsynligvis forsat vil stige
ind i andet halvår 2008.
Tal og indlæg, delvist oversat fra Globefish, Eurofish og andre..
|